Klassekamp i landsbyen

Somme tider udkommer der bøger, som fører os ind i en verden vi normalt ikke færdes i. Hugo Blancos tekster, her samlet på engelsk for første gang, er netop sådan et eksempel. Med en alder på 84 år må han også siges at have de bedste forudsætninger for at kunne formidle erfaringerne fra de  kampe, som de latinamerikanske småbønder og landarbejdere (campesinos) fører mod både lokale godsejere, nationale regeringer og multinationale selskaber. I sit hjemland, Peru, har han selv været en utrættelig aktivist siden slutningen af 1950erne, og han fortæller historien om sejre og nederlag med strejker og bevæbnede jordbesættelser. 

Det handler imidlertid ikke kun om klasse, men i høj grad om den oprindelige befolkning i både Andes- og Amazonområderne. Det handler også om den koloniale arv, racisme og kulturel undertrykkelse – det er den røde tråd i bogen. Kollektive traditioner og samhørighed mellem mennesker og med andre dele af naturen stilles op som alternativ til den nyliberalistiske ’modernisering’.

Bogen fortæller også om det politiske landskabs skiftende positioner. Som en central person inden for den trotskistiske bevægelse, som tit har vægtet industriarbejderklassen, valgte han at vie sit liv til bondeoprør. Med en stor skepsis til parlamentsarbejde som bagage, sad han i senatet i flere perioder, valgt af en radikal front. I de seneste par årtier har han bevæget sig væk fra forestillingen om et disciplineret parti med overtagelse af statsmagten som mål, og hen imod mere anarkistiske forestillinger. Men først og fremmest afspejler han en økosocialistisk retning, med forankring i den dagsaktuelle kamp mod udpining af jorden og mobilisering mod multinationale mineselskaber. På denne måde bliver bogen både en slags selvbiografi og en beretning om kollektiv kamp på mange arenaer.

Oversat af Stig Hegn efter Gnist: marxistisk tidsskrift 2018:4, side 148.