Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu

Underlagt Europas rovdrift – Historier fra Colombias oprindelige folk

Tidspunkt
Dato - 20/11/2023
KL: 16:00 - 18:00

Sted: Hovedstaden
Arrangør: Oxfam Danmark, Miljøbevægelsen NOAH og Colombia Solidaritet


Til dette event får vi besøg af tre stærke kvinder fra Colombia til at fortælle historien om en af verdens største kulminer, Cerrejon minen, de oprindelige folk i området, klimaforandringernes påvirkning og et sagsanlæg mod Colombia fra Glencore.

Kulminen Cerrejon i La Guajira i det nordlige Colombia er blandt verdens største åbne kulminer og ejet af det multinationale mineselskab Glencore. Minen har forflyttet landsbyer og Wayuú-folket er voldsomt påvirket af minen, blandt andet fordi den bruger enorme mængder af vand i et tørt område, der også er ramt af klimaforandringerne.

Danske kraftværker importerer kul fra minen, danske selskaber har penge i Glencore og klimaforandringerne skyldes i større grad rige danskers udledninger end Wayuú-folkets.

Vil Glencore stoppe udvidelsen af minen, lukke den ned og genoprette jorden? Hvad betyder Glencores sagsanlæg mod den colombianske regering for tabt profit, hvis de ikke må tage vand fra floderne og flytte landsbyer? Har La Gaujira området krav på kompensation for tab og skader fra klimaforandringerne?

Til eventet vil du i godt selskab med klimakrisens frontkæmpere kunne nyde en kop kaffe og høre mere om disse spørgsmål fra María Carolina Matiz González, Greylis Antonia Pinto Ustate og Tatiana Cuenca Castelblanco der, som del af en større europaturné, i dagens anledning besøger Danmark for at dele deres erfaringer fra deres liv og arbejde i Colombia.
Program

Velkommen og kaffe
Cerrejon minen: Minens historie, betydning og påvirkning af miljø og oprindelige folk. Hvordan klimaforandringerne påvirker La Guajira og de oprindelige folk
Afro-colombianernes og Wayuú folkets kamp for territorier og rettigheder i La Guajira og i forhold til Cerrejon minen
Glencores ISDS-sagsanlæg mod Colombia for tab af fremtidig profit grundet regulering af minen
Hvad laver Oxfam i landet og i forhold til Cerrejon minen?
Spørgsmål og debat med oplægsholderne og tidl ambassadør til Colombia, Mogens Pedersen

Tilmelding hos Oxfam Danmark: https://oxfam.dk/arrangementer/underlagt-europas-rovdrift-historier-fra-colombias-oprindelige-folk