Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Search
Generic filters
Menu
1. juni. 2022

Klimabelastende EU-hær og oprustning bekymrer i bevægelserne. SF afviser kritikken

Dansk deltagelse i flere militære EU-missioner og øget oprustning vil skade natur, miljø og klima, advarer aktivister og eksperter. SF’s klimaordfører Signe Munk, afviser bekymringerne: Mere EU-militær er ”både godt for klimaet og verdensfreden”.

Klimaordfører for SF Signe Munk. Foto: William Vest-Lillesøe

Klimapolitik og sikkerheds- og forsvarspolitik kan umiddelbart virke som hinandens modsætninger. Men deres veje krydses alligevel i stigende grad i den aktuelle debat om Ruslands invasion af Ukraine og de markante politiske beslutninger, som følger. Krigen er således den direkte anledning til vedtagelsen af det ”nationale kompromis” på forsvarsområdet, som udover massive milliardudgifter til Forsvaret, også rummer beslutningen om at afholde en folkeafstemning om det danske EU-forsvarsforbehold i dag onsdag 1. juni.

»Sikkerhedspolitik og grøn omstilling går hånd i hånd. Energi- og klimapolitik er et uomgængeligt element i selvforsyning og sikkerhedspolitik (…) Aftale-partierne er endvidere enige om at arbejde for flere fælleseuropæiske initiativer,« står der i teksten, som er underskrevet af Socialdemokraterne, Venstre, Radikale Venstre, Konservative og SF.

Partierne anbefaler i samme åndedrag vælgerne at stemme ja til afskaffelse af det danske EU-forbehold på forsvarsområdet. Det vækker bekymring blandt en del sociale bevægelser, ikke mindst på klimaområdet.

Oprustning og EU-missioner giver klimabelastning

Ifølge Klimapartnerskabet på forsvarsområdet, der aflagde rapport i begyndelsen af maj, så betyder det nye politiske kompromis om Danmarks sikkerhedspolitik, at der er udsigt til øget udledning af fossile brændstoffer fra militæret.

”Forsvaret vil vokse, hvad angår struktur, personale og kapaciteter, og det vil alt andet lige også medføre flere aktiviteter. Derfor ser vi ind i en tid, hvor potentiel udledning kan blive større, end den har været,” skriver partnerskabet.

En afskaffelse af EU-forbeholdet på forsvarsområdet åbner samtidig for deltagelse i yderligere militære missioner, hvilket vil øge udledningen yderligere. Størstedelen af forsvarets udledning kommer nemlig, ifølge klimapartnerskabet, fra søværnet, luftvåbnet og køretøjer, som er spydspidsen, når Danmark engagerer sig i udlandet. 

Dertil kommer, at EU’s militære missioner ofte er kendetegnet ved at forsvare fossilindustriens interesser. Det slår Greenpeace fast i en detaljeret undersøgelse af emnet, der udkom i december sidste år.

– Næsten 2/3-dele af EU’s militære missioner overvåger eller beskytter produktionen og transporten af olie og gas til Europa, lyder vurderingen fra den anerkendte miljøorganisation.

Miljøorganisationen opfordrer til et ”øjeblikkeligt stop for militær beskyttelse af olie og gas aktiver. I klimakrisens tidsalder er sådan en politik ikke bare til fare for civile og soldaters liv samt spild af skattekroner – som enhver anden militæroperation – men også en trussel imod menneskers helbred ved at støtte forbruget af ressourcer, der udgør en klar og tydelig fare imod planeten. At vende sig væk fra olie og gas (og i stedet satse på vedvarende energi) vil have tredobbelt effekt: Mindske risikoen for militær konfrontation, beskytter klimaet og spare økonomiske midler til andre presserende indsatser, såsom en stærkere og mere retfærdig økologisk omstilling”.   

Naturgas er falsk varebetegnelse

Bekymringen finder opbakning hos Poul Bjørn Berg fra græsrodsbevægelsen ”Baltic Pipe, nej tak”, der laver kampagner imod fossil infrastruktur. Berg mener der er en tæt sammenhæng mellem de to temaer og fornemmer også, at flere græsrodsaktivister ser sådan på det.

– Klimabevægelsen og fredsbevægelsen har fælles interesser. Det er begyndt at dukke op i diskussionerne, at man bør finde mere sammen, siger Poul Bjørn Berg til Solidaritet.

“Fossile brændsler giver anledning til politiske og militære forviklinger, selvom det er pakket ind i mange flotte ord om frihed og demokrati.”

