Kontanthjælpsreform kan sende tusinder under fattigdomsgrænsen. Socialrådgiverne advarer: “Det får ikke flere i job”

Mens store dele af Danmark gik på sommerferie, oplevede tusindvis af kontanthjælpsmodtagere en markant forringelse af deres økonomi. Udvidelsen af den gruppe, som er omfattet af mindstesatsen, trådte i kraft samtidig med, at den omstridte arbejdspligt blev indført.

”Man kan ikke leve et værdigt liv for 6.789 kroner før skat”, udtalte Signe Færch, forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening, inden reformen trådte i kraft. Hun advarede om, at de lave ydelser vil fastholde mennesker i fattigdom – i stedet for at hjælpe dem i arbejde.

Bekymring for øget pres og færre job

Ifølge Dansk Socialrådgiverforening skabte ændringerne allerede før 1. juli bekymring blandt landets socialrådgivere. Erfaringer fra tidligere har vist, at lavere ydelser og krav om nyttejobs sjældent bringer mennesker tættere på varig beskæftigelse – tværtimod.

”Fornødenheder som husleje, mad og transport er dyre i Danmark. Man kan ikke leve et værdigt liv for 6.789 kroner før skat. Derfor er det utroligt bekymrende, at politikerne sender endnu flere mennesker ned på den laveste sats i stedet for at tage et opgør med den fattigdom, som lave ydelser fastholder folk i”, lød det fra Signe Færch. Hun understregede, at mennesker med psykisk sygdom eller misbrug er blandt dem, der rammes hårdest.

Derudover har den nye arbejdspligt ifølge fagforeningen også tilføjet et lag af bureaukrati, som fjerner fokus fra det sociale arbejde. Socialrådgiverne risikerer nu at skulle bruge tid på at kontrollere borgernes transporttid, fremmøde og jobsøgning – frem for at lave målrettede, helhedsorienterede forløb.

”Det er tankevækkende, at man taler om afbureaukratisering og alligevel indfører nyt bureaukrati, hvor socialrådgiverne risikerer at skulle kontrollere borgernes transporttid, fremmøde og jobsøgning. Det koster tid, der burde bruges på at lave individuelle og helhedsorienterede indsatser for disse borgere”, sagde Færch.

Pseudoarbejde i stedet for varige løsninger

Med arbejdspligten skal borgere fremover aktiveres 37 timer om ugen – eksempelvis gennem nyttejob, virksomhedspraktik og samtaler i jobcentret. Men ifølge Dansk Socialrådgiverforening er nyttejob sjældent en vej til ordinær beskæftigelse.

” Vi ved fra tidligere erfaringer, at nyttejob sjældent fører til varig beskæftigelse. Det har vi gentagne gange advaret om. Når tusindvis af borgere fremover skal indfri en arbejdspligt for at få udbetalt deres ydelse, frygter jeg, at socialrådgiverne skal bruge tid på at få dem i pseudoarbejde i stedet for et rigtigt arbejde”, bemærkede Signe Færch.

Foreningen har løbende forsøgt at råbe politikerne op og minde om, at der allerede findes gode og dokumenteret velfungerende veje til at hjælpe ledige i job. I Herning Kommune har man haft succes med at opkvalificere ikke-vestlige kvinder til SOSU-faget gennem lønnede forløb, der kombinerer arbejde og uddannelse.

I Nyborg Kommune har et tæt samarbejde mellem jobcenter og lokale virksomheder ført til, at ledige er kommet i praktik, modtaget relevant undervisning og efter kort tid opnået ordinær beskæftigelse.

Fakta: Det betyder ændringerne

• Den nye mindstesats på 6.789 kroner om måneden trådte i kraft 1. juli som en del af den samlede kontanthjælpsreform.
• Til sammenligning er SU’en for udeboende på 7.086 kroner om måneden.
• Ifølge Beskæftigelsesministeriet vil op mod 13.000 borgere blive ramt af mindstesatsen.
• Mindstesatsen rammer personer, der ikke opfylder beskæftigelses- og opholdskrav. Enkelte grupper – fx adopterede – er undtaget efter kritik.
• Samtidig er arbejdspligten trådt i kraft: 37 timers aktivering om ugen er nu et krav for at få ydelsen – fx gennem nyttejob eller samtaler.
• Kommunerne skal føre kontrol med, om borgerne opfylder arbejdspligten, hvilket øger det administrative pres.