Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens stemme i debatten
Search
Generic filters
Menu
9. juni. 2021

Kjeld Hansen: Svin æder klimagevinsten

Regeringens løfter om at sætte det grønne i højsædet på finansloven er blevet ved snakken. Flere slagtesvin gør, at den danske kødindustri stadig æder mere end halvdelen af klimagevinsten, skriver landmand Kjeld Hansen.

Fortsætter væksten i den konventionelle svineindustri utæmmet, vil tilgangen af millioner af nye svin opæde klimagevinsten ved at omlægge samtlige lavbundsjorde i Danmark til ny natur. I den forbindelse spiller økologiske svin ingen rolle, da de blot står for marginale 1,5 pct. af den samlede svinekødsproduktion. Foto: Kjeld Hansen
Denne artikel tager cirka 6 minutter at læse.

Er der to, der står sammen om at ønske flere lavbundsjorde omlagt til natur af hensyn til klimaet, så er det minkavler Martin Merrild fra Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfrednings præsident, Maria Reumert Gjerding. Sådan skrev Landbrugsavisen i februar 2019, hvor det umage par præsenterede deres “Fælles løsninger – for natur og landbrug”.

Begejstringen ville tilsyneladende ingen ende tage over den grønne finanslov, der få måneder forinden var vedtaget med to mia. kroner til ophør med at dyrke de CO2-belastende lavbundsjorde. På Axelborg jublede formanden for Landbrug & Fødevarer over milliardstøtten til jordfordeling i de kommende 10 år: ”I landbruget har vi længe talt varmt om netop det – også sammen med Danmarks Naturfredningsforening, for vi ved, at det kan sikre markante klimareduktioner.”

Og i Masnedøgade hos Danmarks Naturfredningsforening, delte præsident Maria Reumert Gjerding landbrugets glæde: ”Jeg er særligt glad for, at vi nu endelig kommer i gang med at udtage landbrugsjord, så vi kan give mere plads til vores trængte natur. Jeg glæder mig også over, at der er sat penge af til mere urørt skov, og over at klimaambitionerne i aftalen er øget markant.”

Vækst i kødindustrien trumfer grønne ambitioner

Mere end to år er nu gået uden handling. I dag er Martin Merrild fortid, og den nye formand for Landbrug & Fødevarer, svineproducent Søren Søndergaard, har end ikke gentaget løftet om kamp for et bedre klima. Nogen større forskel gør det ikke. Hverken svineproducent Søren Søndergaard eller skatteyderne skal regne med at score den store klimagevinst frem mod 2030. Med al sandsynlighed vil gevinsten blive slugt af netop svineindustrien.

Hovedpunkterne i det mere end to år gamle forslag “Fælles løsninger – for natur og landbrug” lyder:

  • En storstilet prioritering af multifunktionel jordfordeling kan sikre udtagning eller ekstensivering af landbrugsdriften på op imod 100.000 hektar landbrugsjord. Det svarer til et areal på to gange Falsters størrelse
  • Modernisering af ammoniakindsatsen i husdyrproduktionen, så den tilrettelægges i bedre samspil mellem natur og produktionshensyn og styrker incitamentet for etablering af mere natur
  • Sænke landbrugssektorens klimabelastning med omkring 10 pct.
  • Skabe mere og rigere natur og flere rekreative områder, et bedre vandmiljø og øget drikkevandsbeskyttelse
  • Give landbruget bedre mulighed for at udnytte det eksisterende landbrugsareal ved at få mere sammenhængene landbrugsarealer og afhænde dårlig landbrugsjord mod kompensation

“Det fælles forslag rummer intet om en fastfrysning, eller et loft over kødindustriens klimaskadelige vækst. Set fra skatteydernes bord er der derfor lagt op til endnu en klimaskandale.”

Men, men – en helt central forudsætning for indsatsen er et milliardbeløb i statsligt indskud til en jordfond, som skal sikre grundkapitalen og muliggøre yderligere investeringer fra private og lokale aktører som kommuner, forsyningsselskaber og private fonde. Det var landbruget og naturvennerne enige om, og den fond har endnu ikke set dagens lys. Nok så vigtigt er det, at det fælles forslag intet rummer om en fastfrysning, eller et loft over kødindustriens klimaskadelige vækst. Set fra skatteydernes bord er der derfor lagt op til endnu en klimaskandale.

