Ekstraordinært årsmøde i Enhedslisten: Striden om 7. oktober opstod ikke i et tomrum

11. august 2020 blev en appel med 100 underskrivere sendt rundt til alle Enhedslistens lokalafdelinger. Underskriverne, som alle var medlemmer af Enhedslisten, ønskede med deres appel at gøre opmærksom på en udvikling, som Enhedslisten i deres øjne gennemlevede. En udvikling, hvor partiets aktive medlemmer mistede indflydelse til folketingsgruppen.

Blandt de 100 underskrivere er mange personer, som i dag er at finde i og omkring organisationen Rødt Venstre.

“En partiskadelig fraktion”

Appellen blev sendt op til Enhedslistens årsmøde, som i corona-året 2020 blev afholdt i oktober. I år – fire år senere – skal Enhedslisten til ekstraordinært årsmøde.

Ved det ekstraordinære årsmøde skal de delegerede behandle et forslag til en politisk udtalelse, hvor det bliver gjort klart, at Enhedslisten forsvarer menneskerettighederne, og at det er skadeligt for Enhedslisten, når partimedlemmer udtaler deres støtte til Hamas’ angreb på Israel 7. oktober 2023, hvor 1.195 mennesker – heraf 815 civile – blev dræbt.

Årsmødet skal også tage stilling til en række vedtægtsændringer. Medlemmerne skal bakke op om Enhedslistens centrale værdier, men den mest diskuterede vedtægtsændring omhandler §24 i Enhedslistens vedtægter – eksklusionsparagraffen.

Hvis vedtægtsændringen stemmes igennem, skal der fremover kun bruges et flertal på to tredjedele i Hovedbestyrelsen for at ekskludere et medlem, der ”modarbejder Enhedslistens formål og politiske grundlag som handler til skade for partiet” – i stedet for de nuværende fem sjettedele.

Centralt i indkaldelsen til det ekstraordinære årsmøde står organisationen Rødt Venstre. Den nævnes faktisk direkte i forslaget til politisk udtalelse:

”Grupperingen Rødt Venstre agerer som en partiskadelig fraktion, der handler imod Enhedslistens grundlag og formål ved offentligt at undergrave partiets demokratiske beslutninger på principielle spørgsmål. På den baggrund forventer årsmødet, at alle medlemmer af Enhedslisten efterlever og respekterer vores centrale principper og demokratiske vedtagelser. I modsat fald betragter årsmødet det som Hovedbestyrelsens ansvar at værne om Enhedslistens demokratiske fællesskab og beslutninger, som de er defineret i denne vedtagelse.”

That escalated quickly, som et berømt meme siger. Hvordan gik det fra en rundsendt appel til lokalafdelingerne til trusler om eksklusion og bulder og brag?

7. oktober 2023

Den umiddelbare baggrund, for at Enhedslisten nu skal til ekstraordinært årsmøde, skal findes i Mellemøsten og reaktionerne på det Hamas-ledede angreb mod Israel 7. oktober 2023.

I kølvandet på angrebet mod Israel afbrød Enhedslisten sit samarbejde med den palæstinensiske organisation DFLP. DFLP’s militante gren – Martyr Omar Al-Qassem Brigaden – deltog efter eget udsagn i angrebene og dræbte efter alt at dømme mindst en civil.

“Vi er dybt ulykkelige over oplysningerne om, at en del af en organisation, som vi tidligere har haft samarbejde med, angiveligt har deltaget i angrebet den 7. oktober. Det er helt forfærdeligt – og vi tager den kraftigst mulige afstand,” udtalte Enhedslistens forretningsudvalgsansvarlige Rasmus Holme Nielsen dengang i en pressemeddelelse.

Ved Enhedslistens ordinære årsmøde i maj 2024 blev et forslag om at genoptage samarbejdet med DFLP bragt til afstemning. Det blev ikke vedtaget. Derefter har en række medlemmer af Enhedslisten udtalt, at det var en forkert beslutning.

