Jeg er retsløs. Du er retsløs. Vi er alle retsløse.

Bankers to vigtigste indtægtskilder er kundernes retsløshed og den totalt manglende markedsgennemsigtighed. Det mener Peter Kovács, der er formand for Kritiske Bankkunder. Han er forfatter til debatbogen: Banker og Bankkunder. Retsløshed i Bankernes Økonomiske Tågeland.

Debatindlæg er udtryk for skribentens egen holdning. Læs mere om Solidaritets principper for debat her, og kontakt os hvis du selv har noget på hjerte.

Af Peter Kovács, cand.jur

Bankers helkunder – dvs. kunder, der både låner penge til og fra en bank – er retsløse. Enten delvist eller helt. Der findes en række love plus en såkaldt “god skik bekendtgørelse”, hvis mål er at sikre bankkundernes rettigheder.

Folketinget ønsker at beskytte bankkunderne, men der er huller i lovgivningen. For eksempel kan banker misbruge adgangen til vores konti. Vi kan intet gøre, hvis banken – under et eller andet påskud (eller endog uden) – lukker vores konti, og stopper vores udgående pengestrøm. Dette giver bankerne en gigantisk indflydelse på vores hverdag og fremtid. Som direkte følge heraf sidder de også på en ekstremt stærk forhandlingsmagt.

Vi bliver handlingslammede, hvis vores bank – i strid med lovgivningen og “de gode skikke” – lægger økonomisk pres på os. Det er meningsløst, at gennemlæse de 7, 11 eller 19 sider lange håndfæstninger, som en bank lægger foran os, når vores kredit skal fornyes. Hvis vi har brug for kreditten, kan vi intet gøre, hvis bankens kontrakt strider mod loven.

Vi skriver under dér, hvor der er sat et kryds med en blyant for at vise, at vi har tillid til vores “bankrådgiver”, og for at vise, at vi underkaster os bankens vilje. Vi læser typisk ikke engang kontrakten igennem.

Gidseltagning

I øvrigt er det også ligegyldigt, hvad der står i bankens håndfæstning, idet banker når som helst kan bryde deres egne kontrakter. Vi kan i henhold til de gældende regler, ikke sagsøge vores bank for, at dens kontrakt er ugyldig, for at den tilbageholder vores penge, og/eller for at den – i strid med en aftale – reducerer vores kredit. Alt sammen uden varsel og uden respekt for vores interesser.

Vi kan intet gøre, hvis banken truer med at fremkalde et tab hos os, der er langt større end vores gæld til banken. Og vi kan intet gøre, hvis banken truer med at ødelægge vores tilværelse. Eller, hvis den faktisk ødelægger den. Vores bankforbindelse gennem 9, 13, eller 17 år kan tage vores økonomi og vores fremtid som gidsel. Den kan lægge pres på vores familie, vores partner, vores andre kreditorer, vores forretningsforbindelser og/eller andre, der slet ikke laver forretninger med vores bank.

“Jo mere konsekvent en bank udnytter sine retsløse kunder (dvs. jo mere korrupt en bank er), jo flere penge tjener den, og jo hurtigere vokser dens børsværdi”

Stjernejuristerne overser, at vi kan kun udnytte vores rettigheder, hvis vi både kan skifte bank og har penge nok til at sagsøge banken. Tænk eksempelvis på et yngre par, der har købt et hus, og som med bankens vidende og tilskyndelse “sidder temmelig hårdt i det”.

Alle kunder, der er økonomisk stavnsbundne til én bank, er – uanset, hvad den nuværende lovgivning tilsigter – delvis eller fuldstændig retsløse.Det er et juridisk fantasifoster, at man kan trække penge på en bankkonto for at sagsøge sin kreditor.

Men selv hvis vi er så heldige, at vi kan skifte bank hurtigt og uden at det koster os noget, så er det ikke sikkert, at vi vil insistere på vores ret.

Særligt nystartede virksomheder og deres ejere er desperat dårligt stillede. Men selv veletablerede og sunde virksomheder og disses ejere har svært ved at varetage deres rettigheder. En erfaren og dygtig tandlæge, restauratør, vognmand eller sågar en advokat kan godt glemme alt om at sagsøge deres bankforbindelse for tredive tusinde, for hundrede tusinde – eller (muligvis endog) for en kvart million – kroner. Forklaringen er enkel:
Det kan ikke betale sig at sagsøge banken.

Korruption belønner sig

Udgifterne til et bankskifte og en retssag er – alt inklusive – langt større end førnævnte beløb. Hvis vi nægter at makke ret – og endog vover at sagsøge vores bankforbindelse – så lukker banken vores kredit. Vi bliver handlingslammede økonomisk og dermed også juridisk, og går måske endog personlig konkurs. Jo dyrere det er at slås mod en bank, jo mere retsløse er vi.

Hvem kunne realistisk set forestille sig at bruge tre, fire eller fem år af sit liv på at sagsøge en bank med dens enorme ressourcer for 30.000 kr. eller endog 250.000 kr.?

Se også: Kritiske Bankkunder: Reducer din rente

Det handler kort og godt om, at banken er styret af hensyn til profit, ikke sine kunders interesser: Jo mere konsekvent en bank udnytter sine retsløse kunder (dvs. jo mere korrupt en bank er), jo flere penge tjener den, og jo hurtigere vokser dens børsværdi 

Bankernes økonomiske nævemagt er stærkere end den nuværende lovgivning og retspraksis. Det véd de bedre end dig. De kan matematik, statistik, sandsynlighedsregning og spilteori. De har mulighed for at udvikle algoritmer, der kan beregne, hvad der sker, hvis de bryder (f.eks.) 100.000 aftaler overfor deres retsløse kunder og dermed opnår en merindtægt på (eksempelvis) kr. 500.000.000 (halv milliard).

Det er i denne forbindelse – i økonomisk forstand – totalt ligegyldigt, om nogle få hundrede kunder kræver nogle penge retur. Det er kun en beskeden rabat på de gigantiske gevinster, som bankerne opnår ved at bryde aftaler og love. Læg dertil, at markedsgennemsigtigheden – og konkurrencen – i banksektoren, er stort set lig nul.

Peter Kovács er formand for Kritiske Bankkunder.