Enhedslisten humper rundt på ét ben

Enhedslistens Hovedbestyrelse har taget drastiske og historiske beslutninger i kølvandet på partiets valgnederlag ved folketingsvalget i november: Farvel til et landskontor i Studiestræde i København samt en fyreseddel til ansatte ude i regionerne. 

Beslutningerne lægger sig i forlængelse af den retning, Enhedslisten er gået de seneste år. Man afkobler og nedprioriterer organisationen, medlemmerne og afdelingerne for at lave en strømlinet og manøvredygtig kampagneorganisation med et dominerende centrum.

Siden stiftelsen har Enhedslisten haft en selvforståelse som et parti, der gik på to ben: Et parlamentarisk, der arbejder for den mindste forbedring og mod den mindste forringelse. Og – lige så vigtigt – et udenomsparlamentarisk, der arbejder “som en aktiv del af politiske bevægelser og civilsamfund”, som det hedder i principprogrammet. 

Den grundlæggende analyse har været, at det er folkelig mobilisering og pres, som baner vejen for parlamentariske forbedringer.

I de senere år har partiet dog brugt mange ressourcer på folketingsarbejde og topstyrede kampagner. Imens er partiorganisation og bevægelsesarbejde blevet nedprioriteret og forsømt. Det udenomsparlamentariske ben er nu så svagt, at Enhedslisten har svært ved at bevæge sig fremad. Uden genoptræning risikerer man en regulær amputation.

Intern mistrivsel

De seneste år har været præget af store problemer på landskontor og Christiansborg. Arbejdstilsynet har udtrykt hård kritik af forholdene på landskontoret, og sagerne har ført til udskiftning af sekretariatslederen og flere medarbejdere. 

Ledelsesproblemerne har betydet, at kontoret har ligget underdrejet i en flerårig periode, hvor både organisationsudvikling, medlemsuddannelse samt service og information til partiet har været stort set fraværende. 

Intern uro, stressproblemer samt et uhyggeligt højt antal sygemeldinger har kostet partiet dyrt. Undervejs har hovedparten af de ansatte sagt op eller er blevet fyret. Der er blevet brugt mange kontingentkroner på lønninger i fritstillingsperioder og godtgørelser for usaglige fyringer. Samtidig har man valgt at bruge næsten en million kroner på konsulenter.

I foråret 2023 er arbejdspladsen stadig præget af langtidssygemeldinger og organisatoriske udfordringer. 

På Christiansborg kom det dårlige arbejdsmiljø til udtryk i form af stor udskiftning af de faglige rådgivere i perioden op til og efter valget i 2019. Ledelsesmæssigt kulminerede det, da det daværende ledelseslag forlod deres stillinger. Herudover var der særlige problemer på pressekontoret, hvor samtlige medarbejdere nu er udskiftet.

På begge sekretariater har man forsøgt en form for professionalisering med mere hierarki. Man er de sidste fem år gået fra at have to ledere – én på Christiansborg og én på Landskontoret – til at have seks ledere i alt. 

Hovedbestyrelsen (HB) har også valgt at frikøbe et medlem af forretningsudvalget (FU), som også har en ledelsesfunktion. Udviklingen er altså gået fra to til syv ledere. Det har desværre hverken løst problemerne eller været gavnligt for produktion eller arbejdsmiljø. 

De mange ledelsesstillinger er vokset frem hen ad vejen; aldrig som en overordnet strategisk beslutning. Stillingerne er ikke blevet slået op, men er netop opstået og blevet besat af eksisterende medarbejdere. En kritisk gennemgang af mellemledernes eller frikøbte FU-medlemmers kompetencer og forudsætninger er aldrig blevet lavet. 

Der er i professionaliseringens navn sket en afkobling af den demokratiske kontrol med ledelseslaget fra henholdsvis folketingsgruppen og HB. Flere beslutninger tages af lederne netop med det formål, at det ikke skal være op til de politisk valgte. Det stiller store krav til både upartiskhed, overblik og faglighed i løsningerne.

Vi beklager over for den implicit meget lille gruppe af personer, vi her taler om, men det er ”professionaliseringen,” som er en del af forklaringen på de langstrakte og fortsatte organisatoriske problemer.