Poul Bjørn Berg, Baltic Pipe – Nej Tak

Gasrørledningen Baltic Pipe er et gigantisk infrastrukturprojekt, som skal føre såkaldt naturgas fra det norske farvand til Polen via Danmark. Det er højprioritet for EU, og betragtes som centralt – også hos den danske regering – i ambitionen om at blive uafhængig af russisk gas. Man italesætter rørledningen som en ”trædesten mod et grønt energisystem”.

Hos ”Baltic Pipe, nej tak” afviser man dog, at gassen i Nordsøen kan betegnes som ”naturgas”. I steder taler aktivisterne om fossilgas, da den primært indeholder metan, som er en 86 gange mere potent drivhusgas som end det klimaskadelige CO2. 

Udover at være stærkt belastende for klimaet, så er kampen om adgangen til gassen, ifølge Poul Bjørn Berg, også en af anledningerne til mange væbnede konflikte rundt om i verden. Senest mellem EU, Ukraine og Rusland.

– Der er fundet store naturgasfelter udenfor Ukraines kyst og inde i landet. Både Rusland og EU ønsker at få fingrene i dem, da ukrainerne ikke har kapital til at udvinde det selv. På den måde er fossile brændsler anledning til politiske og militære forviklinger, selvom det er pakket ind i mange flotte ord om frihed og demokrati, siger Poul Bjørn Berg.

At der endnu ikke er et stærkere samarbejde mellem freds- og klimaaktivister skyldes manglende viden, mener han. Det håber han selv at være med til at råde bod på, når han i september tager til Klimafolkemøde i Middelfart med ”Baltic Pipe, nej tak” og inviterer til debat om ”sammenhæng mellem fossilt købmandskab og krig”.

Naturgas bliver solgt som et klimavenligt alternativ til olie og kul, og bliver særligt skubbet frem som modsvar til Rusland. Men det er falsk varebetegnelse, mener klimaaktivisterne i Baltic Pipe, Nej Tak: Gassen indeholder primært metan, som er en 86 gange mere potent drivhusgas end CO2. Foto: Baltic Pipe Nej Tak

Putin og den fossile økonomi

Koblingen mellem krig og gas er allerede på dagsorden hos Klimabevægelsen. Her kører kampagnen Stop Putins Gas, hvor der kræves ”et fuldt stop for øget gasforbrug i varmesektoren, industrien og transporten”.

Vi skal være uafhængige af Putins fossile gas, der finansierer krig og skaber klimaforandringer. Vi er klar til at gøre hvad der skal til i vores egne hjem. Men er virksomhederne og Folketinget parat, til at gøre det nødvendige? Støt vores kamp nu. Sammen siger vi UD MED PUTINS GAS, IND MED SOL OG VIND, lyder budskabet på kampagnehjemmesiden.

I artiklen ”Hvordan kan klimabevægelsen og antikrigsbevægelsen bringes sammen?” bragt på Socialistisk Informations hjemmeside (og oversat af Poul Bjørn Berg), udbygger den tyske  økosocialist Christian Zeller analysen.

Han minder om, at den traditionelle fredsbevægelse historisk har haft tætte bånd til dogmatiske marxister-leninister. Derfor bør den droppe ”geopolitisk bloktænkning og traditionel tolerance over for den russiske imperialisme” før bevægelsen kan skabe nye alliancer og genopstå som en ”stærk samfundsmæssig kraft.”

Krigen i Ukraine – og ikke mindst den deraf følgende oprustning – er en oplagt anledning til at knytte an til og koble fælles kritikpunkter og sigtelinjer, mener forfatteren.

”Klimabevægelsen må bruge krigen som en anledning til at stille spørgsmål ved den fossile økonomi (…) Våbenindustrien og hærene er nogle dem, der udleder mest CO2. (…) De stigende budgetter til våben, der nu er vedtaget i Tyskland og andre lande, vil få CO2-udledningen til at stige markant. Der må gøres energisk modstand mod denne politik, som simpelthen ignorerer den globale opvarmning,” skriver Christian Zeller.

Oprustning og klimakaos

Med udgangspunkt i klima-aktivistgruppen Extinction Rebellion (XR) har der de seneste uger været en offentlig debat om, hvorvidt – og i så fald hvordan – klimabevægelsen kan indtænke intersektionelle perspektiver om racisme i deres strategi.

Dagbladet Information kunne i deres dækning af gruppens masseaktion ”Vendepunktet” i begyndelsen af maj desuden berette om, hvordan militær nedrustning også var blandt kravene til de ansvarlige politikere.

“I fredsbevægelsen er det blevet til almen viden, at tingene hænger sammen, men i klimabevægelsen kan det fortsat være svært at komme igennem med det synspunkt.”

