Film: Gaza – vi vil bare leve,
Tidspunkt
Dato - 06/02/2024
KL: 18:00 - 20:00
Sted: København
Arrangør: Palæstina Filmfestival
Park Bio og Palæstina Film Festival viser film om livet i Gaza – billetindtægten går
ubeskåret til nødhjælp til civile i Gaza gennem Læger uden Grænser.
Gaza er for tiden på tragisk vis i centrum i nyheds-strømmen. Men hvordan var livet for beboerne i
Gaza før de nuværende krigshandlinger drastisk ændrede deres situation?
Det kan man blive meget klogere på ved at se den prisbelønnede dokumentarfilm:
Gaza – vi vil bare leve
Onsdag d. 7. februar kl. 18.00
Park Bio, Østerbro
Dokumentaren ”Gaza – vi vil bare leve” viser en verden, der er rig på stærke, idérige og sprudlende
mennesker. Filmen er et berigende portræt af et folk, der forsøger at leve meningsfuldt trods
undertrykkelse, blokade og indespærring.
Vi møder den 15-årige pige Karma, der spiller cello i ruinerne af bombede huse. Vi er med surferne
ude på Middelhavets bølger, hvor vi også møder 14-årige Ahmed, der drømmer om at blive
kaptajn på en stor fiskerbåd.
Filmen er fra 2019, og den har vundet flere priser ved internationale filmfestivaler. Den er en
øjenåbnende film om, hvordan det er at leve i murbrokkerne af evig krigstilstand og blokade og samtidig drømme om frihed. Den er instrueret af Garry Keane og Andrew McConnell, med arabisk tale og engelske undertekster.
Efter filmen vil Somdeep Sen, Associate Professor i International Development Studies på RUC, holde et lille oplæg og svare på spørgsmål, hvilket foregår på engelsk.
Filmen vises i et samarbejde mellem Park Bio og Palæstina Film Festival.
Billetpris 100 kr. Indtægten fra billetsalget går ubeskåret til nødhjælp til Gaza gennem Læger uden Grænser.