Medlem af Enhedslisten og Rødt Venstre Hanne Schmidt har for eksempel skrevet i et debatindlæg i Weekendavisen:

”DFLP er et demokratisk og tilladt parti i Palæstina med repræsentanter i demokratiske organer på lige fod med Fatah og andre politiske grupperinger. DFLP opfatter modstand mod besættelsen som en nødvendighed for at opnå selvstændighed. I overensstemmelse med international ret for et besat land. (…) At medlemmer af partiet har deltaget i Hamas’ terrorangreb 7. oktober gør ikke DFLP til en terroristorganisation.”

24. oktober 2024 udtalte medlem af Rødt Venstre og Enhedslisten Lars Hansen i P1 Morgen på DR:

”Det er problematisk, når det der skete 7. oktober hele tiden bliver stemplet som en terroraktion. For der er jo tale om et besat folk, som ifølge folkeretten har lov til at gøre oprør mod besætterne – også med brug af våben. Det var noget af det, der skete. Noget der så desværre også skete var, at der blev slået en masse civile ihjel. Det kalder man en krigsforbrydelse. (…) Udtrykket ’terror’ bliver misbrugt som et stempel, man kan sætte på grupper og folk, og så skal man tage afstand fra dem fuldstændig unuanceret.”

Lars Hansen tog i interviewet på P1 afstand fra drab på civile. Det gør Rødt Venstre også på deres hjemmeside.

På hjemmesiden skriver de også, at angrebet 7. oktober 2023 primært var rettet mod militære mål, selvom 68 procent af de dræbte ved angrebet altså var civile.

Men alligevel er meldingerne fra forskellige Rødt Venstre-folk ikke faldet i god jord hos Enhedslistens politiske ledelse. I et interview i Information 2. oktober fastslog politisk ordfører Pelle Dragsted sin holdning til begivenhederne 7. oktober 2023:

”Det, der foregik den 7. oktober, var en massakre mod helt uskyldige, civile israelere. Hvis man på nogen måde forsvarer det eller de organisationer, der deltog, så er man fuldstændig i strid med, hvad Enhedslisten står for, og så hører man ikke hjemme i Enhedslisten.”

Så er fronterne ligesom trukket op. Men akkurat som andre konflikter opstod Enhedslistens interne uenigheder om 7. oktober ikke i et vakuum.

Topstyring og højredrejning

I P1 Morgen udtalte Lars Hansen også, at Rødt Venstre er opstået i protest mod den tiltagende højredrejning og topstyring, som Enhedslisten ifølge organisationen har gennemgået i løbet af de seneste år. Magten over partiets politiske retning er gået fra medlemsdemokratiet til folketingsgruppen.

Det var de samme bekymringer, som man kunne læse om i den appel, som de 100 medlemmer sendte rundt til Enhedslistens lokalafdelinger i 2020. Den kritik blev videreført i den gruppering, som kaldte sig Enhedslistens Græsrodsnetværk. I september 2021 vedtog Enhedslistens Græsrodsnetværk et manifest.

I manifestet stod der, at netværket ”kæmper mod den udvikling som vil gøre Enhedslisten til et parti, der fungerer som andre partier – hvor den politiske linje lægges på Christiansborg med udgangspunkt i mediebilledet og vælgerstemninger.” I samme manifest fastholdt Græsrodsnetværket, at reelle samfundsforandringer ikke sker på Christiansborg, men gennem et udenomsparlamentarisk pres.

De mente også, at der var opbakning til kritikken blandt Enhedslistens medlemmer. Her fremhævede de afstemningen om årsmødeberetningen i 2020, som kun blev vedtaget med et flertal på 60 procent af årsmødets delegerede.