Ganske vist afsatte regeringens ”grønne” finanslov i 2019 de 200 mio. kr. om året i 10 år, altså to mia. kr., til klimareduktion gennem jordfordeling, men samtidig genindførte regeringens landbrugsminister, Mogens Jensen, millionstøtte til opførelse af nye svine- og kvægstalde, med en årlig beløbsramme på omkring 500 mio. kr. Ordningen var blevet stoppet i 2017, men åbnedes igen. Det hedder sig, at støtten skal gå til miljø- og klimavenlige stalde, men sigtet med ordningen er at skabe yderligere vækst i kødindustrien. Det vil uundgåeligt øge landbrugets CO2-udslip.

Flere slagtesvin på vej

Erhvervet selv har også sat turbo på øget vækst. År 2019 leverede det bedste årsresultat i den konventionelle danske svineproduktion i nyere tid og svarede til en aflønning på 953 kr. pr. arbejdstime. Med den timeløn i ryggen blev der sat gang i nye fabriksbyggerier over hele landet. Desuden tilbød slagterigiganten Danish Crown, der ejes af landmændene, at lånefinansiere nye svinestalde for at skaffe endnu flere slagtesvin. Foreløbig med en udlånsramme på 200 mio. kr. i 2020.

Et simpelt regnestykke med udgangspunkt i den autoritative miljø-rapport ”Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget” afslører, at hvis antallet af f.eks. svin øges årligt med 150.000 slagtesvin i de kommende 10 år, så vil de 1,5 mio. ekstra svin i 2030 opæde hele CO2-gevinsten fra de 15.000 hektar udtagne lavbundsjorde. Skatteydernes to mia. kroner vil så være spildt. Rapporten er udarbejdet af Aarhus Universitet.

Men hvor stor er sandsynligheden for, at svineproduktionen vil vokse med 150.000 slagtesvin årligt? Den er stor. Fra 2013 til 2019 er produktionen øget fra 29,2 til 32,7 mio. svin, hvilket svarer til knap 600.000 nye svin årligt. Fortsætter det trend ureguleret i de kommende 10 år, vil årsproduktionen i 2030 nå op på 38,5 mio. svin. Det kommer til at koste på klimakontoen, og det går den vej. Tal fra Danmarks Statistik afslører, at den samlede svinebestand i Danmark var på 13,4 mio. svin pr. 1. januar 2021, hvilket var 5,2 pct. flere end i 2020. Stigningen skyldes især flere slagtesvin, hvis antal voksede i løbet af 2020 fra 2.997.000 til 3.336.000, altså med 339.000 eller hele 11,3 pct.

Den enorme svinekødsproduktion i Danmark konkurrerer i stigende grad på kilopriser, der gør svinekød til billigere mad end stort set alt andet. Priserne inkluderer dog aldrig den klimabelastning, som industrien tegner sig for. Foto: Kjeld Hansen

Europarekord i opdyrkning

“Slå nu koldt vand i blodet”, kan man forestille sig anbefalingen lyde fra Landbrug & Fødevarer. De 15.000 hektar lavbundsjorde er kun begyndelsen. På sigt er det den grønne drøm, at hele 100.000 hektar skal tages ud af landbrugsdriften. Udgiften vil ganske vist løbe op i 13 mia. kr., men selvom en regering skulle afsætte denne sum til opkøb af dårlig landbrugsjord, ville det så nytte noget rent klimamæssigt? Nej, ikke det store. Får svinebestanden lov til at vokse uhæmmet som hidtil – og som alle prognoser tyder på – vil reduktionen af CO2-udslippet være minimal. Svinene vil stadig opæde mere end halvdelen af klimagevinsten.

Den store klimasynder i dansk landbrug er udledningen fra det enorme antal køer og svin og gyllen fra dem. Det er der ikke noget mærkeligt i, da dansk landbrug har verdens højeste produktion af kød per indbygger, og alene produktionen af køer og svin står for 19 procent af Danmarks samlede udslip af klimagasser. På grund af det store antal landbrugsdyr anvendes hele 85 procent af den danske landbrugsjord til at dyrke dyrefoder, hvilket gør Danmark til det hårdest opdyrkede land i Europa.

Her forslår det som en skrædder i helvede med to mia. kr. til udtagning af nogle tusinder hektar lavbundsjorde. De penge må kunne bruges mere begavet – for eksempel til at begrænse kødproduktionen.


Om skribenten

Kjeld Hansen

Kjeld Hansen

Journalist, forfatter, foredragsholder, miljødebattør samt stifter og indehaver af konsulent- og kommunikationsfirmaet BæreDygtighed. Driver et økologisk landbrug på Stevns, og har sin egen nyhedsblog. Læs mere