Interview med Pelle Dragsted: ”Jeg kan ikke huske, at vi før har talt så meget om klasseskel og om socialisme, som vi gør lige nu.”

Solidaritet: Da du tiltrådte som politisk ordfører, efterspurgte du et øget samarbejde mellem Enhedslisten, SF og Alternativet under titlen ”håbets akse”. Hvordan er det kommet til udtryk her i løbet af september?

Pelle Dragsted: Jeg har da haft mine første møder med formændene i Alternativet og SF. Hvor langt vi kommer, og hvor tæt et samarbejde, vi opnår, vil tiden vise. Jeg ønsker, at venstrefløjen til venstre for Socialdemokratiet skal stå tæt sammen, meget gerne med fælles udspil.

Det handler grundlæggende om, at hvis vi skal skabe et håb om et alternativ til den nuværende regering, så kan Enhedslisten ikke gøre det alene. Alene er vi for små. Men hvis vi står sammen med SF og Alternativet, så udgør vi rent faktisk en betydelig blok i dansk politik. Vi har en historisk stærk opbakning til partierne til venstre for Socialdemokratiet med 20-25 procent i meningsmålingerne. Det er faktisk en ret unik situation i Europa.

Sammen kan vi vise, at det er nødvendigt at føre en politik, der ikke angriber lønarbejdernes rettigheder. Og vi kan vise, at man kan udfolde en social retfærdig, men stadig meget ambitiøs klimapolitik.

Hvis venstrefløjen ikke formår at udgøre et alternativ, er jeg bange for, at socialdemokraterne vil fortsætte med at deltage i de her teknokratiske og højredrejede regeringer, som man har set i andre lande. Det vil skabe skuffelse i befolkningen, som enten får folk til at trække sig fra politik – eller i værste fald kan sende folk i armene på højrepopulistiske partier. Derfor mener jeg, at vi lige nu står med en sindssygt vigtig opgave på venstrefløjen – og derfor appellerer jeg til, at vi skal stå sammen.

Venstrefløjen under en centrum-højre-regering

Solidaritet: Hvilke sager skal venstrefløjen så føre her i efteråret?

Pelle Dragsted: En helt oplagt sag er spørgsmålet om velfærd eller skattelettelser. Der er stor utilfredshed med, at der er skattelettelser på vej, samtidig med at kommunerne og regionerne skal skære endnu mere ned. De nedskæringer går ud over børneplejen, ældreplejen og de socialt udsatte, og det sker samtidig med, at der bliver indført skattelettelser til blandt andet LEGOs arvinger på omkring 12 milliarder kroner.

Det er der mange mennesker, som har svært ved at forstå, og det er afgørende, at Enhedslisten og venstrefløjen står på den rigtige side i den situation og udstiller Socialdemokratiets hykleri i forhold til, hvad de tidligere har sagt.

Samtidig er der jo altid klimaet, som må og skal fylde meget. Her er det vigtigt, at vi insisterer på, at landbruget tager sin del af ansvaret.

Solidaritet: Er det så realistisk, at venstrefløjen kan få gennemført noget med det nuværende politiske billede?

Pelle Dragsted: Vi har en centrumhøjre-regering, som samtidig er en flertalsregering. Det betyder, at den i princippet kan gøre, hvad den vil, hen over hovedet på folk. Det så vi for eksempel også med afskaffelsen af store bededag. Det betyder, at Enhedslisten – ligesom alle de øvrige politiske partier – har begrænsede muligheder for at få politisk indflydelse.

Men man skal huske, at politisk indflydelse ikke kun er at have de afgørende mandater i en forhandling. Det handler også om at lægge pres på regeringen udefra. Når regeringen – i hvert fald indtil videre – har sat forringelserne af seniorpensionen på pause, så skyldes det, at det lykkedes os at opbygge en stor folkelig modstand i forbindelse med afskaffelsen af store bededag

Når regeringen også trak følehornene til sig i forbindelse med deres planer om at indføre øget brugerbetaling i ældreplejen, så handler det også om den meget stærke modreaktion, der kom fra venstrefløjen og fagbevægelsen hen over sommeren.

Den tid, man bruger på intern positionering, kan man ikke bruge på socialistiske forandringer

Solidaritet: Der var en konference i Enhedslistens Græsrodsnetværk lørdag 23. september, hvor der blev dannet en organisation ved navn Venstrefløjen. Det er et ret stort mindretal i Enhedslisten, som er utilfreds med udviklingen i partiet, som de kalder topstyret. Hvordan skal de gøres tilfredse?

Pelle Dragsted: Jeg kan læse, at de er utilfredse med forskellige ting. En ting er, at de ikke synes, at vi har en klar nok socialistisk profil på venstrefløjen. Det er jeg sådan set enig i. Og jeg forsøger at skærpe vores ideologiske profil. Jeg kan ikke huske, at vi før har talt så meget om klasseskel og om socialisme, som vi gør lige nu.

Jeg er stolt socialist, og jeg vil rigtig gerne have, at vi på venstrefløjen ranker ryggen og er stolte af vores socialistiske arv. Jeg har et marxistisk udgangspunkt for, hvordan jeg ser verden. Så jeg håber da, at nogle af de folk, der har været utilfredse, lægger mærke til, at den ideologiske profil skærpes.

