Sikkerhedspolitik i en usikker tid – Konference i Gert Petersen Selskabet

Vi lever i usikre og farlige tider. Udenrigs- og sikkerhedspolitikkens tektoniske plader rykker sig voldsomt fra hinanden i øjeblikket. Trump-regimet vil angiveligt tage Grønland med militær magt, og den nye amerikanske regering udskammer offentligt Ukraines præsident, kalder ham diktator og stemmer i FN sammen med Rusland og Nordkorea i en resolution vendt mod Ukraine.

Vicepræsident JD Vance udtrykker bekymring for demokratiet i Europa og iler samtidig til møder med Alternative für Deutschland, alt imens hans chef i Det Hvide Galningehus er gået massivt til angreb på politiske modstandere i Kongres, centraladministration, retsvæsen, universiteter og medier i tæt samarbejde med multimilliardærer som Elon Musk.

USA’s regering undergraver demokratiet og forsøger at indføre et autoritært oligarki. Sideløbende hermed udtaler forskere og efterretningstjenester verden over, at vi er tættere på en krig nu end under den kolde krig. Intet under, at der var fuldt hus ved Gert Petersen Selskabets sikkerhedspolitiske heldagskonference lørdag 29. marts i København.

Venstrefløjens udfordringer

Niels Frølich fra Enhedslisten og Pelle Voigt fra SF drøftede venstrefløjens udfordringer under overskriften: Hvad kræver den nye sikkerhedspolitiske virkelighed af Danmark, Norden og Europa?

Frølich anførte, at vi er på vej ind i en tripolær verden med autoritære ledere i USA, Rusland og Kina. Det nødvendiggør en vis oprustning og omlægning til et territorialt forsvar af fædrelandet.

Det er i Frølichs øjne vigtigt at operere med værnepligt for at forankre forsvaret folkeligt. Det er også vigtigt, at finansieringen af oprustningen tager hensyn til, at vi lever i et klassesamfund med ulighed, så der både sikres forsvaret bred politisk opbakning og militær troværdighed.

I en tid hvor USA er på vej væk fra koldkrigstidens NATO, tvinges Europa til måske at oprette et ETO, en europæisk forsvarsalliance, men der er problemer med trojanske heste som Ungarn og Slovakiet samt Sydeuropas tøven, mens Storbritannien fortsat plejer sit – måske indbildte – særlige forhold til USA.

Pelle Voigt påpegede faren ved, at tekno-fascismen kan manipulere med folks virkelighedsopfattelse og anførte, at tiden er moden til at virke for et tættere nordisk samarbejde, nu hvor både Sverige og Finland er blevet medlemmer af NATO, ligesom Canada bør trækkes tættere på Europa.

Voigt ønskede også, at vi frigør os fra den næsten totale afhængighed af den amerikanske våbenproduktion og dens mulighed for at gøre våbensystemer ukampdygtige, hvis Europa fx nægtes adgang til opdateringer af systemerne.

Militærfolk bidrager til debatten

Det er ikke hver dag, man oplever militærfolk holde oplæg på venstrefløjen om forsvars- og sikkerhedspolitik, men ikke mindre end to militærfolk var inviteret til konferencen. Tidligere viceforsvarschef Per Ludvigsen og Thierry Legendre, tidligere ansat i Forsvarsministeriet og NATO med bl.a. våbensystemer som ansvarsområde, drøftede emnet: Hvilket forsvar er nødvendigt i den nye sikkerhedspolitiske virkelighed? Hvad skal milliarderne bruges på?

Per Ludvigsen pointerede vigtigheden af, at ethvert troværdigt forsvar skal både have evne og vilje til at forsvare sig. Det kan ikke nytte noget, at man kun har det ene og ikke det andet. Ligeledes er det vigtigt, at fjenden opfatter, at man både har evnen og viljen. Sammenhold er også vigtigt, idet det altid har været nemmere at nedkæmpe fjender i små stumper – et land ad gangen.

Vi skal forsvare Europa på grund af vores kultur med respekt for individets frihed og fællesskabet, dvs. vores velfærdssamfund. Derfor er det vigtigt med fælles værdigrundlag, og det er bekymrende, at det går den forkerte vej med USA for tiden. Flere lande i Europa – fx Frankrig – er heller ikke stabile.

Danmark var under den kolde krig en frontstat, men er i dag i baglandet, et opmarchområde. Der er 1.000 kilometer til Letland! Et oprustet dansk forsvar må ifølge Ludvigsen i høj grad satse på teknologi, da vi ikke kan rekruttere uanede mængder af arbejdskraft fra et velfærdssamfund, der også mangler personale.

Fremtidens europæiske forsvar

Thierry Legendre, der i mange år havde arbejdet med geostrategisk rådgivning i NATO-hovedkvarteret i Bruxelles betonede, at de aktuelle debatter i virkeligheden ikke er nye, men med Trump er gamle debatter kommet på steroider! USA har længe ønsket højere forsvars-bidrag fra Europa.

Med EU-Kommissionens ReArm Europe-plan og EU-Kommissionens hvidbog om fremtiden for europæisk forsvar er rammerne fastlagt for en europæisk oprustning. Målet er, at Europa skal være oprustet, når USA trækker sig helt eller delvist tilbage for at kunne koncentrere sig om Kina.

