Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
6. september. 2019

Justitsminister tænker på at lukke tomme teltlejre

De har i flere år stået klar til flygtninge og migranter, som aldrig kom. Derfor vil Nick Hækkerup »overveje, om der er grundlag for at foretage ændringer i beredskabskapaciteten«, som det lyder om de tomme teltlejre ved Vordingborg og Kliplev. »Der er jo ikke nogen grund til at opretholde de lejre,« lyder det fra Enhedslisten.

Søgårdlejren ved Kliplev. Foto: Wiki Commons

Fire år og 60 millioner kroner senere tænker justitsminister Nick Hækkerup (S) nu på at lukke de tomme teltlejre ved Vordingborg og Kliplev, der skulle huse flygtninge og migranter – men aldrig blev brugt.

Det oplyser justitsministeren til Folketingets udlændinge- og integrationsudvalg. »Det er først og fremmest min opfattelse, at Danmark skal have den fornødne beredskabskapacitet i modtagecentrene for at kunne håndtere udsving i asyl- og migrant-tilstrømningen,« skriver Nick Hækkerup til udlændinge- og integrations-udvalget. »Regeringen vil imidlertid overveje, om der er grundlag for at foretage ændringer i beredskabskapaciteten m.v. Der vil i den forbindelse bl.a. skulle tages hensyn til forventningerne til, hvordan asyl- og migrant-tilstrømningen vil udvikle sig«.

Teltlejrene, eller såkaldte modtagecentre, blev oprettet for at huse flygtninge og migranter i 2015, hvor presset på grænserne var stort, hovedsageligt på grund af borgerkrigen i Syrien.

Lejrene blev dog aldrig brugt fuldt ud, da flygtningestrømmen ebbede ud. Enhedslistens udlændinge- og integrations-ordfører, Rosa Lund, ser hellere teltlejrene lukket i går end i morgen.

»Der er jo ikke nogen grund til at opretholde de lejre. I øvrigt burde det være sådan, at når man kommer som flygtning til Danmark, så bliver man indkvarteret på et asylcenter med ordnede forhold og ikke i en teltlejr. Men nu hvor lejrene ikke bliver brugt, giver de endnu mindre mening«

I 2018 kostede det 4,5 millioner kroner at have teltlejrene stående, hvilket justitsministeren skønner også vil være den årlige udgift fremover. I alt har de to lejre foreløbigt kostet 59,7 millioner kroner.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) åbner nu muligheden for, at de tomme teltlejre skal lukkes. Foto: Socialdemokratiet

»Spild af samfundets ressourcer«

I Søgaardlejren i Kliplev, Sønderjylland er teltene i dag pakket ned og opbevares i en hal på området, ligesom alle lejede faciliteter (vogne til toilet- og badefaciliteter samt generatorer mv.) er hjemtaget af udlejerne. Hvorimod der på det etablerede modtagecenter på Vordingborg Kaserne fortsat er opsat telte og øvrige faciliteter til brug for indkvartering af frihedsberøvede udlændinge.

2016 var det dyreste år, fordi der da var telte i begge lejre, som blev opvarmet henover vinteren. Det år kunne Ekstra Bladet berette, at selv om der ikke havde været en eneste flygtning i teltlejren på Vordingborg Kaserne, så brugte myndighederne alligevel 100.000 kroner hver uge på at varme den op i vinterperioden.

Dengang forklarede kommunikationsrådgiver hos Rigspolitiet, Thomas Kristensen: »Teltene er alle opvarmede, da de ellers ville gå til af mug og lignende«. I 2016 blev der da også brugt henholdsvis 5,1 millioner kroner og 11,1 millioner kroner på teltlejrene ved Kliplev og Vordingborg. Netop fordi der stadig står rækker med oprejste telte ved Vordingborg Kaserne, er det den største udgift. Selv om teltene dog ikke længere bliver varmet op, så bliver de slidt og skal løbende repareres.

Af samme grund ser Vordingborg Kommunes borgmester, Mikael Smed (S), gerne, at den lokale teltlejr blev lukket. »Set fra et helikopterperspektiv er det spild af samfundets ressourcer at have tomme telte stående,« har borgmesteren tidligere sagt til TV 2 Øst.

Frygt for flygtninge

Det var den daværende Løkke-regering, som i slutningen af 2015 og starten af 2016 oprettede en stribe teltlejre for at huse flygtninge og migranter. Teltlejrene skabte debat, da de blev opfattet som en bevidst strategi for at holde flygtninge og migranter fra at søge til landet.

Men regeringen argumenterede for nødvendigheden af teltlejrene – efter at hundredvis af flygtninge i september 2015 var vandret over grænsen fra Tyskland til Danmark og videre på motorvejen ved blandt andet Rødbyhavn. Dengang frygtede regeringen, at strømmen ville tiltage over de kommende måneder, og at Danmark ville stå med tusindvis af asylsøgere.

I 2015 søgte 21.316 personer således om asyl i Danmark, mod 7.557 i 2013 og 14.792 i 2014. Men året efter, i 2016, faldt antallet af asylansøgere til 6.266 personer – og er fortsat med det siden. I 2017 faldt tallet til 3.500, og året efter var antallet 3.559 personer. Til og med maj i 2019 har der været 995 asylansøgninger i Danmark.

I dag vurderer Nick Hækkerup, at en nedlukning af de to teltlejre vil kunne ske inden for en uge. Såfremt de blev lukket ned, og at der herefter måtte tilgå efterretninger om en fornyet flygtningestrøm mod Danmark, er det Rigspolitiets vurdering, at der igen vil kunne etableres et samarbejde med Forsvaret, Beredskabsstyrelsen og Udlændingestyrelsen med henblik på reetablering af modtagecentre med samme kapacitet som hidtil – inden for en uge. Dog »under forudsætning af, at Forsvaret og Beredskabsstyrelsen vil kunne levere de fornødne telte,« understreger justitsministeren over for udlændinge- og integrationsudvalget.

Venstre har tidligere beskrevet de tomme teltlejre som en »brandforsikring«. »Den dag huset brænder, der er man glad for, at man har forsikringen,« har partiets tidligere udlændingeordfører, Marcus Knuth, forklaret.


Deltag i debatten og kommenter på artiklen (kun for medlemmer)

Om skribenten

Kim Kristensen

Kim Kristensen

Tidligere journalist på Solidaritet. Ansat som journalist på det socialdemokratiske nyhedsmedie Pio. Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER