Kære sundhedsminister Sophie Løhde: Husk Gazas sundhedsarbejdere

Denne tale er dedikeret til alle mine kollegaer i Gaza, der enten er blevet dræbt, såret, bortført og/eller bliver tortureret i de israelske fangelejre – og ikke mindst de af mine kollegaer som fortsat kæmper for at behandle de sårede i Gaza.

Siden krigens start har WHO bekræftet 516 angreb på sundhedsfaciliter og ambulancer.

Angreb på sundhedsfaciliter frarøver befolkningen livsnødvendig hjælp, når de har allermest brug for det. Derfor er angreb på sundhedsvæsenet forbudt ifølge international humanitær lov.

Du, Sofie Løhde, og Danmark svigter jeres moralske ansvar over for mine kollegaer i Gaza.

En skydeskive på ryggen

Jeg vil samtidig også rette henvendelse til de af mine mange kollegaer, som vender det blinde øje til den aktuelle situation. De kollegaer, som med rette tog imod ukrainske flygtninge, da de strømmede ind over vores grænser og dermed levede op til deres lægeløfte om at hjælpe deres medmennesker – men ikke ytrer et ord om Gaza: Jeres tavshed har konsekvenser. Og vores kollegaer har brug for vores stemmer.

Det er tid til mere end enkelte bekymringsudtalelser. Vi bør stå sammen om at kræve, at international humanitær lov overholdes – og at vores kollegaer i Gaza bliver beskyttet. Det burde virkelig ikke være så svært.

I Gaza er din risiko for, at du eller din familie bliver dræbt, større, hvis du er sundhedsarbejder.

Hospitaler, sundhedsklinikker og ambulancer bliver angrebet målrettet. Det er af flere beskrevet som at have en skydeskive på ryggen, hvis du arbejder som sundhedsarbejder i Gaza.

Hospitaler er omdannet til flygtningecentre. Der er lavet gravpladser på hospitalernes matrikler, fordi man ikke har andre muligheder for at begrave de dræbte. Gentagne missilangreb har efterladt hospitalsbygninger ubrugelige. Og den israelske besættelseshær har bombet depoter med medicinsk udstyr og forhindret hospitalerne i at få nye livsvigtige forsyninger. Ifølge WHO er 94 procent af alle sundhedsfaciliteter i Gaza enten beskadiget eller ødelagt. 94 procent!

Kan I forestille jer, at vores hospitaler blev udsat for brandangreb, blev bombet, eller at ambulancerne blev beskudt på vej retur til akutmodtagelsen? Kan I forestille jer at løbe ind med jeres 5-årige niece i armene og placere hende på en briks uden madras, hvor der allerede ligger flere børn? Nogle dræbte. Nogle knap nok i live.

Det er hverdagen i Gaza. For befolkningen og sundhedsarbejdere. Og hvis det er utænkeligt og ubegribeligt at det kunne ske i Danmark – ja, så burde det også være utænkeligt og ubegribeligt, at det sker i Gaza.

Det er fuldkommen vanvittigt, at det overhovedet er kommet så vidt. Og jeg er træt af – som palæstinenser, som læge, som mor, OG som dansker – at skulle overbevise andre om, at det er forkert. At palæstinensere i Gaza ikke fortjener at dø. At de har ret til liv, værdighed og beskyttelse. Og at de har krav på selvbestemmelse.

Husk Gazas sundhedsarbejdere

Det er vigtigt for mig at understrege, at den israelske besættelseshærs påstande om, at hospitaler er brugt som baser, ikke er understøttet af beviser. Det er påstande, de bruger til at drive en morderisk strategi om at ødelægge palæstinensernes mulighed for at søge lægehjælp og overleve. Til gengæld er det ikke mere end et par uger siden, at den israelske hær indrømmede, at de gemte soldater i en ambulance i et angreb i Nablus i december 2024.

Det er efterhånden ingen hemmelighed, at den israelske hær og regering har for vane at beskylde andre for at gøre de ting, de selv gør.

At bruge civile som skjold er derfor også en kendt strategi, de bruger – både på den besatte Vestbred og i Gaza.

Jeg vil nævne nogle af mine heroiske kollegaer, som har sat deres liv på spil for at gøre alt i deres magt for at behandle befolkningen i Gaza og udøve deres lægegerning.

Så kære Sophie og resten af Danmark, vi skylder at huske deres navne. De er blot få af over 1.000 dræbte sundhedsarbejdere i Gaza.

Hammam Alloh arbejdede til dagligt på Al-Shifa hospitalet i det nordlige Gaza. Han var nefrolog (altså nyrelæge) og kun én af få nefrologer i hele Gaza. I et tv-interview i oktober 2023 blev han spurgt, hvorfor han ikke forlod hospitalet og flygtede fra det nordlige Gaza til det dengang mere sikre sydlige Gaza. Til det svarede han:

“Hvem skal så behandle mine patienter? Tror du, at jeg studerede medicin i 14 år bare for at tænke på mig selv og ikke mine patienter? Det er ikke derfor, jeg blev læge!”

Denne udtalelse blev ét af de sidste offentlige udtalelser, som Hammam gav, for knap to uger efter blev han dræbt under et målrettet israelsk luftangreb.

Ghassan Abu Zohry var cheflæge på ortopædkirurgisk afdeling på Nasser Hospitalet. Han blev kidnappet ulovligt sammen med en anden læge, Mahmoud Shehada, af den israelske hær i februar 2024. De var begge på arbejde og udførte deres lægegerning. Det rapporteres, at Ghassan Abu Zohry fortsat er i live, men lider af infektioner i begge ben og et massivt vægttab.

