Kapitaliseringen af det enkle liv

Hvis man gerne vil leve billigt, enkelt og uden at skulle have makeup på, kan man med fordel droppe livsstilsmagasiner og Politikens rejsetillæg.

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger.

Har du lyst til at besvare dette eller et andet indlæg bragt på siden? Så skriv en Replik til Solidaritet

Af Pernille Loumann

Det er blevet in at leve det enkle liv. Vi skal begrænse vores forbrug, gå i genbrugstøj, leve småt og gå op i de nære værdier. Vi skal samle svampe og strandkål og grille et rustikt stykke kød over et bål, og bagefter skal vi sove på en hård madras i et utæt træhus. Og det er ikke længere kun rabiate asketer på den klimabevidste venstrefløj, der prædiker enkelhed. Også mainstreammedier, influencere og modeblade er med på beatet med tips til downsizing, rustik madlavning og klimavenlig mode.

Nu hvor corona har lukket næsten hele verden ned, har også rejsebranchen travlt med at finde måder, hvorpå vi kan udleve drømmen om det enkle liv helt uden at forlade Danmark – men med den samme villighed til at svinge dankortet, som når vi rejser om på den anden side af jorden, vel at mærke!

Således havde Politikens rejsetillæg fx for nylig en stor artikel om en isoleret beliggende bjælkehytte ved Isefjorden, hvor man kan nyde stilheden, fiske og lave bål. Her er køjesenge til fire personer, rindende vand udenfor samt udendørs lokum. Hele herligheden kan lejes for 5.000 kr. pr. nat. Hvis det ikke er nok, kan man også få michelin-kokken Christian Puglisi til at komme og krydre opholdet i bjælkehytten med ”gastronomiske oplevelser.” Til ære for Politikens journalist trakterede han denne dag fx med bladbede i surdejsmiso, enebærrøgede muslinger med kefirfløde og and med sovs på hyldebær, hyldeblomstkapers og sort fermenteret hvidløg. Hvor enkelt kan det være!

Bo autentisk for 5.000 kr. om dagen

Der er som sådan ikke noget galt med, at velhavende mennesker vil betale det samme, som det koster at tage en uge på Kreta, for at lave mad over bål uden for en hytte ved Isefjorden. Det er godt for klimaet, at flere holder ferie i Danmark og alt det der. Men der er nu noget inderligt provokerende over, at fuldkommen simple ting, som at lave bål og sove på en dårlig madras, skal kapitaliseres og gøres til noget ekstravagant, som visse befolkningsgrupper kan bruge til at demonstrere deres nøjsomhed. Det minder mig om en artikel, jeg for nylig så i et modeblad, der gav tips til det naturlige, makeup-fri look. Det krævede 13 forskellige kosmetikprodukter!

Det forekommer at være et selvbedrag, hvis man tror, der er noget særligt politisk eller klimabevidst over et modelune om, at ting skal se ud på en bestemt måde. Og det er så utrolig privilegieblindt at fremstille det, som om en overnatning til 5.000 kr. er noget simpelt og uprætentiøst, som enhver har adgang til. Det værste ved det hele er næsten den påtagede beskedne æstetik, artiklen om træhytten (og mange andre tilsvarende reportager) benytter sig af: Der bliver knappet en deleøl op. Porcelænet er gammelt og skåret. Som om det ikke er det, der betyder noget. Men det er jo netop det, der betyder noget! Det er en nøje iscenesat oplevelse, hvor eksotisk mad, himmelsenge og spa bare er skiftet ud med bålmad, køjesenge og udendørs lokum. Og det er i virkeligheden ikke særlig simpelt, det virker tværtimod ekstremt kalkuleret.    

En simpel og billig form for ferie ville derimod være at pakke sin rygsæk med Trangia, havregryn og frysetørrede færdigretter, tage toget til Sverige, vandre på Skåneleden, og sove helt gratis i shelter i ugevis.

Og til dem, der måtte ønske et makeup-frit look, er her et meget effektivt tip: Lad være at bruge makeup. Men det er der selvfølgelig ikke nogen, der tjener penge på.