Enhedslistens årsmøde: Massive flertal for Hovedbestyrelsens linje – Rødt Venstre taber

Allerede ved afstemningerne om ændringsforslag til dagsorden blev linjen for mødet lagt. Der var to fløje – men den ene var markant større end den anden. Og den største fløj var den, der bakkede op om flertallet i Hovedbestyrelsens linje for Enhedslisten.

Procedure-afstemningerne blev dermed en lakmustest for årsmødets gang. Hovedbestyrelsens linje vandt, og Rødt Venstre blev nedstemt. Årsmødet slog fast, at flertallet bakker op om Hovedbestyrelsens linje, som kalder begivenhederne 7. oktober 2023 for et terrorangreb og fastholder, at Enhedslisten gjorde det rigtige, da de afbrød samarbejdet med DFLP.

Nu har årsmødet – Enhedslistens højeste myndighed – defineret Rødt Venstre som en partiskadelig fraktion. Og det har de bestemt med et klart og meget stabilt flertal. For det var omtrent de samme stemmetal, der gik igen i alle afstemninger. Flertallet i Hovedbestyrelsens linje fik ved stort set alle afstemninger mellem 65 og 80 procent af stemmerne.

Hovedbestyrelsens forslag til udtalelse – hvor det fastholdes, at angrebet på Israel 7. oktober 2023 var et terrorangreb, og hvor Rødt Venstre betegnes som en partiskadelig fraktion – blev vedtaget med 224 stemmer for, 85 stemmer imod og én blank stemme.

Resultatet har krævet sit første medlem af Enhedslisten, idet talsmand for Rødt Venstre Sejer Folke har udtalt til DR, at han melder sig ud af partiet. Tiden vil vise, om flere vil følge ham, eller om nogle vil få et skub i den retning. Pia Thorsen – tidligere medlem af Rødt Venstre – siger ifølge DR, at hun vil bunde en flaske vodka, sove på det og så se, hvad hun vil gøre.

Det var også en tilfreds Pelle Dragsted, som efter mødet udtalte sig til pressen. Her sagde han, at det havde været en svær tid for partiet, men at han var glad for mødets beslutninger. De ville med hans ord give partiet bedre redskaber til at værne om medlemmernes beslutninger på årsmøderne.

Samtidig understregede han, at der ikke var nogen tvivl om, at fra 14. december 2024 skal medlemmerne respektere årsmødets beslutninger, hvis de stadig ville være medlemmer.

Unormalt stor og stabil opbakning til Hovedbestyrelsen

På mange måder lignede det sig selv, da Enhedslisten gik til ekstraordinært årsmøde i Hafnia Hallen i Valby i København. Hvis det ikke var for netop det ekstraordinære. For det var første gang i partiets 35 år lange historie, at der var indkaldt til sådan et møde

Repræsentanter for alle landets nyhedsorganer var til stede. Måske var det rigtigt, at Enhedslistens ekstraordinære årsmøde var en historisk begivenhed. TV2’s politiske redaktør kaldte det endda en skæbnestund.

Først skulle mødedeltagerne – hvor mange var iklædt partisantørklæder – rejse sig op for at synge med på Når jeg ser et rødt flag smælde med flot guitarakkompagnement. Pelle Dragsted gik på talerstolen klokken ti minutter over tolv. Han indledte sin tale med at kalde deltagerne både ”venner” og ”kammerater”. Så var der styr på det.

Medierne malede med den store pensel. Mødet var kaldt i Information kaldt historisk. Også mødets forløb blev for Enhedslisten historisk. For deltagerne var efter Enhedslisten-standarder meget enige.

Først skulle deltagerne stemme om en række ændringsforslag til dagsordenen. De kom fra medlemmer, som mente, at mødet var indkaldt på en forhastet baggrund, og at så vigtige beslutninger som ændringer af Enhedslistens eksklusionsparagraf burde skydes til et ordinært årsmøde, hvor der ville være bedre tid til debat i partiet. Flertallet i Hovedbestyrelsen anbefalede ikke disse ændringer.