Jeg er til gengæld mindre forstående for kritikken af Enhedslistens beslutning om ikke at ønske en udmeldelse af NATO i den nuværende geopolitiske situation, eller om at vi ikke skal støtte Ukraines modstandskamp. Det er fair nok, at man er uenig, men der er jo tale om beslutninger, som Enhedslistens græsrødder har truffet på to efterfølgende årsmøder. Der synes jeg, at man bør have en vis respekt for, at Enhedslistens medlemmer har drøftet det her og stemt om det demokratisk.

Jeg synes, det er nogle gode beslutninger, som Enhedslisten traf. Det er en ærlig sag at være ked af de beslutninger, men man skal også respektere, at partiets demokratiske organer og græsrødder har truffet dem. Det er ikke nogen ledelse, der har truffet dem.

Solidaritet: Hvad siger du til kritikken om topstyring? Der er flere medlemmer, som mener, at for mange beslutninger bliver truffet på Christiansborg, og at afdelingerne ude i landet har mindre at skulle have sagt?

Pelle Dragsted: Det er jo en kritik, som har lydt næsten siden Enhedslisten kom i Folketinget i 1994. En af mine tidligere kolleger fandt et indlæg i Enhedslistens gamle partiblad Rød-Grønne Linjer fra et halvt år efter, Enhedslisten kom i Folketinget. Der blev kritikken om topstyring allerede rejst.

Jeg har svært ved at se, at vi – der er valgt til at varetage Enhedslistens parlamentariske arbejde – står i vejen for, at fx medlemmerne af Græsrodsnetværket kan engagere sig og bygge bevægelser op.

Jeg synes, det er rigtig fint, at man mødes internt i partiet med folk, som man deler holdninger med. Men man er nødt til at finde en balance mellem de kræfter, man bruger på at kæmpe om Enhedslisten i forhold til, hvor mange kræfter man bruger på at kæmpe for socialistiske forandringer i vores samfund. Den tid, man bruger på intern positionering, er jo tid, man ikke bruger på at kæmpe mod nedskæringerne ude i kommunerne.

Så hvis man ønsker mere bevægelsesarbejde, synes jeg måske, at man skal prioritere sin tid på at bygge de bevægelser. Det vil jeg i hvert fald meget gerne være med til at bidrage til.

Venstrefløjen skal stå på den rigtige side i hverdagens kampe

Solidaritet: Du har tidligere udtalt, at din vision for Enhedslisten er som et folkeparti til venstre for Socialdemokratiet. Hvad betyder det?

Pelle Dragsted: Jeg synes, det giver sig selv. Vi ønsker at blive et parti, som repræsenterer arbejderbefolkningen i bredeste forstand. Både dem der går på arbejde hver dag, pensionisterne, de der er ramt af arbejdsløshed, men også rigtig mange små selvstændige erhvervsdrivende, som principielt står i samme modsætningsforhold til den økonomiske elite i det her samfund.

Selvfølgelig er vores ønske at blive et bredt folkeligt parti, der repræsenterer folk, som de er flest. Derfor skal vi i Enhedslisten vinde tillid hos flere. Folk skal opleve, at vi står på deres side.

Vi er et parti med et socialistisk og marxistisk udgangspunkt. Det betyder, at vi opfatter det kapitalistiske samfund som præget af modsætninger, der går på kryds og tværs. Modsætninger mellem lønarbejdere og arbejdsgivere i lønkampe og kampe om social dumping. Modsætninger mellem dem, der bor til leje, og dem, der tjener penge på at eje andres hjem. Modsætninger mellem virksomheder, som gerne vil have lov til at forurene i lokalsamfundene, og folk som er nødt til at leve i forureningen.

For at skære ind til benet er den centrale opgave for et socialistisk parti at identificere de modsætninger, hvor almindelige menneskers tryghed, frihed og muligheder er truet af økonomisk stærke interesser. I de konflikter skal vi være der, og vi skal stille os på menneskers side. De skal vide, at vi har deres ryg.

I de forhold, som er vigtigst for folks liv og dagligdag, skal folk vide, at Enhedslisten står på deres side.

Solidaritet: Et socialistisk folkeparti. Findes sådan et parti ikke allerede? Og kan du forstå, hvis SF føler sig lidt bekymret på deres vælgergrundlag med de udmeldinger?

Pelle Dragsted: Der er tre partier til venstre for Socialdemokratiet i Folketinget. Det er lidt specielt, hvis man ser det i en europæisk kontekst. Jeg synes, at vi alle sammen kan noget forskelligt.

Jeg kommer ikke til at bruge et minut af min tid på at bekrige hverken SF eller Alternativet. Venstrefløjen har brugt for meget tid på at pege fingre ad hinanden. Jeg synes, SF er et godt parti og en af vores nærmeste samarbejdspartnere. Jeg ser dem ikke som konkurrenter, men som venner, som vi skal bygge en stærk venstrefløj op sammen med.

Og jeg har ikke noget mål om at stjæle SF’s vælgere. Jeg vil meget hellere have fat i skuffede socialdemokratiske vælgere. Og vi kan se i meningsmålingerne, at både SF og Enhedslisten vokser, så det behøver ikke være et nulsumsspil.

Hvis vi er dygtige, kan vi tale til lidt forskellige mennesker. Vi i Enhedslisten er måske lidt skarpere i vores opposition og lidt hårdere i vores kritik af regeringen. Nogle synes måske, at det er for hårdt, og andre kan lide det. Og på den måde kan man sige, at der er noget for enhver smag på venstrefløjen.