Palle Bendsen, Fredsministeriet

– På sin vis er der en sammenhæng med klima i stort set alt, hvad man foretager sig. De store geopolitiske bevægelser, som fører til krige, har jo med naturressourcer og olie at gøre. Og så er det et ressourcespild af en anden verden, når man ødelægger eksisterende bosteder og marker, som skal bygges op igen. Man ødelægger også biodiversiteten, hver gang man smider en bombe, fortalte Sarah Svensson fra XR dengang til avisen.

I september sidste år var medlemmer af gruppen på gaden i Aalborg for at protestere foran en våbenmesse.

–Krig skaber klimakaos og klimakatastrofe. Og omvendt, så skaber klimakatastrofer krig, når ødelæggelser betyder, at høsten slår fejl, hvilket driver folk på flugt og er dermed skaber ustabilitet og kamp om ressourcerne. Så det hænger sammen, krig og klimakatastrofen, sagde Pelle Hjek Møller Kirkeby til Netmediet Flygtninge og Fred i Aalborg.

– De firmaer, som er her i dag (på våbenmessen, red) har tjent styrtende på Irak- og Afghanistankrigen, men de tjener også på at udstyre grænsevagterne ved Frontex (EU’s grænseagentur, red.), med droner, der bruges til at jage flygtninge rundt, pointerer aktivisten.    

Interesse for klimaaftryk

– Vi oplever at interessen bliver større og større. I fredsbevægelsen er det blevet til almen viden, at tingene hænger sammen, men i klimabevægelsen kan det fortsat være svært at komme igennem med det synspunkt, siger Palle Bendsen fra Fredsministeriet til Solidaritet.

Og han ved, hvad han snakker om. I årtier har han været aktiv i miljøbevægelsen NOAH ved siden af sit engagement for fred, hvorfor han også har haft lejlighed til at dykke ned i rapporter og forskning om emnet.  

Forsvars-forbeholdet

• Ja eller nej til mere EU-samarbejde? Solidaritet dækker afstemningen om det danske forbehold frem til afstemningen 1. juni.

• Find alle artikler i serien her: Forsvarsforbeholdet 2022

+

– Militær- og våbenindustrien efterlader et gigantisk klimaaftryk. Når de først gå i aktion, så er ødelæggelserne enorme for biodiversitet og miljøet. Tænk bare på alt det, som skal genopbygges efter en krig. Det kræver enorme mængder beton og stål, siger Palle Bendsen til Solidaritet.

Alligevel er han tilbøjelig til at give Poul Bjørn Berg ret i, at der mangler viden på området. Forsvaret oplyser sjældent om deres egne udledninger og internationale klimaaftaler forpligter ikke medlemslandenes regeringer til det. Derfor bygger mange udregninger på tal fra forsvarsministeriet Pentagon i USA, hvor der er mulighed for at søge aktindsigt.

– Det er svært at finde konkrete tal, fordi det ikke opgøres særskilt. Det forbavser mig faktisk for atmosfæren tæller jo alle udledninger med, også selvom det ikke bliver opgjort, siger han.

En række forskere på tværs af forskellige britiske universiteter gjorde i 2019 et forsøg. De konkluderede efterfølgende, ifølge en artikel i Solidaritet, at ”det amerikanske militær er én af verdenshistoriens største forurenere”.

Det skyldes blandt andet, skriver forskerne, at ”det amerikanske militær har låst sig fast på kulbrinte-baserede våbensystemer langt ud i fremtiden ved at gøre sig afhængig af eksisterende fly og krigsskibe i ubegrænsede operationer.”

Dansk forsvar dumper i klima og miljø

Også i Danmark har det været svært at finde brugbare tal for forsvarets klimabelastning. Det måtte det tidligere omtalte Klimapartnerskab sande, da de tidligere på måneden kom med anbefalinger til regeringen om, hvordan forsvaret kan bidrage til at nå Danmarks målsætning om reduktion af CO2-udledning.

”Der findes i dag ikke en samlet strategi, der sætter mål og retning for den samlede indsats på ministerområdet. Forsvarsministeriet deltager heller ikke i den årlige rapportering om regeringens klimaindsatser, som gør status på statens klimafremdrift. (…) Forsvarsministeriet har i dag ikke dybdegående viden om, hvor meget forskellige typer aktiviteter udleder,” skriver Klimapartnerskabet, der består af repræsentanter fra Dansk Industri, Dansk Erhverv og en række industrivirksomheder, i deres afsluttende rapport maj 2022.

Der er ikke første gang, der bliver sået tvivl om, hvorvidt man kan regne med forsvarets oplysninger på området. Sidste år kom det frem, at Forsvaret havde tilbageholdt informationer for tilsynsmyndighederne om omfattende forurening med giftige stoffer på deres arealer. 

