Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens stemme i debatten
Search
Generic filters
Menu
30. november. 2020

Joe Biden i opgør med massefængsling

Green Friday opfordrer folk til at blive hjemme fra butikkerne i dag for at vise deres utilfredshed med det klimaskadelige forbrugssamfund. Men giver det mening at placere ansvaret hos enkeltpersoner?

Victor de Schwangerg / Getty Images/Science Photo Library
4 min. læsetid

USA har svimlende 7 millioner mennesker tilknyttet fængselsvæsnet. Det vil den kommende præsident sætte en stopper for – også selvom han selv har været med til at vedtage den lovgivning, som er årsag til problemerne.


Af Kit Aastrup

På den anden side af det amerikanske valg er der en række områder, hvor den kommende præsident Joe Biden har lovet den progressive venstrefløj resultater. Èt af de områder er fængselsvæsenet. Den demokratiske kandidat offentliggjorde sin plan for at reformere det amerikanske fængselsvæsen i juni 2020 og har nu de næste 4 år til at virkeliggøre sin den.

Reformen, der skal gøre en ende på massefængslingerne

Det er noget af en omvæltning, Biden skal foretage. Siden midten af 1960’erne er der sket i tidobling i antallet af indsatte i fængslerne i USA, eftersom der var mindre end 800.000 i 1960’erne og over 7 millioner i dag, inklusiv prøveløsladte. Der er altså flere mennesker tilknyttet fængselsvæsenet i USA, end der er mennesker i hele Danmark.
Det er ikke blot en voldsom stigning, det har også betydet, at USA er det land i verden med flest mennesker i fængsel.

Der er flere mennesker tilknyttet fængselsvæsenet i USA, end der er mennesker i hele Danmark.

Fængsler fyldt med brune og latinoer

Biden har udtrykt sit ønske om at prioritere forebyggelse i stedet for massefængsling, hvilket først og fremmest er vigtigt for de dele af befolkningen, der er enten sorte eller latinoer. Det er hovedsagelig dem, der fylder i de amerikanske fængsler.
Derudover har Biden lovet, at mennesker med psykiske problemer og stofmisbrugere skal behandles i stedet for at sættes i fængsel. Unge, der har været anbragt uden for hjemmet, skal støttes, så de ikke havner i fængsel. Biden vil afskaffe dødsdomme, og han vil som præsident bruge sin mulighed for at benåde mange flere mennesker. Det gælder især dem, der er dømt for ikke-voldelige forbrydelser og forbrydelser, der kan relateres til stofmisbrug. Derudover ønsker den kommende præsident et opgør med, at private får lov til profitere på at drive fængsler

”Tough on crime” politikken er opgivet


Betragter man Bidens tidligere parlamentariske arbejde, er det langt fra hans nuværende politik. Han har i årtier i senatet været fortaler for en politik, som betegnes som ”tough on crime”, det vil sige en politik, der slår hårdt ned på alle former for forbrydelser – også mindre forseelser.  Det samme har Kamala Harris, den kommende vicepræsident, som i Californien har været med til at få flere tusinde sat i fængsel for småforbrydelser. I 2019 indrømmede Joe Biden, at forhøjelsen af straffen for narkotikaforbrydelser var ”en stor fejltagelse”, og at det ikke havde været rigtigt at støtte de hårde straffe. På det tidspunkt prøvede Joe Biden at imødekomme bevægelsen ”Black Lives Matter”, som har krævet en reform af politiet.

Bevægelser som Black Lives Matter har skabt pres på Joe Biden for at reformere det amerikanske fængselsvæsen. Foto: Aryan Moradi

Hvor meget kan Biden gøre som præsident?


Skulle Joe Biden beslutte sig for at gøre alvor af planen med at gøre op med fortidens synder, er det begrænset, hvad han har magt til alene.

Skulle Joe Biden beslutte sig for at gøre alvor af planen med at gøre op med fortidens synder, er det begrænset, hvad han har magt til.

Det amerikanske fængselssystem har fængsler på 3 planer: Føderale fængsler, statsfængsler og lokalsamfunds fængsler. Præsidenten har kun indflydelse på de føderale fængsler, som indeholder cirka 12 procent af det samlede antal fanger. Cirka 80 procent er indsat i statsfængsler i delstaterne.  De fleste fanger i statsfængslerne er indsat for voldsforbrydelser. Bidens plan fokuserer i overvejende grad på narkotikaforbrydelser og ikkevoldelige forbrydelser. Det eneste en præsident har direkte indflydelse på er benådninger.


Om skribenten

Kit Aastrup

Kit Aastrup

Aktivist siden slumstormer-tiden i 1972-73, og engageret i arbejdsmiljø, politiske fanger og Cuba. Har været med Præster for Fred gennem USA til Cuba. Medlem af Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU. Læs mere