Landsmøde i SF: Den gode stemning fortsætter trods uenighed om Palæstina og amerikanske baser

Tilsyneladende er der ingen fare på færde i SF. Partiet mødtes i weekenden 22.-23. marts til deres årlige landsmøde i Kolding. Partiformand Pia Olsen Dyhr kaldte det på talerstolen for en fætter-kusine-fest, og det bar det også præg af.

Det er tydeligt, at det går godt i SF. Partiet fremstår rede til at profitere på de gode meningsmålinger og tage et stort spring fremad ved efterårets kommunalvalg. I DR spekulerede partiets lokalpolitiske profiler i 15, ja 20 folkesocialistiske borgmesterposter. Heriblandt skal en overborgmesterpost i København ikke udelukkes.

Optimismen er til at tage at føle på, og så lad gå med, at landsmødet ikke havde nogen store beslutninger at tage. Ganske vist sagde Pia Olsen Dyhr også fra talerstolen, at landsmødet skam ikke kun er en fætter-kusine-fest, men også der hvor SF’s politik udvikles. Nok vedtog SF’erne en politisk udtalelse om, at landet har brug for en ny regering, der vægter velfærden og klimaet højere end den nuværende. Hvilken indflydelse den udtalelse får for partiets førte politik, vil tiden vise.

Det er svært at skrive om SF’s landsmøder. Et møde som det ekstraordinære årsmøde i Enhedslisten er langt mere taknemmeligt, for her var der en klar konflikt, som havde vindere og tabere. Sådan er det ikke i SF, hvor partiets brudflader kan fortabe sig i den gode stemning. Men lad os da støve de konflikter, der viste sig til landsmødet, op.

Margrete Aukens ændringsforslag

Den mangeårige EU-parlamentariker og partilegende Margrete Auken gik på pension oven på sidste års valg til EU-parlamentet. Men hun er stadig aktiv på partiets indre linjer, og hun stod sammen med folketingskandidaten Mikkel Sammy Christensen og en række partiforeninger som forslagsstillere til et imødeset ændringsforslag til den politiske udtalelse.

Forslaget indeholdt en mere tydelig kritik af Israel end landsledelsens udkast til den politiske udtalelse. Ændringsforslaget, som havde nummer 23, gjorde det klart, at folkerettens principper skal gælde for alle lande – dermed også for Israel, når de angriber deres nabolande.

Om natten mellem lørdag og søndag på SF’s landsmøder sætter et redaktionsudvalg sig sammen for at behandle de forskellige ændringsforslag. Og redaktionsudvalget foreslog at droppe dette ændringsforslag og en række andre til fordel for en alternativ formulering, som undlod eksplicit at nævne Israel.

Nok skal alle ifølge den reviderede tekst respektere folkeretten, og alle brud på folkeretten skal bekæmpes. Men redaktionsudvalget dæmpede altså ændringsforslagets ret tydelige kritik af Israel.

Det var forslagsstillerne til ændringsforslag 23 ikke tilfredse med, og de valgte derfor at opretholde deres forslag, så det kom til en afstemning om eftermiddagen søndag 23. marts.

Her argumenterede redaktionsudvalgets talsperson og næstformand i SF Benjamin Bilde Brændemose Boelsmand for, at redaktionsudvalgets indstilling ikke skyldtes uenighed med indholdet. Det skyldes i stedet, at vi er i et år med et kommende kommunalvalg. Derfor må man prioritere anderledes. Det giver mindre plads til udenrigspolitik og mere plads til velfærd i en udtalelse.

Også partiets udenrigsordfører Karsten Hønge giver i Information udtryk for, at man er nødt til at prioritere i en landsmødeudtalelse, mens forslagsstillerne ønsker mere aktiv afstandtagen til Israel. ”Det er for tyndt”, som Margrete Auken citeres for at sige om, at Israel og Palæstina ikke er nævnt i udtalelsen.

Landsmødets delegerede valgte ved afstemningen at bakke op om redaktionsudvalgets indstilling med et efter SF-standarder ret lille flertal. 111 stemte for det oprindelige ændringsforslag, mens 140 stemte for redaktionsudvalgets indstilling.

Tiden vil nu vise, om det får konsekvenser for SF, at landsmødet ikke kritiserede Israel i skarpere vendinger.

De amerikanske baser

På fredag – den 28. marts – forventes det, at regeringen vil fremsætte et lovforslag om et forsvarssamarbejde mellem Danmark og USA. Det er den aftale, som vil give amerikanerne lov til at oprette militære baser i Danmark. Folketinget skal efter planen førstebehandle lovforslaget fredag 11. april.

Pia Olsen Dyhr nævnte ikke aftalen i sin tale. Men SF Næstved havde fremsat et ændringsforslag om, at Danmark ikke skal lægge jord til amerikanske baser og amerikanske soldater. Det bakkede SFU’s forperson Jesper Dyhrberg op om fra talerstolen, hvor han også nævnte det paradoksale i, at Danmark skal huse soldater fra et land, der truer med at annektere dele af Rigsfællesskabet.