Lukning af organisationsteamet

I en vedtagelse fra årsmødet 2021, “Enhedslistens organisatoriske udvikling 2021-24,” oplistes en række målsætninger om bl.a. “flere medlemmer”, “stærke afdelinger i hele landet” samt ”stærkere forankring blandt den brede arbejderklasse, særligt uden for de større byer, hvor vi står svagt”.

Det er formål, som vi kan støtte. Men implementeringen blev overladt til en lille HB-udpeget gruppe, organisationsgruppen. Den anbefalede efter en række lukkede møder en omrokering af landskontoret, som HB valgte at følge.

Omrokeringen betød først om fremmest en nedlæggelse af Enhedslistens organisationsteam, som siden 2013 havde arbejdet systematisk med at “udvikle og styrke en demokratisk og handlekraftig partiorganisation, hvor græsrødderne udvikler politik, flytter holdninger, skaber bevægelse og forandrer samfundet”. 

Organisationsteamet lavede blandt meget andet kurser og træf for og med medlemmerne, og det samarbejdede med de regionsansatte om at styrke partiets basis i afdelingerne. 

Arbejdet blev lukket ned af HB efter behandling på et lukket punkt i august 2021. Begrundelsen til de ansatte lød, at man ønskede at opprioritere IT, ledelsesbetjening, centrale kampagner og frikøb af FU-medlemmer.

Corona og arbejdskonflikt gjorde det svært at diskutere problemerne i processen. Kun HB og ansatte blev informeret. Afdelingerne og de frivillige i partiet kunne kun måbe over, at man ikke kunne få fat i nogen på landskontoret.

Det er svært at se, hvordan lukningen af organisationsteamet spiller sammen med målsætningerne i årsmødevedtagelsen. Det er også ærgerligt, at processen foregik for nedrullede gardiner. I vores øjne var omstruktureringen af landskontoret et politisk-organisatorisk fejltrin, som burde have været diskuteret bredere i partiet. 

Økonomisk uansvarlighed

Det hører også med, at der har hersket en økonomisk uansvarlighed i ledelsen. HB’s budgetforslag blev underligt nok ikke fremlagt inden årsmødet i 2022. Det blev først printet og delt ud på selve årsmødet. Det var højst usædvanligt og dybt kritisabelt.

Det indeholdt et budget med underskud på mere end tre millioner kroner i 2022 og mere end fire millioner kroner i 2023, som samlet æder partiets opsparede egenkapital. Og alligevel kunne budgettet kun hænge sammen, hvis Enhedslisten ville gå frem ved det følgende folketingsvalg. 

Det var måske en af årsagerne til, at usædvanligt mange delegerede stemte imod budgettet på trods af, at et næsten samlet HB forsikrede om, at det var en fornuftig vej at gå. 

Vi mener, at det er vigtigt at forstå, hvor dyrt de vedvarende arbejdsmiljøproblemer på landskontoret har kostet. Alene sygemeldinger, fritstillinger, godtgørelser og konsulentbistand har kostet partiet flere millioner kroner. Til sammenligning brugte man i alt 400.000 kroner på den centrale indsats under kommunal- og regionsvalgkampen i 2021.

Pengekassen er nu tom, og indtægterne falder. De penge, som kunne have afbødet en tilbagegang, er blevet satset på FU-frikøb, konsulentfirmaer, en app, samt vikariater og småansættelser. 

Det tyder på, at beslutningerne har været taget af for få og uden interesse i en bred diskussion. 

Nu er pengene så brugt, men ingen har taget ansvar for den uansvarlige og helt unødvendige gambling med partiets økonomi og de konsekvenser, som de følgende fyringer og nedskæringer har fået.

På Christiansborg-sekretariatet har udviklingen (udover arbejdsmiljøproblemer) været en pendant til den hierarkiske ledelsesstruktur i landsorganisationen, hvor de vigtigste beslutninger tages af få mennesker i lukkede rum. Også i selve folketingsgruppen er der sket en løbende udvikling mod topstyring.