Den kritik går igen i Rødt Venstres kritik af Enhedslisten. I Rødt Venstres politiske grundlag står der, at Rødt Venstre adskiller sig fra ”Enhedslistens top og højrefløj. Her mener man øjensynligt, at samfundsændringer kommer fra Christiansborg. Konsekvensen er, at vælgermaksimering er blevet styrende.”

Topstyring og højredrejning lyder bestemt ikke rart. Spørgsmålet er, hvordan det konkret er kommet til udtryk i den udvikling, Enhedslisten har gennemgået. Eller om det er nogle belejlige ukvemsord, man kan smide efter en linje i partiet, som man ikke bakker op om. Det har Solidaritet spurgt Helge Bo Jensen om. Helge Bo Jensen er medlem af Rødt Venstres koordinationsgruppe, og han er også mangeårigt medlem af byrådet i Albertslund Kommune for Enhedslisten.

Hvilke konkrete eksempler har du på topstyring i Enhedslisten?

”Konflikten om antisemitisme-aftalen er et godt eksempel. Det var styret af Christiansborg-logik, da Enhedslisten tilsluttede sig aftalen uden at tage hovedbestyrelsen med på råd. Der står nogle ting i aftaleteksten, som jeg ikke kan forstå, at et parti som Enhedslisten kan gå med til”, fortæller Helge Bo Jensen til Solidaritet. Han fortsætter:

”Et andet eksempel er beslutningen om at lukke landskontoret i Studiestræde og flytte det ind på Christiansborg. Det besluttede et flertal i HB forhastet på et tvivlsomt grundlag. Nu kan aktive medlemmer ikke længere lige komme forbi og deltage i arbejdet. Det er svært at komme ind på Christiansborg. Jeg er ikke i tvivl om, at de, der arbejder derinde, gør alt hvad de kan, men jeg er bange for, at partiorganisationen lukker sig om sig selv – og bliver mere påvirket af Christiansborgpolitik end af bevægelser i samfundet.”

Som nævnt kritiserer Rødt Venstre også Enhedslistens påståede højredrejning. Her mener Rødt Venstre, at Enhedslistens folketingsgruppe – og Pelle Dragsted især – ikke tager årsmødets beslutninger til efterretning.

Efter Enhedslistens årsmøde i maj 2024 skrev Pelle Dragsted på X: “Jeg er rigtig glad for, at der på Enhedslistens årsmøde, som forventet, var klar opbakning til vores holdning til Israel-Palæstina. Enhedslisten har hele vejen igennem stået stærkt og principielt.”

Men Rødt Venstre mener ikke, at det passer.

Årsmødet valgte nemlig ved samme lejlighed også at stemme for forslag om Palæstina – og solidaritetsarbejdet med Palæstina, som var stillet af folk, der var kritiske over for den linje, som partiets hovedbestyrelse havde om sagen. Men det har Enhedslistens politiske ledelse altså gået stille med dørene med, mener Rødt Venstre.

”Hvis man skal sige det venligt, foretog hovedbestyrelsen og Christiansborg en meget selektiv implementering af årsmødevedtagelserne”, siger Helge Bo Jensen til Solidaritet.

Solidaritet har forelagt Rødt Venstres kritik af indgåelsen af aftalen om antisemitisme, lukningen af landskontoret i Studiestræde og implementeringen af de forskellige vedtagelser fra årsmødet for Enhedslisten. De har ikke ønsket at stille op til et interview. I stedet har partiets EU-parlamentsmedlem og medlem af hovedbestyrelsen Per Clausen sendt dette skriftlige svar:

”Det er at fordreje sandheden, når Rødt Venstre råber ’topstyring’ og ’højredrejning’ om alt, de er uenige i. Faktum er, at de beslutninger Rødt Venstre er uenige i og kalder ’topstyring’, er beslutninger, der er truffet af Enhedslistens medlemmer på vores årsmøder. Det er fuldstændig legitimt at være uenig med flertallet af Enhedslistens medlemmer – men det gør ikke demokratiske årsmødebeslutninger til ’topstyring’.”