I Klimapartnerskabets rapport kan man måske få en ide om hvorfor. ”I Danmark har der hidtil ikke været fokus på at prioritere og dedikere ressourcer m.v. til grøn omstilling af Forsvaret. Derfor er vi ikke kommet langt og halter noget efter vores tætte allierede (…) Der har eksisteret og eksisterer fortsat en politisk ambition om at gøre Forsvaret mere grønt, men ambitionen er ikke rodfæstet i den over 20.000 mands store organisation strukturelt og ressourcemæssigt, og den er ikke beskrevet i styrende dokumenter.”

Forsvarets officielle tal lyder, at man udledte 230.000 tons CO₂ sidste år, og at den overvejende del heraf (85 procent) stammer fra brændstofudledning hos søværnet og flyvevåbnet.

Hvor stor skade gør det danske forsvar på klimaet? Ifølge de officielle tal udleder Forsvaret 230.000 tons CO₂ årligt. Langt størstedelen udledes af Søværnet og Flyvevåbnet. Foto: Forsvaret.

SF: Vend spørgsmålet på hovedet

Solidaritet har igennem adskillige dage forsøgt at få en kommentar fra SF om, hvordan de som grønt parti ser på balancen mellem at styrke Danmarks sikkerhed ved øget deltagelse i EU’s militære dimension – samt vedtagelsen af Det Nationale Kompromis på forsvarsområdet – og den klimabelastning, som kritikerne mener, det vil medføre.

Trods gentagne forsøg på svar over telefon, mail og sms fra flere af partiets politikere, er det dog ikke lykkedes os at komme igennem. Signe Munk er SF’s klimaordfører og politiske ordfører, og svarer således i en mail.

“Det er en stor fordel for Danmark, at vi allerede har en grønnere energiforsyning end mange andre lande, men vi skal helt væk fra fossile brændsler både for klimaet og sikkerhedens skyld.”

Signe Munk, SF

Ser du en sammenhæng mellem militæroprustning og belastning af klima og miljøet?

– Jeg vil faktisk vende det lidt på hovedet og sige det modsat: At mange års belastning af klima og miljø er en af årsagerne til, der nu må oprustes. De enorme konsekvenser som klimakrisen har på vores verden, har helt sikkert været med til at gøre den mere usikker. Krig og ufred har ofte bundet i den kamp om ressourcer, som verdenssamfundet altid har haft med sig selv. Men også mere jordnære konsekvenser, som muligheden for nye sejlruter i Arktis, har betydet russisk aggressivitet.

– Vi burde helt bestemt at have gjort os mere uafhængige af de fossile brændstoffer, som Europa lige nu har så svært ved at undvære, på trods af, at de leveres af en despot som Putin med nul respekt for menneskerettigheder. Det er en stor fordel for Danmark, at vi allerede har en grønnere energiforsyning end mange andre lande, men vi skal helt væk fra fossile brændsler både for klimaet og sikkerhedens skyld.

Vurderer du, at der vil ske en belastning af miljø og klima i tilfælde af dansk deltagelse i EU-militære missioner?

-Det mener jeg ikke, at man kan sige noget skråsikkert om. For hvad, hvis netop de missioner er med til at holde terrororganisationer fra at udnytte naturressourcer på en måde, der kun er bæredygtig i den forstand, at det understøtter deres fremmarch? Hvad vis vi kan være med til at sørge for, at Rusland og Kinas totale udnytte af afrikanske landes råstoffer stoppes? Det vil være godt for både klimaet og verdensfreden.

Hvad kan der gøres for at skabe opmærksomhed om sammenhængen mellem miljø/klima og forsvarspolitik?

– Jeg tror det er enormt vigtigt, at vi bruger hver en mulighed vi har til at italesætte, at klimapolitik er sikkerhedspolitik. Når isen smelter i Arktis og nye sejlruter muliggøres, er det sikkerhedspolitik. Når Putins krig betales ved at sælge fossile brændstoffer, er det sikkerhedspolitik. Når de mindste indkomster i Europa pludseligt har svært ved at få det til at løbe rundt på grund af energi- og forsynings-krisen, er det sikkerhedspolitik. Det vil vi selvfølgelig forsøge at tale ind i den danske udenrigs- og sikkerhedspolitik fremadrettet, siger Signe Munk.


Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er logo_eunaevnet.png
Artikelserien ‘EU-forbehold 2022 – ja eller nej?’ er støttet af EU Fonden.

Om skribenten

Rune Eltard Sørensen

Rune Eltard Sørensen

Journalist med fokus på progressiv aktivisme og kreative kampagner. Tidligere nyhedsredaktør på webmediet Modkraft.dk. Læs mere