Det er svært at blive klog på, for gruppen refererer ikke fra møderne, og referaterne til HB er sparsomme. Men det virker som om, der er kommet et hierarki og en usund kultur med få, der dominerer og styrer med kort aftræk, uden længere planlægning og bredere strategiske overvejelser. 

Stemmerne flytter mod København

Manglende diskussion og inddragelse er fællesnævneren for udviklingen i partiet. Der er ikke sket en reel professionalisering, men en ad hoc udvikling baseret på, hvad der kunne lade sig gøre – endda begrænset af input fra en mindre og mindre gruppe mennesker. Det har haft konsekvenser for hele organisationen, og det har ført til tab af fællesskabsfølelse.

Set i et perspektiv flere år tilbage må vi indse, at Enhedslisten igen går i retning af at blive et københavnerparti. Partiet taber generelt stemmer i Jylland, særligt i landdistrikterne, men det har også problemer i større byer som Esbjerg, Kolding, Vejle og Herning. 

Seneste kommunal- og regionsvalg viste tendensen, og folketingsvalget understregede, at partiets status som nogenlunde landsdækkende parti er udfordret. 

Hvis ikke der rettes op inden næste kommunal- og regionsvalg, så kommer endnu et mandatmæssigt og økonomisk blodbad i mange lokalafdelinger.

Tendensen er blevet stærkere samtidig med, at organisationen er blevet mere strømlinet. Et kriseramt landskontor uden et organisationsteam har ikke kunnet understøtte lokale aktiviteter og initiativer. Og fyringerne af de regionsansatte vil forstærke partiets udvikling mod et mere rendyrket storbyparti.

Mere fra samme skuffe

Desværre ligner de politiske udmeldinger og den måde, HB og Christiansborg har valgt at skære ned på efter valgnederlaget, at vi får mere af det samme. Alle ledere har beholdt deres stillinger, selvom antallet af ansatte er reduceret. Kommunikationskontoret på landskontoret samt FU-frikøb består, mens de regionalt ansatte er fyret.

Servicen til afdelingerne er kraftigt beskåret endnu en gang. Landskontoret i Studiestræde lukkes helt ned, selvom det er grundlaget for meget politisk aktivitet. Det bliver svært at holde møder på Christiansborg pga. strenge sikkerhedskrav og begrænset adgang.

Ledelsen synes at have tilskåret organisationen efter en idé om en kerne eller et centrum, som skal samles på Christiansborg. Det er yderligere magtkoncentration; det forstærker problemerne. 

Partiet må tilbage til en bredere inddragelse og en større hjælp til partiets frivillige, så de kan spille en rolle ved selv at inddrage andre lokale kræfter. 

Stop centraliseringen

Vi ser gerne, at der igen bruges krudt på at styrke handlekraften hos lokalafdelinger, udvalg og Ø-medlemmer i udenomsparlamentariske initiativer. Vi ønsker ikke mere hierarki, centrale kommunikationskampagner og topstyrede fælles initiativer og ”pakker”, hvor medlemmer højst kan få lov at sprede pressekontorets budskaber. 

Vi ønsker en professionalisering, som vægter frivillighed og inddragelse højt. Principperne i sådan en organisation er, at de ansattes fornemmeste opgave er at hjælpe andre med at handle politisk og at være faciliterende for demokratiske processer.

Kernen i al professionalisering er jo, at man skal træffe beslutninger, så snart man kan; ikke først når man er tvunget til det. Det handler – modsat politik – om at finde løsninger, ikke om at vinde diskussioner og bestemme. Og det handler om, at man skal behandle alle som mennesker og ikke som ting eller ressourcer, som man bare kan råbe af, ignorere eller kaste væk, hvis det ikke lige går, som man håber.

Det er egentligt ikke så svært. Når det er på plads, går det bare bedre end hvad 1.000 mellemledere og procesbeskrivelser kan udrette.

Hold fast i Studiestræde

Vi mener, det er vigtigt, at Enhedslisten fastholder landskontoret i Studiestræde 24. Dels for ikke at centralisere alle medarbejdere på Christiansborg med alt, hvad dertil hører, af parlamentarisk og mediemæssig logik og styring. Dels fordi det rent praktisk sætter store forhindringer op for det aktivistiske arbejde, når adgangen til et eventuelt landskontor på Christiansborg er så begrænset. 