Fra Græsrodsnetværket til Rødt Venstre

Græsrodsnetværket blev engang i Solidaritet beskrevet som et forum for traumeterapi for skuffede Enhedslisten-medlemmer. Om det er rigtigt eller forkert, skal jeg ikke svare på, men folkene omkring Græsrodsnetværket følte tilsyneladende også et behov for at organisere sig. Det gjorde de så i efteråret 2023, hvor Rødt Venstre blev dannet.

Det skete i kølvandet på Enhedslistens beslutninger om at skrinlægge partiets ønske om, at Danmark skulle forlade EU og NATO. De beslutninger blev stadfæstet på Enhedslistens årsmøde i foråret 2023.

”Det var beslutningerne om EU og NATO, som gjorde, at vi måtte gøre noget og skabe en lidt fastere organisering. Indtil da havde vi mest bare diskuteret tingene, men nu organiserede vi os”, fortæller Helge Bo Jensen til Solidaritet.

Det skete ved en konference i BJMF’s lokaler i Valby 23. september 2023. Konferencen var indkaldt af Græsrodsnetværket, men denne gang var dagsordenen at skabe en ny organisering med politisk minimumsprogram, medlemskaber, kontingenter og så fremdeles.

Den nye organisations navn blev ”Venstrefløjen”. Ingen var dengang videre tilfredse med navnet, så det var ikke overraskende, at den siden skiftede navn til Rødt Venstre.

Modstand mod våben til Ukraine

Ved konferencen i Valby vedtog den nye organisation også et udenrigspolitisk grundlag. Det er her vigtigt at huske på, at der dengang endnu var et par uger til Hamas’ angreb på Israel 7. oktober 2023 og Israels følgende krig mod palæstinenserne. I stedet var det krigen i Ukraine, der optog sindene hos konferencedeltagerne.

Den nye organisation vedtog, at den ikke bakkede op om danske våbenleverancer til Ukraine. Det fik en håndfuld deltagere ved konferencen til at udvandre. Nok var de også kritiske over den partidemokratiske udvikling i Enhedslisten, men de kunne ikke videreføre den kritik i en organisation, som ikke bakkede op om at støtte Ukraines frihedskamp med våbenleverancer:

”Vi kan ikke være med, når det politiske grundlag ser sådan ud”, udtalte Niels Frølich dengang. Han var ikke den eneste. Også Mikael Hertoft forlod mødet. Han skrev tilmed et debatindlæg om det, som blev udgivet i Solidaritet 29. september 2023. Her skrev han:

”Jeg har været medlem af Græsrodsnetværket i flere år. Jeg mener, det er vigtigt, at der er nogen, som arbejder med at fastholde Enhedslistens principper og basisdemokrati.

Men det er ikke det, den nye struktur ”Venstrefløjen” har sat sig for. Den sætter sig for at opbygge en ny organisation, som afviser basal solidaritet med et folk, der er blevet invaderet af et imperialistisk land. Det er slet ikke venstreorienteret.

Så fra min side bliver det et klart nej tak til at være med i en organisation, hvor man ikke synes, det er vigtigt, om Rusland eller Ukraine vinder krigen.”

Solidaritet spurgte derfor Helge Bo Jensen, om det gavner Rødt Venstres kamp for det, de opfatter som et stærkere partidemokrati i Enhedslisten, at dets medlemmer skal abonnere på deres opfattelse af Ruslands krig i Ukraine.

”Der står ikke nogen steder, at man skal være enig i alt det, vi mener. Et flertal på Enhedslistens årsmøde har vedtaget, at man bakker op om våbenstøtte. Det tager vi til efterretning. Vi beholder bare vores opfattelse om, at der også er andre løsninger. Jeg ved ikke, om det hjælper os, at vi har den politik. Det var noget, vi vedtog på et tidspunkt, hvor vi syntes, at det var vigtigt at skære igennem på det punkt for at gøre det helt klart, hvad vi mener.”