Adnan Al-Bursh var en internationalt anerkendt palæstinensisk ortopædkirurg og leder af den største kirurgiske afdeling på Al-Shifa Hospitalet. Han blev voldtaget til døde efter at være blevet tortureret i israelsk fængsel efter fire måneders tilbageholdelse.

Hussam Abu Safiya er børnelæge og hospitalsdirektør, der har viet sit liv til at redde menneskeliv på Kamal Adwan Hospitalet – det sidste hospital i det nordlige Gaza, som nu er ude af drift. Abu Safiya sagde i november 2024, mens han lå i hospitalssengen efter at være blevet ramt af granatsplinter af israelske bomber: “Vi vil fortsætte med at levere denne service uanset hvad prisen er for os selv”.

Hussam Abu Safiya har tidligere fortalt, at der er to ting, han absolut ikke ville gøre:

1. at forlade sit hospital
2. at forlade sine kolleger og / eller sine patienter.

Hans søn blev dræbt, han blev selv såret, han blev bortført og arresteret. Og nu er hans mor også død, imens han er taget til fange.

Det er tredje gang siden oktober 2023, at Kamal Adwan blev angrebet. På trods af angrebene stod Hussam Abu Safiya alene hver gang, forsvarede hospitalet og forsøgte at holde hospitalet kørende. Gentagne gange forsøgte han at appellere til det internationale samfund om at komme hospitalet til undsætning.

Det sidste billede af Hussam Abu Safiya er det utrolige billede af ham, der i sin hvide kittel går op ad en bakke af ødelæggelse af hospitalets rester, som han til det sidste forsvarede. Han går op til en israelske militærvogn for kort efter at blive bortført. En uge efter angrebet på Kamal Adwan Hospitalet bekræftede det israelske militær tilbageholdelsen af Abu Safiya. Dertil beretter øjenvidner om, at han tortureres i Israels varetægt.

Alle disse forhold er et forsøg på at knække modstanden, at ydmyge og fjerne friheden til at handle hos sundhedspersonale. Hussams tapperhed er en suveræn modstandshandling. Ligesom alle de andre.

FN og Human Rights Watch rapporter, at Israels hær siden oktober 2023 har bortført mere end 450 sundhedsarbejdere og udsat dem for tortur. Tre læger er blevet dræbt under deres tilfangetagelse, Adnan Al Bursh er en af dem.

Hvor er reaktionen?

Jeg fristes til at spørge dig, Sophie Løhde og den danske regering, hvordan kan det være, at ingen af disse angreb har affødt nogen reaktion og handling fra jer?

Hvor langt kan vores danske regering strække sig i deres moralske hykleri?

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at fordømmelse og sanktioner ville falde øjeblikkeligt, hvis ofrene for disse typer angreb var israelske.

Hvad blev der af international humanitær lov?

Danmark vælger systematisk at ignorere Israels brud på international humanitær lov og de krigsforbrydelser, der bliver begået mod palæstinenserne. Disse forbrydelser alene burde vække handling hos enhver nation, der påstår at stå for menneskerettigheder og lighed.

Når du, Sophie, og den danske regering undlader at sige fra, så er du med til at undergrave den internationale retsorden, der bl.a. skal gøre det muligt for os som sundhedspersonale at arbejde i konfliktzoner.

Denne fuldkomne negligering af behovet for at beskytte sundhedspersonale er en skammelig tendens – men også farlig, da det kan medføre uoverskuelige konsekvenser for sundhedspersonale, der yder humanitær hjælp andre steder i verden. Hvis det, der sker i Gaza lige nu, skulle være i overensstemmelse med international humanitær lov, så er ingen længere reelt beskyttet.

Hammam Alloh, Ghassan Abu Zohry, Adnan Al Bursh og Abu Safiya symboliserer lægeløftet, håb og den modstandskraft, som Danmark burde støtte. Abu Zohrys og Abu Safiyas fangenskab og tortur burde vække dyb forargelse i enhver med et hjerte, der banker for lighed og retfærdighed.

Jeres tavshed over for de israelske brud på international lov er med til at legitimere overgreb mod vores kollegaer nu og mod andre kollegaer i fremtiden.

Så kære sundhedsminister Sophie Løhde og den danske regering, I bør omgående:

1. Anerkende Israels handlinger som krigsforbrydelser og brud på international humanitær lov.
2. Tilbyde behandling af kritisk syge og sårede fra Gaza, som WHO anbefaler.
3. Presse på for at lægerne Abu Safiya og Abu Zohry blandt andre løslades gennem diplomatiske og internationale aftaler.
4. Suspendere enhver militær og økonomisk støtte til Israel, indtil landet overholder international humanitær lov.
5. Stoppe al våbenhandel med Israel.

Hvis ikke vi handler nu, vil historien huske os som medskyldige i den menneskeskabte katastrofe i Gaza. Vi har et valg som land: Enten står Danmark op for retfærdighed, eller også vender vi det blinde øje til uretfærdigheden og bruddene på international humanitær lov?

Til slut vil jeg anerkende Hussam Abu Safiya, Ghassan Abu Zohry og mine standhaftige, viljestærke og utrættelige palæstinensiske kollegaer i Gaza, som fortsat redder liv under de mest inhumane forhold.

For Hammam, Adnan al Bursh og alle de palæstinensiske sundhedsprofessionelle, som er blevet dræbt i deres forsøg på at leve op til deres forpligtelser om at redde og værne om liv. Lad os hylde deres mod.

Tak for jeres tid og solidaritet. For et frit Palæstina. Free Free – Palestine!