Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Search
Generic filters
Menu

Solidaritetskoncert med Palæstina

Tidspunkt
Dato - 18/05/2022
KL: 18:00 - 22:00

Sted: Hovedstaden
Arrangør: Koncertkirken


I 2019 optrådte Oktoberkoret ved en række koncerter sammen med palæstinensiske musikere i Nablus og Qualqilia i Palæstina. Med en bevilling fra Veluxfondens støtte til aktive ældre har vi fået mulighed for at invitere musikerne til Danmark og gentage koncerten her i samarbejde med Koncertkirken. Desværre synes Udlændingestyrelsen ikke, at palæstinensere skal ind i Danmark på trods af, at vi afholder alle afgifter i forbindelse med besøget, så det har vi måttet opgive, selv om de skulle have været hovedattraktionen ved koncerten.

Arrangementet er en solidaritetskoncert og solidaritetsmøde med Palæstina, hvor der i ly af verdenspressens dækning af krigen i Ukraine sker næsten daglige drab på palæstinensere. Ledende menneskeretsorganisationer som Human Rights Watch og Amnesty International har tidligere stemplet Israel som en apartheidstat. Amnesty stiller da også med en taler. Desuden taler blandt andre tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft, som har engageret sig stærkt i Palæstinaproblematikken og Palæstinas ambassadør i Danmark Manuel Hassassian. Musikken varetages af La Resaca social med Christian Sievert, Miguel Baez, og Michael Nielsen, Iyad & The Band og naturligvis Oktoberkoret.

Deltagende organisationer er Amnesty International, Dansk Palæstinensisk Venskabsforening, Mellemfolkeligt Samvirke, den dansk-jødiske fredsbevægelse NewOutlook og Palæstinaorientering

Arrangementet er samtidig startskuddet for en indsamling til organisationen Human Supporters Association, der er Oktoberkorets samarbejdspartner i Palæstina, og som arbejder med udsatte børn og unge i Nablus. Indsamlingens kontonummer: 5330 0246543 og Mobilepay: 722045.

Koncerten foregår: Onsdag 18. maj kl. 18-22 i Koncertkirken, Blågårds Plads.

Fuldt program kan læses her: https://www.kultunaut.dk/perl/arrmore/type-nynaut?ArrNr=15423647