Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu

Palæstina Film Festival

Tidspunkt
Dato - 10/09/2020 - 15/09/2020
KL: 00:00 - 23:59

Sted:
Arrangør:


Nu er den her! Palæstina Film Festival – udsat fra marts:

Inciterende dans, brudekjoler og fri fra fængslet

Bombning og besættelse. Frygt og fredsplaner. Sådan fortæller medierne om Palæstina og palæstinenserne. Om krig, konflikt og storpolitik. Men i palæstinensernes liv er der også bryllupper, danse-glæde, uddannelse og sjove fritidsaktiviteter, alt sammen bundet stramt ind af besættelse og blokade. Ligesom der er traumer, opgør og en udfordrende dagligdag.

Det handler om menneskers liv, og det kan man opleve ved:

Palæstina Film Festival i Øst for Paradis 10.9. – 13.9.

Festivalen blev udsat i marts i år pga. corona-nedlukningen. Nu er den her – for 7. år i træk. Formålet er at vise nogle gode film, der giver et mere nuanceret kendskab til Palæstina og palæstinenserne, kulturelt, historisk og menneskeligt, samt til palæstinensisk filmkunst. Der vises både spillefilm og dokumentarfilm. I Aarhus og i Odder.

 

I år handler filmene om:

Torsdag: En mands alvorlige traumer efter mange års fangenskab i et israelsk fængsel, i spillefilmen Mafak.

Fredag: Kønsroller under pres i krydsild fra den israelske besættelse og samfundets normer, i spillefilmen Pomegranates and Myrrh.

Lørdag: Livet og forholdene i palæstinensiske flygtningelejre i Libanon, i dokumentarerne Det vi husker og Education in Replacement, begge af danske filminstruktører.

Søndag: Alvorlige og livstruende udfordringer under den israelske besættelse mht. bryllup og ungdomsliv, i dokumentarerne The Bride Dress og I am still alive.

 

”Vi er meget glade for, at vi nu kan holde vores årlige festival, der viser spændende, underholdende og vedkommende film om Palæstina. Vi lever i en svær tid, men det har palæstinenserne gjort i mange år, i flere generationer, under besættelse og i flygtningelejre. Ved festivalen kan man på en underholdende og spændende måde lære Palæstina og palæstinenserne bedre at kende,” siger Imad Kaaouach, formand for Arabisk Dansk KulturHus.

 

Arrangør: Arabisk Dansk KulturHus i samarbejde med Øst for Paradis og Opgang2

Palæstina Film Festival støttes økonomisk af Det Danske Filminstitut, Aarhus Kommune og Palæstina Kulturfond.

Sponsorer: Restaurant Faour, Aarhus og Bazar Slagter, Brabrand.

Billetpris: 65 kr. for hver forestilling. 5 kr. af billetprisen går via Helping Hand til sports-event for internt fordrevne børn og unge i Gazas flygtningelejre.

Billetter: paradisbio.dk

Alle corona-regler overholdes

 

Kontakt: Imad Kaaouach – tlf. 51 57 50 41    –    Huda Chaaban – tlf. 53 30 74 28

Facebook: Palæstina Film Festival