Et parti i partiet?

Ved den stiftende konference valgte Rødt Venstre – eller Venstrefløjen, som de stadig hed – at organisationen skulle være åben for folk, som ikke er medlemmer af Enhedslisten. Det kan virke besynderligt, at en organisation, hvis vedtægtsbestemte formål handler om Enhedslisten, også er åbent for folk, der ikke er medlemmer af partiet.

Det mener i hvert fald Niels Frølich, som jo udvandrede fra konferencen, hvor organisationen blev stiftet. Han har skrevet i Kritisk Revy og Solidaritet:

”At optage ikke-medlemmer var en alvorlig fejl, der gjorde RV meget sårbar over for anklager om illoyalitet og for at opbygge et parti i partiet. Det og holdningen til Ruslands overfald på Ukraine betød, at man mistede tiltrækningskraften for andre medlemmer af partiet, der var kritiske overfor ’moderniseringen’, men ikke mente, at mulighederne for at arbejde i EL for sine holdninger var udtømt.”

Netop denne kritik har også fundet vej til andre publikationer end dem på venstrefløjen. I Weekendavisen har politisk journalist Hans Mortensen udgivet en artikel med den underfundige rubrik ”Per Clausens isøkse”. Her sammenlignes Rødt Venstre med flere tidligere forsøg fra forskellige trotskistiske organisationer på at opbygge en egen organisation i et andet parti.

Solidaritet har spurgt Helge Bo Jensen om årsagerne til at lade ikke-medlemmer af Enhedslisten være medlemmer af Rødt Venstre:

”Vi vil gerne have, at folk bliver ved med at være medlemmer af Enhedslisten. Derfor prøver vi også at få medlemmer, som tidligere har meldt sig ud, til at melde sig ind igen. Flere siger, at vi er en fraktion eller et entristisk projekt. Så har vi misforstået noget. Mange af os har været medlemmer siden begyndelsen af partiet. Så er det en langsommelig entrisme.”

Men gør den beslutning det ikke nemmere at anklage jer for entrisme og partiskadelig virksomhed?

”Det kan vi i hvert fald konstatere, at der er nogle, der gør. Men de af vores medlemmer, som ikke er medlemmer af Enhedslisten, får ikke indflydelse på Enhedslistens politik. Så skal man jo blive delegeret ved et årsmøde, og det kan man ikke som ikke-medlem. Og der er flere andre organisationer i Enhedslisten, som har medlemmer, der ikke også er medlemmer af Enhedslisten. DKP og SAP for eksempel.”

“Længere tids pseudo-demokrati”

Rødt Venstres kritik af våbenleverancer til Ukraine har været medvirkende til, at flere partimedlemmer, som deler noget af Rødt Venstres organisatoriske kritik, ikke kunne se sig selv i organisationen.

For eksempel Jeppe Rohde, som tidligere var ansat som organisationssekretær på Enhedslistens landskontor. Han nævner flere politiske uenigheder – herunder holdningen til Ukraine, ligesom han mener, at Rødt Venstres selvbillede som mere venstreorienteret end resten af partiet er både skadeligt og forkert.

I maj 2023 skrev Jeppe Rohde sammen med tidligere fagsekretær i Enhedslisten, Tormod Olsen et indlæg i Solidaritet, hvor de kritiserede udviklingen i Enhedslisten. De skrev blandt andet:

”Siden stiftelsen har Enhedslisten haft en selvforståelse som et parti, der gik på to ben: Et parlamentarisk, der arbejder for den mindste forbedring og mod den mindste forringelse. Og – lige så vigtigt – et udenomsparlamentarisk, der arbejder “som en aktiv del af politiske bevægelser og civilsamfund”, som det hedder i principprogrammet. 

Den grundlæggende analyse har været, at det er folkelig mobilisering og pres, som baner vejen for parlamentariske forbedringer.