Hvis det ikke skal blive alt for besværligt at lave god gammeldags aktivisme og understøttelse af udenomsparlamentarisk arbejde, så er Studiestræde en vigtig forudsætning. Det er rart at kunne tage hen et sted, man kender, og som er vores eget. Og det er smart, at alt udstyr og lokaler hurtigt kan sættes i sving. 

Det er klogt at have en stærk base et sted, hvor vi bor tæt op ad nære samarbejdspartnere, og hvor vi let kan invitere andre græsrødder indenfor. Det er praktisk og symbolsk et langt bedre sted at opstarte og drive forandrende bevægelser end lokaler på Christiansborg.

Landskontoret er vigtigt, fordi der skal kunne etableres modstand, hvis ikke Christiansborg har den parlamentariske mulighed. Med andre ord skal nogen kunne tage ansvar, selv om medierne ikke umiddelbart vil dække det, eller budskabet risikerer at falde i dårlig jord ved en kommende forhandling. Både på kort og lang sigt. 

Enhedslisten har ikke brug for endnu et professionelt reklamebureau eller et interesseorganisations-kampagnekontor; det har vi allerede på Christiansborg. Vi har brug for et landskontor, der – uafhængigt af parlamentariske taktikker – har sit fokus på aktiviteter, organisering og engagement fra partiets medlemmer i hele landet. Vi har brug for noget modvægt til Enhedslistens rent parlamentariske ben, hvis vi skal fremad. 

I det lys mener vi, det er uklogt at fraflytte billige lokaler i Studiestræde, hvor landskontoret har haft til huse i tre årtier. 

Et parti i egen ret

I folketingsgruppen på Christiansborg giver det bedre mening med et pressekontors top-down-kommunikation til presse og sociale medier. 

Dog vil det også her være klogt at huske at prioritere udenomsparlamentariske kræfter ved samråd og gennem beslutningsforslag – også selvom det måske ikke giver genlyd i pressen eller umiddelbart fører til lovændringer og vindersager. 

Vi vil desuden opfordre til at mindske intern magtkoncentrationen og til at lade sekretariatslederen blande sig ud af politik og fokusere på at styre sekretariatet. Det vil i vores øjne være klogt at ansætte en gruppesekretær for at facilitere koordination og inddragelse i folketingsgruppen.

Op på to ben

Det kan diskuteres, om der har været fuld medlemsdemokratisk indsigt og legitimitet i de beslutninger, som har ført os i retning af den misforståede professionalisering og topstyring. Det står dog klart, at den styring, der har udviklet sig, har fejlet organisatorisk og politisk. Hovedbestyrelsens løsninger på krisen er en fortsættelse af den fiasko-linje, der forstærker problemerne og udviklingen mod et parlamentarisk storbyparti. 

Hvis vi vil forblive et landsdækkende parti med et udenomsparlamentarisk ben, så kræver det andre løsninger på det kommende årsmøde: forslag, som vil sikre genopbygning af lokalafdelingerne i hele landet, og skabe en organisation, som kan understøtte andet end positive parlamentariske vindersager på Christiansborg. 

Målet er at understøtte aktivitet og medlemsinddragelse, som kan få Enhedslisten tilbage på to ben. Det sker bedst ved at give magt og ressourcer fra sig og understøtte lokal aktivitet. 

Vi skal have væltet regeringen med rød og grøn politik inspireret nedefra, og vi skal forblive et landsdækkende parti ved næste kommunal- og regionsvalg.

---

Jeppe Rohde har været ansat som organisationsmedarbejder på Enhedslistens landskontor 2016-2021. Han arbejder i dag som fællesskabskonsulent i fagforeningen BUPL Nordsjælland.

Tormod Olsen har været ansat som fagsekretær på Enhedslistens folketingssekretariat 2015-2022. Han arbejder i dag hos interesseorganisationen Kooperationen. Han er repræsentant for Enhedslisten i Region Hovedstaden og medlem af bestyrelsen i Danske Regioner.