Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens stemme i debatten
Search
Generic filters
Menu
3. april. 2021

Søren Riishøj om Japan-Rusland: ‘Tilbage til normalen’ efter Shinzo Abe’s afgang?

Fortidens konflikter mellem Japan og Rusland ser ud til at blive lagt på hylden til fordel for en mere pragmatisk, økonomisk fordelagtig kurs. Men også forholdet til Kina og USA er afgørende.

Kuriløerne på russisk – Chishima på japansk. Den lille vulkanø syd for Kamchatka har givet knas i forholdet mellem Japan og Rusland siden 1855. Foto: Cruisemapper
3 min. læsetid

Forholdet mellem Japan og Rusland synes at være på vej tilbage til det normale efter Yoshihide Suga’s overtagelse af posten som ministerpræsident i Japan i september sidste år. Det skriver ”Carnegie Endowment” i to analyser skrevet af henholdsvis Michito Tsurnoka og Taisuke Abiru.

Kurilerne spøger i kulissen

Den nye retning kommer efter Shinzo Abes afgang. Han var Japans ministerpræsident fra 2012 – 2020. Lige nu er der dog ikke umiddelbart udsigt til et gennembrud i fredsforhandlingerne og tilbagegivelse af de fire Kuril-øer ud for Japan, som regeringen i Tokyo stadig gør krav på. Japan har nedtonet kravet om at få øerne tilbage, men kan ikke opgive det. Emnet har ikke topprioritet lige nu, men ligger som et konstant underliggende problem, der gør 2. Verdenskrig til et uafsluttet kapitel mellem de to lande.

Shinzo Abe lagde i sin regeringsperiode stor vægt på at få forbedret forholdet til Rusland, hvilket også lykkedes et godt stykke ad vejen. Abe og Putin mødtes adskillige gange, og ifølge Michito Tsunorka skyldes det i høj grad indflydelsen fra Shinzo Abes far, Shintaro Abe, der også er Japans tidligere udenrigsminister. Han stod for en tilnærmelse til Rusland/Sovjetunionen, og havde en klar målsætning om, at Rusland ikke i for høj grad blev drevet over på Kinas side. Der er med andre ord store geostrategiske overvejelser på spil, som tager hensyn til den strategiske balance i Asien som helhed.

USA-Rusland komplicerer tingene

USA’s forhold til Rusland er som bekendt yderst anspændt, så for Japan er der tale om en svær balancegang. Japan har gentagne gange sagt, at aftalen med USA ikke er rettet mod Rusland. Det vil på almindeligt dansk sige, at den mest er rettet mod Kina. Men yderligere amerikansk tilstedeværelse i og omkring Japan er ikke velset i Moskva. Både Rusland og Kina har fra tiden før og under 2. verdenskrig arvet et meget anstrengt forhold til Japan, der minder om Polens svære historie-problemer med Tyskland og Ukraine.

“Så længe forholdet mellem Rusland og USA er iskoldt, er USA en blokering for et bedre forhold mellem Japan og Rusland.”

Yoshihide Suga, den ny premierminister, vil gerne skabe ”stabile relationer” til Rusland, men hvad det nærmere indebærer står stadig noget uklart. Han ønsker ganske som sin forgænger på posten ikke at skærpe en kold krig med Kina og Rusland, og særligt ikke på samme tid.

Japan gik – efter den russiske annektering af Krim – kun modstræbende med til at indføre sanktioner rettet mod Rusland, og har været tilbageholdende med at udtale sig kritisk om giftangrebene på den tidligere russiske spion, Sergei Skripal, og senest mod den Putin-kritiske journalist og oppositionspolitiker, Aleksei Navalny.

Økonomisk inddæmning af Kina

Om Japan fik noget til gengæld for den mere reserverede diplomatiske tilgang, er til gengæld svært at sige. Så længe USA er så massivt til stede, kan Rusland ikke undgå at indtænke USA og Japan samtidigt i de udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategier. Så længe forholdet mellem Rusland og USA er iskoldt, er USA en blokering for et bedre forhold mellem Japan og Rusland. Rusland ønsker at begrænse sin afhængighed af Kina, og har derfor en stærk interesse i at fastholde og udvide de økonomiske aftaler med Japan så langt som muligt.

I september 2019 blev der indgået aftaler om udvinding af olie og gas i Arktis, som også indebar aftaler om at lette transport af LNG (flydende gas). Der har derudover været ført forhandlinger om at udvide det trilaterale samarbejde mellem Rusland, Japan og Indien, og i januar 2021 blev der afholdt et ‘First Track II’ dialogmøde mellem de tre lande on-line. Her var økonomi sat højest på dagsordenen.

Japan og Rusland forsøger begge at navigere gennem et anspændt historisk forhold og frem mod et mere pragmatisk forhold til hinanden. Som naboer til både hinanden, Kina og Indien har de dårligt råd til andet, og så må stridigheder om småøer vente til senere.

Om skribenten

Søren Riishøj

Søren Riishøj

Lektor i statskundskab ved Syddansk Universitet. Tidligere medlem af Folketinget for SF (1981-1994).   Læs mere