Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens stemme i debatten
Search
Generic filters
Menu
11. maj. 2021

Kronik: Manglende statsborgerskab er et demokratisk problem

Debatten om automatisk statsborgerskab er sandet til i højrefløjs-spin om pædofili og kriminalitet. Selv i Enhedslisten har debatten medført modstand mod en udemokratisk praksis, skriver Mikael Hertoft.

Et dansk pas sikrer demokratiske rettigheder – men er ikke en rettighed for tusinder af mennesker, som har boet i landet i årtier. Illustration: Eskild Petersen / Solidaritet
Denne artikel tager cirka 8 minutter at læse.

En meget stor del af befolkningen i Danmark er ikke statsborgere – og har derfor ikke stemmeret til Folketinget. De mangler også andre borgerrettigheder. Danmarks Statistik har opgjort at der i januar 2019 var 434.000 udenlandske statsborgere over 18 år i Danmark. Det svarer til 9,4% af den danske befolkning.

I nogle områder er det højere – fx er det i store dele af hovedstadsområdet hver femte, der ikke har statsborgerskab. Halvdelen af disse mennesker har boet i Danmark mere end 10 år. En stor gruppe bor altså fast i vores samfund, men de har ikke stemmeret til valget af Folketingets politikere.

“I min afdeling meldte to medlemmer af bestyrelsen med indvandrerbaggrund sig ud af Enhedslisten. Den ene af dem var delegeret på årsmødet, og vi sad dér i vores isolerede lokaler. Da afstemningen havde været der, rejste han sig tavst op og gik. Vi så ham ikke igen.”

Oveni er der en meget stor gruppe af mennesker, som bor i Danmark i meget lang tid, men som ikke kan få permanent ophold, fordi de ikke opfylder betingelserne om arbejde eller sprog – eller fordi de er flygtninge, som skal vende hjem ”når situationen normaliseres”, så det er sikkert at være i deres land.

Det sidste har ført til den helt umenneskelige politik om, at danske myndigheder på regeringens instruktion sender flygtninge til Somalia og Syrien – lande, som forfølger politiske modstandere nådesløst og hvor fx den danske ambassade i Beirut er lukket af sikkerhedshensyn.

Konkret krav om statsborgerskab efter 10 år snævert afvist

For et års tid siden startede et initiativ for et borgerforslag om, at man skulle have automatisk ret til statsborgerskab – Her blev det foreslået, at man skulle kunne få statsborgerskab ‘ved erklæring’ – altså ved at bede om det efter at have haft lovligt ophold i landet i 10 år eller derover. Forslaget fik stor opbakning.

Grundlæggende var borgerforslaget meget fornuftigt, og ville adressere et seriøst demokratisk problem. Der var da også mange i mit eget parti, Enhedslisten, der skrev under og blev meget forbløffede, da folketingsgruppen erklærede, at de ikke kunne stemme for, men ville stemme blankt.

Der blev også stillet et forslag på partiets årsmøde i oktober 2020 om, at partiet skal støtte borgerforslaget, hvilket faldt med det snævrest mulige flertal 151 mod 154 – og kun efter en lang række af Enhedslistens folketingsmedlemmer og andre ‘kendisser’ havde været oppe og tale dunder mod forslaget. I min afdeling meldte to medlemmer af bestyrelsen med indvandrerbaggrund sig ud af Enhedslisten. Den ene af dem var delegeret på årsmødet, og vi sad der i vores lokaler. Da afstemningen havde været der, rejste han sig tavst op og gik. Vi så ham ikke igen.

Det væsentligste argument på årsmødet var, at vi ikke skulle give statsborgerskab til krigsforbrydere og pædofile. Det er så et argument der ikke holder – for borgerforslaget talte om ”lovligt ophold” – og det har krigsforbrydere og pædofile ikke. En krigsforbryder, der kommer til Danmark og ikke kan vende hjem, fordi nogen vil slå vedkommende ihjel, er her på tålt ophold. En dømt pædofil vil få en udvisningsdom og har så ikke længere lovligt ophold.

Retorikken er også uheldig, fordi den antyder, at pædofile og krigsforbrydere er en stor del af indvandrerne i Danmark. Det tror jeg faktisk ikke, at der er nogen i Enhedslisten, som mener. Men problemet er, at højrefløjen har brugt den form for antydende retorik i årtier, og det er en fælde, man skal vare sig for at hoppe i.

I Enhedslistens folketingsgruppes interne notat om statsborgerskab er der et argument mere mod ”automatisk statsborgerskab” …at det kan give problemer for folk, der kommer fra lande, der ikke tillader dobbelt statsborgerskab.

Teknikaliteter sår tvivl

Det argument holder så heller ikke. For i forslaget stod der udtrykkeligt at det skulle være ”ved at afgive erklæring herom”, dvs at folk selv skal bede om det. Så hvis du er fra et land, som ikke tillader dobbelt statsborgerskab – fx Kina eller Rusland – og ønsker at bevare dit oprindelige statsborgerskab, så kan du lade være med at søge dansk statsborgerskab.

Enhedslistens folketingsgruppe mener også, vi skal stille krav om bestået danskprøve 2, for at få statsborgerskab, med mulighed for dispensation ved funktionshandikap. Det er selvfølgelig bedre end i dag, hvor der er krav om danskprøve 3, som er langt mere akademisk og vanskelig. Derved ville Enhedslisten også kunne stemme for et sådant forslag, fordi det er en forbedring i forhold til nu. Men det bør ikke være Enhedslistens egen politik, for det er stadigvæk diskriminerende, der ville også være en del danske statsborgere som ikke kan læse og skrive på det niveau, som kræves på danskprøve 2.  Som mangeårig lærer i dansk for indvandrere ved jeg, at der er en del af vores kursister, som ikke kan bestå en danskprøve 2, selv om de i øvrigt er gode samfundsborgere. De samme mennesker ville også være dem, der havde sværest ved at formulere en dispensationsansøgning.