I de senere år har partiet dog brugt mange ressourcer på folketingsarbejde og topstyrede kampagner. Imens er partiorganisation og bevægelsesarbejde blevet nedprioriteret og forsømt. Det udenomsparlamentariske ben er nu så svagt, at Enhedslisten har svært ved at bevæge sig fremad. Uden genoptræning risikerer man en regulær amputation.”

Det stigende fokus på Christiansborg og det manglende partidemokrati var også årsagen til, at de to medlemmer af Enhedslistens forretningsudvalg, Lone Degn og David Rønne i november valgte at træde ud af forretningsudvalget med denne salut:

”Vi forlader derfor Enhedslistens forretningsudvalg med øjeblikkelig virkning. Det gør vi på grund af den manglende vilje til at søge fælles løsninger og som konsekvens af længere tids pseudo-demokrati. Vi kan ikke længere stå på mål for politik, udtalelser og adfærd, vi ikke reelt har haft indflydelse på.”

Også Enhedslistens nuværende organisationssekretær, Christian Gorm Hansen mener, at konflikten i Enhedslisten reelt handler om det – partidemokratiet, og hvem der har retten til at udvikle Enhedslistens politik. 19. november skrev han i Altinget:

”I løbet af de seneste ti år har man (Enhedslisten, red.) dog tilgodeset spidserne og forsømt partiorganisationen i en sådan grad, at afdelingerne landet over kun holdes oppe af den ældre generation af fodsoldater, som ledelsen i tiltagende grad distancerer sig fra, fordi de gamle ikke bare gør honnør, når ledelsen gennemfører politik udviklet for lukkede døre på Christiansborg.”

Rødt Venstres kritik af Enhedslistens partidemokratiske udvikling deles til en vis grad af flere kræfter i partiet. Hvorfor er det vigtigt? Det er det ifølge Christian Gorm Hansen, fordi Enhedslisten skiller sig ud fra andre partier takket være partidemokratiet – i det mindste i selvopfattelsen. Og den selvopfattelse som et parti, hvor medlemmerne bestemmer politikken, er vigtig. Alternativet er, at Enhedslisten bliver som de andre partier. Skal man tro Niels Frølich, er det ikke noget rart perspektiv:

”Medlemmerne pacificeres, partiafdelingerne bliver vælgerforeninger, hvis opgave er at klappe ad ledelsens geniale beslutninger og uddele glittede foldere, hvis indhold man stort set ingen indflydelse har haft på.”

Det er den udvikling – reel eller indbildt – som flere organisationer i tidens løb har kritiseret. Fra de 100 underskrivere af en appel til Enhedslistens lokalafdelinger, over Græsrodsnetværket, og frem til Rødt Venstre. Striden om opfattelsen af det Hamas-ledede angreb på Israel 7. oktober er katalysatoren for, at denne konflikt nu dukker op til overfladen.

Der, hvor Rødt Venstre adskiller sig fra de andre grupperinger, er, at Rødt Venstre har kædet kritikken af Enhedslistens medlemsdemokrati sammen med en kritik af den politik, Enhedslisten har vedtaget ved forskellige årsmøder. Er det klogt? Det vil det ekstraordinære årsmøde vel svare på.

“Som udgangspunkt skal ingen ekskluderes”

Lørdag 14. december går Enhedslisten altså til ekstraordinært årsmøde. Forud for årsmødet er gået en række opstillingsmøder i de lokale partiafdelinger. Meldingerne går på, at disse møder har været meget velbesøgte. Noget er den aktuelle krise godt for, når den får flere til at engagere sig i partiarbejdet.

Nu begiver jeg mig ud på den anekdotiske bevisførelses dybe vand. Men meldingerne fra opstillingsmøderne i lokalafdelingerne tyder på, at det store fremmøde primært er kommet det, man kan kalde Christiansborg-fløjen til gode. De delegerede er primært blevet valgt blandt folk, der bakker op om flertallet i hovedbestyrelsens linje.

