Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
20. januar. 2025

Enhedslisten Tønder nedlægger sig selv

Enhedslisten Tønder har fået nok af det, de kalder topstyring og højredrejning i Enhedslisten. Derfor har lokalafdelingen nedlagt sig selv i protest over udfaldet af partiets ekstraordinære årsmøde

Enhedslisten har nu ikke længere en lokalafdeling i Tønder. Foto: Wikimedia Commons

Enhedslistens lokalafdeling i Tønder har nedlagt sig selv i protest over udfaldet af det ekstraordinære årsmøde i december. Det oplyser partiforeningens aktivister i en pressemeddelelse, hvor de kalder det ekstraordinære årsmøde for ”en ren skueproces, et indstuderet teaterstykke af et grundigt organiseret HB-flertal” og ”en hån mod et ægte medlemsdemokrati”.

Det er en udvikling, Enhedslisten Tønder ikke kunne se sig selv i. Det skriver de i pressemeddelelsen:

”Vi har drøftet situationen på ekstraordinære møder og en ekstraordinær generalforsamling de seneste uger, og det står nu fast, at vi ikke længere vil være med i Enhedslisten, og at vi på denne baggrund nedlægger Enhedslisten Tønder, idet det er hele bestyrelsen og samtlige aktivt deltagende kammerater her, der nu har fået mere end nok af den sørgelige højredrejning og afmontering af alt det, Enhedslisten engang stod for, ikke kun i ord, men ligeledes i praksis.”

I deres afskedssalut nævner Enhedslisten Tønder Enhedslistens førte politik om Gaza og Enhedslistens årsmødevedtagelser om EU og NATO som konkrete eksempler på det, de opfatter som en højredrejning i partiet. I stedet beklager den nu tidligere lokalafdeling sig over, at der i deres opfattelse ikke længere er plads til politisk uenighed i partiet.

Det ekstraordinære årsmødes behandling af Rødt Venstre var i Enhedslisten Tønders øjne en både ”stalinistisk” og ”fascistisk” udmanøvrering af den partiinterne opposition.

Dermed tyder det på, at Enhedslisten ikke vil være repræsenteret i Tønder Kommune ved efterårets kommunalvalg. I dag er Enhedslisten ikke repræsenteret i Tønders kommunalbestyrelse.

Baltser Andersen, som indtil for nylig var kontaktperson for Enhedslisten Tønder bekræfter i BT, at lokalafdelingen har nedlagt sig selv:

”Vi vil ikke længere stå model til situationen. Vi traf den endelige beslutning søndag, og jeg er nu heller ikke længere kandidat til kommunalvalget.”

Om skribenten

Jonas Neivelt

Jonas Neivelt

Redaktør på solidaritet.dk Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER