Konge, smid uniformen

Ser man på, hvordan privilegierne fordeles blandt politikere, bureaukrater og den slags slyngler, er det ikke så forskelligt fra den måde, de fordeles blandt de royale ditto.

Udsigten til at den præsident, som repræsenterer mig, hele tiden udskiftes, er heller ikke tiltalende. Slet ikke hvis præsidenten bliver en socialdemokrat. Som tidligere statsminister Thorvald Stauning sagde, løber man også en betydelig risiko, for at præsidenten kunne gå hen og blive en Venstremand.

Kongen har større tilknytning til det civile end til det militære

Det er længe siden, kongen reelt holdt op med at være øverstkommanderende for de tre værn. Ud over en uddannelse som soldat mistede kongen dermed sin direkte tilknytning til forsvaret – og burde lægge uniformen. Uanset, altid, overalt. Samtidig burde kongen hjælpe med til, at uniformerne forsvinder fra enhver officiel sammenhæng.

Når civile statschefer andre steder gør honnør ved de militærparader, som indleder statsbesøg, er det dybest set lidt komisk. Eller snarere er det et tegn på, at styret i grunden er militært og ikke civilt. Jævnfør for eksempel USA og Rusland. I Danmark er værnschefen embedsmand og underkastet regeringen. Det samme gælder kongen, som ingen formel militær indflydelse har, og som ingen ret har til en særlig loyalitet fra værnene.

En stor del af kongens aktiviteter som kronprins foregik i regi af forsvaret. Officersuddannelse, frømandsuddannelse, Sirius 2000. Men som den første danske regent – det vil sige som en hvilken som helst anden mønsterbryder og i tidens toneklang – har kongen faktisk brugt fem-seks år på at gennemføre en civil eliteuddannelse til graden cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet, inklusive studier i statskundskab ved Harvard University i USA.

Det er længere tid, end kongen har brugt på nogen af sine uddannelser i regi af militæret. Så nu hvor kongen er blevet vores alle sammens statsoverhoved, må det militære være et overstået kapitel. Det er tilstrækkeligt, at kongen er sportsmand.

Desuden ved vi godt, hvem der er konge, så det er helt overflødigt, at afløseren for en kulturelt sindet og fredeligt stemt dronning flasher sin ungdommelige fortid som HC Andersensk gedebukkebens-overogundergeneral-krigskommandør-sergent i tide og utide.

Kongens udtryk stikker i alle retninger

Hvis kongen mener, det er vigtigt at signalere et tilhør, kunne kongen anskaffe et slips eller en varsity jacket fra Harvard eller tage initiativet til en nål, som markerer studietiden på Aarhus Universitet.

Som alternativ til hovedstaden har Aarhus en særlig status, så en AU-pin ville sikkert gå som varmt brød, især hvis kun alumnerne kunne købe den. Som en distinktion. Muligheden for at smadre sin AU-universitetspin med en hammer ville også være mere slagkraftig som symbol ved eventuelle protester end at male graffiti på gamle trædøre.

I det mindste har det sidste vakt en vis furore, da det skete i Uppsala, hvor jeg bor. Fortryder man sit oprør, kan man jo købe en ny pin. Det er straks sværere at gøre med en flere hundrede år gammel dør.

Apropos at signalere et tilhør: Ved tronskiftet i januar 2024 bar den nye konge på højre håndled et såkaldt Shamballa-armbånd i en lock-model, hvor de dyreste kan koste op til mere end 170.000 kroner. På venstre håndled havde kongen sit frømands-ur, et Omega Seamaster Diver 300 ; en model som siden er lanceret som et James Bond 60th anniversary-ur. Det koster 110.000 kroner.

Urremmen så ud til at være en sandfarvet nato-rem som en cadeau til de danske NATO-soldater udenlands. Centralt og altoverskyggende stod dog, at den ny konge var iført sin nye gallauniform, som blandt andet viste, at kongen har samme militære rang som den øverstkommanderende over de tre værn. Så både som person og som institution stritter kongemagten i alle retninger.

Demokrati, monarki, buddhisme, grundlovsfæstet protestantisme, universitetsuddannelse, militær karriere, følsom mand, administrativ chef, forpligtelsen og forbundetheden til folket. Signalerne viser dog ikke en samhørighed med alle og enhver.

Det hele passer elendigt sammen. Og især passer alt det civile og følsomme dårligt sammen med den eliteuddannelse som morder, som kongen fik med sin frømandsuddannelse.

Skandinavisk leflen for militæret

På den anden side passer alle de militære signaler med de manøvrer, som både det danske og det svenske kongehus har i gang, hvad angår en restaurering af tilknytningen til det militære. På det officielle gallaportræt fra 25. april var kongen atter i fuld uniform, mens hans kone, lidt inkongruent, var i civil.