Men en lang række prominente SF’ere manede til besindighed. Tiden var ikke til forhastede beslutninger om at sige ”yankee go home”, når Danmark befinder sig i en prekær sikkerhedspolitisk situation.

SF’s spidskandidat til kommunalvalget på Bornholm, Andreas Grosbøll lagde ud med at sige, at Bornholm er den landsdel, som vil være mest udsat i tilfælde af en russisk aggression. Derfor vil han meget gerne have amerikanske soldater der for deres afskrækkende effekt.

Sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen sagde, at ”upopulære beslutninger” kan være nødvendige. Forsvarsordfører Anne Valentina Berthelsen mindede om, at vi ikke er i en situation, hvor vi kan droppe alt samarbejde med USA, for så kan Danmark ikke forsvare sig.

Næstformand Benjamin Bilde Brændemose Boelsmand sagde, at SF’s fremgang kræver, at partiet er i stand til at overveje ubekvemme ting, inden man er med til at træffe svære beslutninger.

Hvis man var konspiratorisk anlagt, kunne man tro, det var planlagt, at denne kavalkade af SF-notabiliteter skulle gøde jorden for, at SF ikke kunne vedtage, at partiet partout er modstandere af amerikanske baser på dansk jord.

Sådan gik det også, da Pia Olsen Dyhr rundede debatten af. Her kom hun nemlig ind på de amerikanske baser og sagde, at SF vil stemme for, hvis USA kan leve op til to betingelser: 1. USA skal forblive medlemmer af NATO. Og 2: USA skal leve op til forpligtelserne i NATO-pagtens paragraf 5 – den såkaldte musketered.

Hvordan Pia Olsen Dyhr vil få USA’s nuværende regering til at love det inden førstebehandlingen den 11. april, melder historien ikke noget om.

SF Næstveds ændringsforslag blev af redaktionsudvalget indstillet til vedtagelse med en alternativ formulering. Denne alternative formulering gik på, at hvor originalen ikke ønskede amerikanske tropper udstationeret på dansk jord, ønsker den vedtagne udtalelse, at USA lever op til Pia Olsen Dyhrs to betingelser, før SF kan stemme ja til amerikanske baser i Danmark.

Den samlede udtalelse blev vedtaget med meget stort flertal og kun nogle få blanke stemmer.

Velfærdspartiet

Disse uenigheder betyder ikke, at der ikke var god stemning i Comwell Kolding. Der er for meget intern ro i SF til, at disse uenigheder udvikler sig til større oprør. Som parti virker SF fokuseret på den kommende opgave, som er at opleve markant fremgang ved næste kommunalvalg – og måske at være en del af en kommende socialdemokratisk ledet regering.

Her forsøger SF at markere sig som et velfærdsparti mere end som et parti med fokus rettet mod den jammerlige verdenssituation. Verdenssituationen fik en del plads i debatten – men velfærden fik mere plads. Der var 60 talere til debatten om velfærd. Der var i alt 39 talere til debatterne om forsvar og international politik.

Man kunne bogstaveligt talt også høre det under Pia Olsen Dyhrs tale. Nok var der klapsalver til hendes ord om fortsat støtte til Ukraine og nødvendigheden af, at Europa kan finde ud af at forsvare sig selv. Men klapsalverne var højere, når partiformanden forsvarede velfærdssamfundet og gik til angreb på spekulanter og skattelettelser.

Hvad tyder det på? Det tyder på, at størstedelen af SF’erne nok accepterer oprustningen som en nødvendighed – men de er ikke blevet gennemmilitariserede Oberst Hackel-typer. SF er et velfærdsparti, og dets landsmødedeltagere foretrækker det tilsyneladende som et velfærdsparti.

Det fik et par ord med på vejen under SFU’s forperson Jesper Dyhrbergs tale lørdag eftermiddag. Han sagde, at SF til tider godt kan virke til at have meget travlt med at redde et velfærdssamfund, som andre har sat i forfald. Det kan føre til, at partiet glemmer, at det er sat i verden for at skabe et bedre samfund.

Det er måske ikke kun en udfordring for SF – men også for større dele af venstrefløjen. I en tid hvor de tilbageværende rester af velfærdssamfundet er under angreb, er venstrefløjen af gode grunde nødt til at forsvare velfærdssamfundet. Dermed kommer venstrefløjen til at føre en defensiv strategi.

Jeg har ikke løsningen på, hvordan man fører en offensiv politik for et samfund, der er endnu bedre end velfærdssamfundet – uden at skræmme folk væk. Den kom heller ikke til SF’s landsmøde i marts måned 2025. Men det er måske også for meget at forlange af en fætter-kusine-fest.