Datacentre er ikke for det gode

DR udgav 28. maj en artikel om et datacenter ved Faxe. Centret er bygget af atNorth og har en kapacitet på 800 MW, hvilket vil gøre det til verdens suverænt største datacenter, da den nuværende rekordholder har en kapacitet på 150 MW.

Green Power Denmark har lavet en analyse, der viser, at den samlede kapacitet for Danmarks elnet er på 1500MW. Det vil sige, at dette ene datacenter på 800 MW vil tage ca. 47 procent af hele Danmarks nuværende kapacitet.

Samtidig med datacenteret i Faxe har atNorth også projekteret med et datacenter ved Varde, som med en kapacitet på 500 MW er lidt mindre end det i Faxe. Lægger man de to centre sammen, ønsker en enkelt virksomhed – atNorth – altså at øge Danmarks energiforbrug med 1300 MW – 87 procent af det samlede danske energiforbrug!

Det er næsten en fordobling – og det vil hæmme alle andre projekter med grøn omstilling i mange år fremover.

Et andet kendt eksempel er Apples datacenter i Viborg, der er anslået til at bruge 100 MW. Da centret blev præsenteret i 2015, var budskabet, at det ville skaffe 10.000 arbejdspladser og tilbageføre overskudsvarme til fjernvarmenettet. I dag er der ca. 60 ansatte til at vedligeholde bygninger og inventar – og ingen overskudsvarme.

Der var mange, som advarede mod disse urealistiske drømme tilbage i 2015, men der blev ikke lyttet. Nu er det samme ved at ske igen.

Kunstig intelligens, elpriser og varmeøer

Holder vi øjet på det nye datacenter ved Faxe, så er det tydeligt, at et datacenter med den kapacitet er et rent AI-datacenter. Det giver simpelthen ikke mening at bygge et center af den størrelse, hvis det bare er til Netflix eller Google Drive, hvis datacentre normalt er i størrelsen 50 – 100 MW. Et datacenter af denne størrelse vil være til kunstig intelligens.

Ud over kapaciteten i vores elnet er det også relevant at kigge på, hvad disse datacentre og deres elforbrug vil betyde for den enkelte borgers pengepung. Her har The Guardian skrevet en artikel om, hvordan det er gået i Irland, efter at de har bygget flere datacentre.

I Irland har det betydet, at den årlige elregning for en husholdning er steget gennemsnitlig ca. 2.600 kr. samlet mellem 2015 og 2023. Det forventes, at prisen yderligere vil stige med op mod ca. 5000 kr. frem mod 2034.

Det er altså de irske borgere, der betaler prisen for, at disse store virksomheder kan bygge deres centre, og det samme vil uden tvivl gøre sig gældende i Danmark. Så i modsætning til ”jernmarker”, så bygger vi her kæmpe industribygninger, der samtidig gør dagligdagen dyrere for alle.

Men det går ikke kun ud over den enkeltes pengepung. Man bør også være opmærksom på de økologiske udfordringer ved centre af denne størrelse. CNN har beskrevet, at der opstår ”varmeøer”  omkring centrene, hvor temperaturen stiger med ca. 2 grader. Det lyder selvfølgelig rart, når vi lige har været igennem en kold vinter, men det vil også betyde 2 grader mere om sommeren.

Jeg er ikke biolog og kan ikke udtale mig om, hvad det vil have af betydning for områderne, men Paris-aftalen havde et mål at om holde temperaturstigningerne på under 1,5 grader, så en temperaturstigning på 2 grader er næppe sund.

Finansiering

Den amerikanske bank TD Cowen har analyseret prisen for datacentre og er kommet frem til, at et AI-datacenter koster omkring 83 millioner kroner pr. megawatt. Det vil sige, at datacenteret i Faxe vil koste omkring 66 milliarder kroner for selve centeret – og det er før, man taler om at sende overskudsvarme retur.

Man må også forvente, at dette er en mindstepris, da det alt andet end lige må være dyrere at bygge i Danmark end i USA. Samtidigt er det et datacenter af en uhørt størrelse, og eftersom ingen ved, hvordan man bygger i den skala, må man forvente, at det går betydeligt over pris. Til sammenligning kostede Storebæltsbroen ca. 38 milliarder kroner (i 2022-priser), så vi taler næsten to Storebæltsbroer.

Hvordan finder man den slags beløb? Jeg kan ikke kende atNorths regnemetode, men Bloomberg har beskrevet, at AI-virksomhederne sender matadorpenge rundt mellem virksomhederne.

Groft sagt tager man kontakt til Nvidia og siger, at man vil bygge et datacenter. Man skal bruge for ca. 30 milliarder kroner GPU’er, som er de specialfremstillede computere, man bruger til AI. Den slags penge har man dog ikke, så Nvidia lover at investere 30 milliarder kroner i virksomheden, som er øremærket til at købe GPU’er fra selvsamme Nvidia.

Bagefter går man til fx Microsoft og siger, at man har et datacenter på vej, og om de vil underskrive en kontrakt om at leje kapaciteten for 10 milliarder kroner pr. år over de næste fem år, fra når det står færdigt.

Nu står man pludselig med et regnskab, der viser en investering på 30 milliarder og en lejekontrakt med en samlet værdi på 50 milliarder, og man kan gå ud på lånemarkedet og låne de ca. 70 milliarder kroner til at bygge datacentret.

Men dette virker kun, hvis centret bliver bygget til tiden og til prisen, hvilket sjældent sker – og man skal betale renter af lånet fra dag ét. Det kræver ikke megen matematikviden for at kunne se, at dette kun kan lade sig gøre, såfremt sol, måne og stjerner står snorlige de næste mange år. Det virker urealistisk, men vi er i en AI-boble, så der skal nok være nogle, som vil låne dem pengene – til en god rente forstås.

Hvorfor Danmark?

Man kan spørge sig selv, hvorfor et lille og ret dyrt land som Danmark pludselig er blevet så attraktivt for denne slags investeringer?

Det er næppe på grund af vores fremragende kulturliv, men – som atNorth selv skriver på deres hjemmeside – skyldes det snarere, at vi har et ret stabilt system med en stor grad af tiltro til autoriteter. Så når man først har overtalt politikerne om, at det er en god idé at bygge centrene, så behøver man ikke bekymre sig om civil ulydighed og andre ubehageligheder.

Vores ledende politikere begår sig i de samme kredse som erhvervsledere, så når erhvervslederne siger, at det er en god idé, tør vores politikere ikke tage et selvstændigt standpunkt. De er alle af den samme kreds, som fortæller hinanden, at AI er vejen til alt godt – uden at nogen har læst Kejserens nye Klæder og desuden forstået den.

Når borgmesteren i Faxe kommune stiller sig op på DR og taler, som om beslutningen allerede er taget, så er det ikke svært at forestille sig, hvordan processen har været: atNorth har fortalt om dette fantastiske projekt, der vil skabe arbejdspladser og vækst. Faxe Kommune vil få direkte adgang til den nyeste teknologi, og give dem muligheden for at skabe Silicon Faxe på baggrund af en 2.000.000 kvadratmeter stor fabriksbygning.

Og hvem vil ikke gerne kunne skrive på deres gravsten, at de stod fadder til Silicon Faxe?