Der skal satses på mange ting: Udvikling af et integreret system mod hypersoniske missiler, droner og fly. Fokus på langtrækkende missiler og præcisionsartilleri, som kan levere en målrettet respons. Udvikling inden for AI, kvanteteknologi, cyber- og elektronisk krigsførelse. Indsatser inden for støttefunktioner som lufttankning af kampfly og maritim overvågning.  Ukraines store forsvarsindustri skal integreres i denne udvikling.

Siden 2021 har der været en stigning i forsvarsudgifterne i Europa på 31 procent. To tredjedele af det militære isenkram kommer fra USA. Yderligere 15 procent kommer fra uden for EU. Putin har meget på samvittigheden.

Mogens Lykketoft om Trump og den ændrede verdensorden

Mogens Lykketoft fremførte, at Vesten må stå sammen i sikkerhedspolitikken. Det inkluderer USA, men det har Trump administrationen jo skabt stor usikkerhed om.

Biden var i Lykketofts øjne for tøvende med støtte til Ukraine, men den er helt gal med Trump, som fører besynderlige fredsforhandlinger i Saudi-Arabien med Rusland – uden Ukraine og Europa er repræsenteret ved bordet. Lykketoft mente ikke, at man kan lave aftaler med Putin, medmindre Vesten er stærk og kan skræmme ham. Baltikum er udsat.

Lykketoft påpegede, at Trump og hans folk er præget af både uvidenhed om og had til Europa. Det er ikke i Europas interesse at køre med på USA’s paranoia over Kinas økonomiske og militære vækst. Tværtimod skal Europa bidrage til at nedtrappe konflikten mellem USA og Kina.

USA er i øjeblikket ved at gøre sig uvenner med hele verden og har givet Netanyahus højreregering grønt lys til at fortsætte myrderierne i Gaza, Libanon og på Vestbredden. Lykketoft kritiserede både Mette Frederiksens og SF’s yderst spagfærdige modspil til denne linje. Denne klare melding medførte spontant en højlydt applaus fra forsamlingen.

Venstrefløjen og sikkerhedsudfordringerne i Danmark og Europa

Konferencens sidste punkt var en debat mellem SF’s Lisbeth Bech-Nielsen og Enhedslistens Trine Pertou Mach.

Gert Petersens efterfølger som politisk ordfører for SF lagde for med en meget bred definition af forsvar og sikkerhed. Det omhandler ifølge ordføreren konkurrenceevne, strategisk uafhængighed, cybersikkerhed, uddannelse, kultur, hybridkrig, informationsteknologi; og hun påpegede nødvendigheden af en selvstændig europæisk forsvarsindustri, hvor det ikke er lige meget, hvordan pengene bliver brugt. Heldigvis er den danske økonomi god, og det er en hjælp, at Tyskland nu har ophævet sin gældsbremse og opruster markant.

Underligt nok kom SF’s politiske ordfører ikke ind på Pia Olsen Dyhrs udtalelse på det nyligt afholdte SF-landsmøde om, at ”SF er med hele vejen” vedr. oprustning af landet. Ordføreren undlod også at omtale Pia Olsen Dyhrs udtalelse om, at SF kun kan gå med til udstationering af amerikanske tropper på dansk jord, hvis USA forbliver i NATO og overholder musketéreden i artikel 5.

Til et spørgsmål fra salen om, hvor konkret landsmødeudtalelsen skulle opfattes, og om der dog ikke var en grænse, hvor foden skulle sættes ned, gav ordføreren ikke noget svar. Heller ikke selv om spørgeren pointerede, at finansieringen af oprustningen i et politisk kompromis måske kunne gå ud over udgifter til velfærden, som SF angiveligt ønsker at undgå?

Et spørgsmål om hvordan SF-folketingsgruppen ville forholde sig til landsmødets krav vedr. udstationering af tropper på dansk jord, og hvor strategisk og taktisk en beslutning det var at håndtere operationelt i Folketinget, svarede SF’s ordfører, at beslutningen jo var landsmødets ansvar. Lægger ordføreren dermed afstand til landsmødebeslutningen?

Det fremgik heller ikke af Lisbeth Bech-Nielsens udtalelser, hvordan aftalen, som blev indgået med Biden-administrationen, skulle kunne blive bedre med en Trump-regering ved roret i USA.

Enhedslistens klare nej til udenlandske tropper på dansk jord i fredstid

Trine Pertou Mach fremførte, at Enhedslisten havde været imod baseaftalen, også før Trump blev valgt. Trumps ageren fx med hensyn til Grønland understreger kun nødvendigheden af dette nej.

Trine Pertou Mach fandt det betænkeligt, at der i øjeblikket er en tendens til, at det ikke rigtig er tilladt at problematisere den fremherskende tendens til oprustning. Enhedslisten kunne godt se det fornuftige i en vis opgradering og omlægning af forsvaret til et territorialt forsvar, men finder samtidig kapløbet om procentsatser problematisk. Det må være indholdet, der er det vigtigste.

Ifølge Pertou Mach handler sikkerhedspolitik også om at tage hånd om klimakrisen, den økonomiske ulighed samt trusler imod demokratiet fra russiske misinformationskampagner.

Ordføreren fandt det også vigtigt at arbejde for at fastholde den globale retsorden og gå op imod tendensen til vestlige dobbeltstandarder, hvor man har én holdning til Putins krigsførelse og en anden holdning til Netanyahus.