Det gjorde de delegerede heller ikke. Omtrent 30 procent stemte for ændringerne. 70 procent stemte for Hovedbestyrelsens forslag. Det billede gik igen på resten af mødet. Ved alle afstemninger fik Hovedbestyrelsens linje opbakning fra omkring 70 procent eller flere af de delegerede. For Enhedslisten er det en meget markant og konsistent opbakning til Hovedbestyrelsen.

Ingen røde undtagelser

Også på talerstolen var det klart, at Hovedbestyrelsens linje var mest populær. Talerne, som understregede, at Rødt Venstre opførte sig illoyalt over for Enhedslistens årsmødevedtagne beslutninger, var flere end dem, der støttede Rødt Venstre over for Hovedbestyrelsen.

De talere, som forsøgte at mane til besindighed og neddæmpe konflikten, var også i mindretal. Det var tydeligt, at flertallet af mødedeltagerne oplevede en reel konflikt mellem Rødt Venstre og flertallet i Hovedbestyrelsens linje. Og at den konflikt skulle afsluttes med en sejr til Hovedbestyrelsen. Den sejr fik de.

Politisk ordfører Pelle Dragsted talte i sin tale om, hvad det i hans øjne betyder at være socialist. Det betyder, at man kæmper for at skabe noget bedre end det nuværende samfund. Men Dragsted mente også, at det betyder, at man ikke må opføre sig med dobbelte standarder. Som socialist kan man aldrig acceptere brud på menneskerettighederne – uanset hvem der begår dem.

Flere talere brugte udtrykket ”røde undtagelser”. Debatten på Enhedslistens ekstraordinære årsmøde 14. december 2024 var på den måde et ekko af den debat, som hjemsøgte Venstresocialisterne i 1980 – året efter Sovjetunionen havde invaderet Afghanistan. Her mente et mindretal, at man godt kunne have ”røde undtagelser” fra kravet om demokrati. Det mente flertallet – anført af Preben Wilhjelm – ikke. Dengang blev det ikke til eksklusioner, men flertalslinjen vandt. Som i 1980, således også i 2024.

Kun få talere forsøgte at rette blikket mod en konflikt, der rakte dybere end konflikten mellem flertallet i Hovedbestyrelsen og Rødt Venstre. Reinout Bosch sagde fra talerstolen, at han håbede, at Rødt Venstre ville nedlægge sig selv efter årsmødet, men at deres kritik af partidemokratiet i Enhedslisten deles af flere, som ikke er en del af Rødt Venstre.

Tidligere folketingsmedlem Jette Gottlieb sagde noget lignende. Hun mente, at tre diskussioner var blandet sammen ved det ekstraordinære årsmøde. Konflikten om partiets eventuelle højredrejning, diskussionen om partidemokratiet og den i hendes øjne vigende aktivisme og diskussionen om Gaza.

Men flertallet af mødedeltagerne var altså ikke interesserede i at engagere sig i den diskussion.

Sådan gik det slag i slag. Flere talere gav udtryk for, at Rødt Venstre ikke respekterer Enhedslistens partidemokrati, når de har udtalt sig i modstrid med de vedtagelser, som Enhedslisten har vedtaget på forskellige årsmøder.

Klare resultater

Det blev stadfæstet flere gange.

Hovedbestyrelsens forslag til udtalelse blev vedtaget. Kun de ændringsforslag, som Hovedbestyrelsen selv ønskede indarbejdet i den endelige udtalelse, blev vedtaget. Ændringsforslagene faldt ét efter ét. Stemmetallet for den samlede udtalelse blev 224 for, 85 imod og én blank.

Enhedslisten betegner derfor Rødt Venstre som en partiskadelig fraktion, som skal holde op med at fremture med sine egne analyser af begivenhederne i og omkring Gaza 7. oktober 2023. Hvis de ikke gør det, kan de udelukkes.

