At kæmpe i et fremmed land – mød syrienskrigeren Tommy Mørck
Tidspunkt
Dato - 05/05/2022
KL: 17:00 - 18:00
Sted: Aarhus
Arrangør: Aarhus Bibliotekerne - Gellerup
Under flygtningekrisen i 2015 tog Tommy Mørck til Syrien for at hjælpe en lokal NGO – men endte i væbnet kamp mod Islamisk Stat som en del af den kurdiske milits YPG.
Senere blev han landskendt, da Højesteret dømte ham til seks måneders ubetinget fængsel.
I foråret 2022 rejste Tommy Mørck ud igen, denne gang for at kæmpe mod de russiske styrker i Ukraine, men endte med at vende om i Polen.
Denne eftermiddag kan du opleve Tommy Mørck i samtale med Bue Nielsen, som har indlæst lydbogen “Heval Bakûr” om Tommys oplevelser i Syrien (bogen er skrevet af Hannah Dobiaschowski).
Det handler om hvor langt man skal gå for at hjælpe andre, om at miste troen på fredelige metoder og sætte livet på spil for sine værdier.
Men også om, hvordan vi skelner mellem ulovlig krigsførelse og lovlig modstandskamp. For mens Tommy blev dømt for at kæmpe i Syrien, kan danske frivillige nu frit rejse til Ukraine og deltage i kampene der.
Til arrangementet læser Bue op fra bogen, Tommy fortæller om sine oplevelser, og publikum kan stille spørgsmål.
Arrangementet er gratis, men bestil gerne en billet – så ved vi, hvor meget kaffe, der skal brygges.
Tid: Klokken 17.00
Sted: Gellerup Bibliotek – Karen Blixens Blvd. 23, 8220 Brabrand