Endelig kan man sige, at det ikke var et teknisk spørgsmål, om en enkelt formulering i forslaget skulle laves om.  Der var ingen realbehandling i Folketinget. For alle andre end Enhedslisten stemte imod – og Enhedslisten stemte hverken for eller imod.

Folketingsgruppen har altså placeret Enhedslisten svagt og sået tvivl om vores linje i en stor del af vores bagland omkring statsborgerskab. Aktiviteten kommer ikke til at handle om at gå i offensiven mod den reaktionære udlændingepolitik, men bliver til en diskussion mellem folketingsgruppen og dem der ønsker ret til statsborgerskab efter 10 år.

Med blandt andet den statskundskabs-uddanedde værdikriger Rasmus Stoklund i front, har den socialdemokratiske regering i april måned vedtaget en ny aftale om statsborgerskab med de borgerlige partier. Foto fra Facebook.

Ny aftale om statsborgerskab

20. april blev det så offentliggjort, at regeringen har lavet en ny aftale om statsborgerskab mellem S-regeringen og Venstre, Konservative og Liberal Alliance. Man kan undre sig over, hvorfor Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige ikke er med – for denne aftale er en stor sejr for disse partier.

Aftalen stiller således krav om, at du skal have arbejdet fuldtids eller ha’ været selvstændig i 3 ½ ud af de seneste 4 år – før du søger. Det vil udelukke pensionister, unge under uddannelse, og folk der klarer sig med deltidsarbejde – herunder dem der ikke kan få fuldtid, fordi de er ansat på det prekære arbejdsmarked.

Det bliver også umuligt at få statsborgerskab, hvis du har fået selv en betinget dom.

Der skal tilføjes 5 spørgsmål i indfødsretsprøven om særlige ”danske værdier” – og i lovforslaget skal folk fremover inddeles i grupper efter hvilke lande, de kommer fra – hvilket minder en del om raceopdelingen i USA i ældre tider.

Aftalen vil endelig undersøge mulighederne for at ”udvide området for frakendelse af dansk statsborgerskab på grund af kriminalitet. Det skal sikres, at det sker i videst muligt omfang.” Det sidste er også meget alvorligt. Hvis man kan fratage folk et statsborgerskab, de har fået, så er deres statsborgerskab blevet et andenrangs statsborgerskab.

Regeringens udlændingepolitik

”Der skal ikke kunne klemmes et stykke cigaretpapir ind mellem regeringens udlændingepolitik og Dansk Folkeparti”. Sådan udtrykker en af mine venner det ret præcist. Socialdemokratiet har valgt denne linje, og gennemfører den konsekvent, når man ser på, hvad Rasmus Stoklund, Mathias Tesfaye og Mette Frederiksen lægger for dagen.

“Statsborgerskab er et klassespørgsmål – for arbejderklassen består i høj grad af indvandrere. Ved at skabe en stor gruppe af indvandrere uden rettigheder, svækker man hele arbejderklassen.”

Det bliver jo helt grotesk, når man ikke vil give syriske flygtninge permanent ophold – men vil sende dem hjem til Syrien, fordi man efter en manipuleret rapport hævder, at forholdene er ”sikre”. Samtidig sidder diktatoren Bashar al-Assad ved magten, og hans hemmelige politi fængsler, torturerer og dræber hans modstandere.

Statsborgerskab er et klassespørgsmål – for arbejderklassen består i høj grad af indvandrere. Ved at skabe en stor gruppe af indvandrere uden rettigheder – der ikke får lov at slå rod i landet – så svækker man hele arbejderklassen.

Hvis vi ikke er meget skarpe i opposition til regeringens højrepopulistiske (og ja, racistiske) politik, så kommer vi til at se ud som om vi tier og samtykker.

Nyt forslag om automatisk statsborgerskab på vej

Vi er mange i Enhedslisten, der ønsker at partiet får en langt stærkere profil omkring forsvaret af indvandrere og flygtninge.

Heldigvis markerer partiet sig stærkt ind imellem – som i kampen mod udvisning af syrere til Syrien og i kampen for at børn, der er født i Danmark, også skal få statsborgerskab, når de bliver 18 år. Det er godt, og vi kan mærke, at det giver opbakning. Opgaven må altså være, at Enhedslisten hurtigst muligt får korrigeret sin fodfejl om statsborgerskab.

Til næste årsmøde i Enhedslisten 22. -24. maj er der stillet hele to forslag, som slår fast, at partiet støtter automatisk statsborgerskab. De er begge stillet af en meget bred kreds af medlemmer – jeg er selv medforslagsstiller på et af dem. De er lidt forskellige, men peger i samme retning. Jeg håber meget, at Enhedslisten vil vedtage et af dem, komme i offensiven på udlændingepolitikken og række ud til den meget brede kreds af beboere i Danmark, som ønsker en human og solidarisk udlændingepolitik, med stemmeret til alle som et demokratisk fundament.


Om skribenten

Mikael Hertoft

Mikael Hertoft

Mikael Hertoft er cand.mag i russisk, og arbejder som underviser i dansk som andetsprog. Læs mere