Medlemmerne er i hvert fald i denne sag tilsyneladende ikke blevet pacificeret. De har i stedet ladet sig mobilisere for at engagere sig i krisen i partiet. Om det fortsætter efter årsmødet, vil tiden vise.

Derfor forventer jeg, og dem jeg har talt med, at forslaget til politisk udtalelse bliver godkendt. Måske med nogle præciseringer om hvad Enhedslistens centrale værdier – som medlemmerne forventes at bakke op om – egentlig er. For det fremgår ikke rigtig nogen steder. I hvert fald ikke i partiets principprogram.

Samtidig forventer jeg også, at vedtægtsændringerne bliver godkendt. Så er spørgsmålet, hvad der skal ske. Om medlemmer skal ekskluderes, hvis de bliver ved med offentligt at sige, at angrebet på Israel 7. oktober 2023 ikke var et terrorangreb, eller at Enhedslisten bør genoptage samarbejdet med DFLP.

”Som udgangspunkt skal ingen ekskluderes fra Enhedslisten”, sagde Per Clausen til DR i begyndelsen af november måned. Men som Hans Mortensen også skrev i Weekendavisen, så er nøgleordene i den sætning måske ”som udgangspunkt”.

Andre iagttagere ser det som en mulighed for Enhedslisten. I Solidaritet skrev tidligere medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse Claus Pedersen:

”Med sagerne om Rødt Venstre står Enhedslisten over for en enestående mulighed for at sige afgørende farvel til venstrefløjens dogmatiske fortid. (…)

Enhedslisten kan træde i karakter som et parti i egen ret, hvis partiet vælger at gøre alternative organiseringer med egne afvigende dagsordener forbudt. Prisen bliver, at en række dygtige og vigtige aktivister siger farvel til partiet.

Det er en trist pris, men hvis ikke disse medlemmer kan acceptere, at der findes politisk uenighed, så er den rigtige løsning at sige farvel til hinanden. En sidegevinst bliver at partiet også at få fjernet de medlemmer, som har deres primære loyalitet hos et andet parti end Enhedslisten.”

Helge Bo Jensen har i hvert fald ikke tænkt sig at forlade partiet:

”Jeg har ikke planer om at gå nogen steder. Hvis vi taber, må vi tage stilling til, hvordan vi skal forholde os til det.”

Solidaritet har forelagt Rødt Venstres kritik for Enhedslisten. Det har ikke været muligt at få et interview med en repræsentant for Enhedslisten. Men som nævnt ovenfor har Per Clausen sendt et skriftligt svar med generelle kommentarer. Dele af svaret er gengivet ovenfor. Svaret kommer i sin helhed her:

”Det er at fordreje sandheden, når Rødt Venstre råber “topstyring” og “højredrejning” om alt, de er uenige i. Faktum er, at de beslutninger Rødt Venstre er uenige i og kalder “topstyring”, er beslutninger, der er truffet af Enhedslistens medlemmer på vores årsmøder. Det er fuldstændig legitimt at være uenig med flertallet af Enhedslistens medlemmer – men det gør ikke demokratiske årsmødebeslutninger til “topstyring”.

Dette årsmøde handler slet ikke om de mange forskellige beslutninger, Rødt Venstre er uenige i. Det handler heller ikke om den generelle udvikling i Enhedslisten – som jeg i øvrigt har overordentligt svært ved at genkende som “højredrejning”.

Årsmødet handler om at trække en klar streg i sandet efter, at medlemmer af Rødt Venstre, har ført en mediekampagne, hvor de igen og igen har undermineret sidste årsmødes beslutninger. Både ved at påstå, at årsmødet slet ikke havde besluttet at forkaste samarbejdet med DFLP, og dels ved at blive ved med i de borgerlige medier, at så tvivl om Enhedslistens klare afstandtagen til terror mod civile generelt og til massakrerne den 7. oktober.”