I Sverige, hvor kronprinsesse Victoria nu uddannes som officer, ser det ud til, at en tilsvarende udvikling er i gang, hvilket desuden passer med disse landes regeringers leflen for militæret. I Sverige findes den såkaldte Myndigheten för Samhällsskydd och Beredskap (MSB), som er under militærets kraftige indflydelse, og som længe har holdt den svenske befolkning i kort snor, hvad angår anbefalede forberedelser i tilfælde af en krise.

Så kort er snoren, at det for en dansker kan være svært at forstå, hvor nærværende krigsforberedelserne egentlig er i Sverige. I klartekst er Sverige altid som et land i krig, uden at der af den grund har fundet nogen krigshandlinger sted i landet de seneste 200 år. Det var neutralitetens pris. Men snart er Sverige ikke længere ene om det, fordi det tilsvarende anses nødvendigt at Danmark får et decideret ministerium for beredskab. Det er NATO-medlemskabets pris.

Måske burde man være lidt nervøs for, at kongen og kongens venner – alle med hang til pseudo-buddhistiske pseudo-ritualer og pseudo-følsomhed – sniger en magtovertagelse ind ad bagvejen. Med folkets accept eller måske ligefrem til folkets store jubel, hvorefter magten befinder sig hos en følsom dræber.

Trods en række karaktermord, og skønt konsekvenserne sikkert har været ganske alvorlige, har selv Mette Frederiksen næppe slået nogen ihjel på sin vej mod magtens tinde.

Drab og postuleret følsomhed

Kongehuset er tilsyneladende noget mindre uskyldigt og tuttenuttet, end menigmand er klar over. Et eksempel kan ses i en artikel i Weekendavisen 18. juli 2024 om kampen om magten over museet Kongernes Samling.

Uanset om magtkampen er udtryk for kongens eller visse medarbejderes personlige ambitioner, eller om der er tale om, at Kongehuset fungerer præcist som et hvilket som helst firma, så viser eksemplet et forsøg på at etablere en magt ved siden af eller til afløsning for statsmagten. Et kupforsøg.

Samtidig viser eksemplet, at magt ikke er givet, men at magten og dens legitimitet er under konstant forhandling, og at den måde og de steder magten flytter sig, kan være uforudsigelig.

Det, som dog er ubetinget angribeligt, er at en postuleret følsomhed hos kongen bruges til at legitimere drab. Som frømand har kongen måske ligefrem lært at bede om undskyldning inden drabet.

Præcis som Jan Guillou lader sin succes-agent Carl Hamilton gøre det i en af bøgerne: Jeg respekterer dig, men fordi du er min fjende, er jeg desværre tvunget til at slå dig ihjel. Du har sikkert selv slået nogen ihjel, så du burde glæde dig over, at jeg nu slår dig ihjel. Med fortsættelsen: Så bliver du fri for din dårlige samvittighed, mens jeg må leve med min.

Så tag lige og vis mig lidt medfølelse. Jeg gør dig faktisk en tjeneste ved at dræbe dig. Som et forsøg på symbolsk at forvandle drabet til noget ærefuldt eller ædelt. Men der kan aldrig nogensinde være noget ærefuldt eller ædelt ved et drab.

Hvad kan alternativet være?

Ved festlige lejligheder kan kongen støve kjolesættet af og klæde sig som ud pingvin. Det må være en tilstrækkelig hilsen til fortiden som frømand. Eller han kunne komme i svedig sportstrøje og klaphat. Kongen er jo konge uanset outfittet; ingen er i tvivl.

Men det må snart være sidste gang, vi ser kongen optræde som juletræ med sovsekande, wienerbrød og sildesalat, hvilket ifølge Leif Vanggaards Slang i Søværnet betegner en stærkt dekoreret person med admirals-hat, undskyld hue, epauletter og mange ordener.

Mener kongen noget alvorligt med snakken om at være en ny tids konge, forbundet og forpligtet på kongeriget Danmark, må kongen indse og stå for den holdning, at et stærkt forsvar giver en utryg udgave af at holde fred. En krigerisk fred er en ustabil ligevægt; en fredelig fred er en stabil ligevægt.

Vil kongen ved festlige lejligheder klæde sig i guld og bånd og rødt og hvidt og tingeltangel, kan kongen bede sin Robert-vindende designer-mor om at tegne en civil galladragt til sig. Dronningen vil sikkert elske opgaven. Der er nok af både nutidige og historiske forlæg. Statsoverhoveder verden over har til alle tider haft de mest fantastiske ikke-militære galladragter.

Læg uniformen, konge! Tiden er inde til at afløse de militære skrabud med en civil tradition.