For Hovedbestyrelsens forslag til vedtægtsændringer blev også vedtaget efter en gentagelse af samme fremgangsmåde. Ændringsforslagene blev alle forkastet, bortset fra dem som Hovedbestyrelsen selv ville have indarbejdet. Ændringen af eksklusionsparagraffen blev vedtaget med 216 stemmer for og 90 imod.

Nu skal der bruges et flertal på to tredjedele i Hovedbestyrelsen for at ekskludere medlemmer. Tidligere var det fem sjettedele. Samtidig blev det vedtaget, at man nu kan stemme på to tredjedele af Hovedbestyrelsen i stedet for halvdelen som tidligere. Det betyder potentielt, at flertallet på årsmødet kan bestemme to tredjedele af Hovedbestyrelsens sammensætning.

Interessant var det, at to forslag – fremsat af blandt andre Stine Brix, og Henning Hyllested – ville gøre det endnu lettere for Hovedbestyrelsen at ekskludere. Ifølge et af disse forslag skulle Hovedbestyrelsen kun bruge et kvalificeret flertal i stedet for de to tredjedele. Det andet forslag ville kræve samarbejdsaftaler mellem Enhedslisten og de organisationer, som findes i partiet – for eksempel SAP.

Disse forslag blev forkastet, men med stemmetal, som var noget tættere end ved de andre afstemninger. Det ligger lige for at tro, at havde Hovedbestyrelsen støttet disse forslag, var de også blevet vedtaget.

“Ingen skal udelukkes i morgen på baggrund af det, de sagde i går”

For Rødt Venstre er årsmødet et hårdt slag. Nok var forventningen, at Hovedbestyrelsen ville komme igennem med sine forslag. Men det er alligevel overraskende, at opbakningen til flertallet i Hovedbestyrelsen var så massiv, som den var. Det var overraskende, at ikke et eneste lille ændringsforslag blev stemt igennem.

Spørgsmålet er, hvad der sker nu. Efter mødet fortrak Rødt Venstre til et andet sted. Et rygte siger, at de endte på et værtshus i Valby. Et andet – mere sandsynligt – rygte siger, at de tog til Studiestræde 24 for at slikke sårene og drikke øl til indkøbspris.

I januar 2025 holder Rødt Venstre stormøde, hvor de vil evaluere årsmødets resultater. Det kan de gøre i vished om, at deres synspunkter ikke nød bred opbakning blandt Enhedslistens medlemmer.

For Enhedslistens Hovedbestyrelse er det ekstraordinære årsmøde en stor sejr. Flere talere håbede på talerstolen, at årsmødets udfald ville gøre det nemmere at føre politik og valgkampe, når de ikke længere skal anklages for at være terrorstøtter.

Anklagerne om terrorstøtte begyndte som en sommerkampagne i BT. Den greb siden om sig, og ved Folketingets åbningsdebat blev Pelle Dragsteds indlæg afsporet af kommentarer om de angivelige terrorsympatier i hans parti – hvor spinkelt et grundlag de end byggede på.

Nogle vil mene, at Enhedslistens hovedbestyrelse har set mediekampagnen som en mulighed for at få nogle i deres øjne illoyale medlemmer til at stikke piben ind.

De delegerede mente, at bekymringen over Rødt Venstres udtalelser var reel, og at det var nødvendigt for partiet at bringe dem til ophør.

Ingen skal ekskluderes. Lige nu i hvert fald. Enhedslistens forretningsudvalgsansvarlige Rasmus Holme Nielsen sagde ved mødets afslutning, at ingen skulle udelukkes i morgen på baggrund af det, de sagde i går.

Men Pelle Dragsted sagde også efter mødet, at det kræver, at man bakker op om årsmødets beslutninger, hvis man fortsat vil være medlem. Det vil tiden vise, om Rødt Venstres medlemmer gør.

Tiden vil også vise, om de højredrejede dele af pressen vil holde op med at beskylde Enhedslisten for at støtte terrorister. Om årsmødet har sat et punktum eller et komma.

Opdatering 14. december: Tidligere stod der, at Pia Thorsen er medlem af Rødt Venstre. Hun meldte sig ud af Rødt Venstre i november.