Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Search
Generic filters
Menu
10. marts. 2022

Kronik: Næsten alle taler lige nu for mere militær. Det fører os kun tættere på atomkrig

På kort tid er alle blevet eksperter i Ukraine, og næsten hele det politiske spektrum lader sig rive med af folkestemningen om mere militær. Der er brug for at lytte til fornuftens stemmer, der insisterer på forhandlinger.

Rusland sidder på verdens næststørste atomarsenal. En eskaleret konflikt er dømt til at gå galt, mener dagens kronikør. Foto: Mladen Antonov

Danskerne og de danske politikere forstår ikke, hvad der forgår i Ukraine lige nu. De få fornuftens stemmer, som advarer mod en militær eskalation med potentialet for en atomkrig, bliver latterliggjort af de mange nye Ruslands-eksperter, der i sidste uge ikke kunne udpege Donbas på et Europakort. I dag ved de alle, hvordan man skal håndtere Putin, hvad der foregår i Ukraine, og at den eneste løsning (ligesom med Hitler) er en militær eskalation.

Som historiker kan jeg informere de nye eksperter om, at Hitler heldigvis ikke havde atomvåben. Når først vi kigger på en paddehattesky over København, vil jeg personligt ikke føle glæde over at have haft ret. Jeg er københavner, og ønsker at blive ved med at bo her med min familie. Det er præcis derfor, jeg føler behov for at forklare dynamikkerne i den meget sandsynlige mellemfase, som kommer til at strække sig mellem situationen i Ukraine i dag – og det værst tænkelige scenarie. Vi har simpelthen ikke råd til det er for langt væk eller det kommer aldrig så vidt -logik. I det mindste tror jeg vi alle kan blive enige om, at det der foregår lige nu er exceptionelt og potentielt meget farligt for alle, også for os her i Danmark.  

Putins nyttige idioter

Det russiske militær har bombet millionbyen Kharkiv kraftigt, og omringet Kiev og Mariupol. I de russiske Putin-styrede medier kan læse, at russerne gerne vil have civile ud af Kiev, før den helt store operation finder sted. Kort sagt står det nu klart, at Putin ønsker at indtage de store ukrainske byer og strategiske områder, for at kunne gennemtvinge sin ‘Jalta-strategi’.

“Den historiske analyse af Vestens fejltræk, der har ført til den nuværende situation, kan vi udskyde og efterlade til historikerne i en post-konflikt verden. Lige nu er det eneste vigtige, hvordan vi agerer fremadrettet.”

Hvis han har gode kort på hånden – såsom at indtage Kiev uden alt for mange døde civile – kan han muligvis opnå en gunstig aftale, der i det mindste sikrer en form for militær neutralitet for Ukraine, samt annekteringen af Donbas. Dette er naturligvis en koldblodig kalkule, hvor menneskeliv – både russiske og især ukrainske – bliver ofret for geopolitiske ‘sejre’.

Men at fremstille Putin som bindegal er at falde for hans skuespil. At lave billeder, hvor man gør grin med det lange bord (som var nøje planlagt af den russiske sikkerhedstjeneste) er faktisk at agere nyttig idiot for Putins interesser. Jeg ved det, fordi vi alle er nyttige idiotier i Putins spil, nogle af os er bare oplyste idioter. En militær løsning ville måske være det rigtige, hvis ikke Putin havde det næststørste atomarsenal i verden. Den historiske analyse af Vestens fejltræk, der har ført til den nuværende situation, kan vi udskyde og efterlade til historikerne i en post-konflikt verden. Lige nu er det eneste vigtige, hvordan vi agerer fremadrettet.

Vladimir Putins lange bord kan virke latterligt, men er nøje planlagt af den russiske sikkerhedstjeneste. At fremstille Putin som bindegal er at falde for hans skuespil, skriver Milos Lecic. Foto: Mikhail Klimentyev

Lyt til østeuropæerne

Den vestlige hovmod og bedrevidenhed er et velkendt fænomen, men hvis man kan samle modet til at parkere det i 5 minutter, og bruge lidt tid på at lytte til østeuropæiske eksperter, som forstår denne konflikt på en meget dybere måde end danskerne, vil man hurtigt indse, at der er ved at danne sig en konsensus for en hurtig diplomatisk løsning. Det er begrundet i en forståelse af de konkrete næste skridt som Putin kunne foretage, for selv at eskalere konflikten, hvis han bliver presset militært i Ukraine.

Et af disse meget mulige scenarier er, at han vil bruge Hviderusland og Lukashenko – som længe har ønsket at hævne sig mod polakkerne, der lige så længe har forsøgt at vælte hans regime indefra – til at forsøge at indtage Suwalki-korridoren, og forbinde Hviderusland med Kaliningrad-området.

Et andet muligt scenarie er, at Putin bruger den politiske kapital, som han gennem årene har opbygget på Balkan, til at sprede konflikten til f.eks. Bosnien, for at skabe mere kaos, tættere på Vesteuropa. Ingen af disse scenarier er atomkrig, men derimod mellemtrin på en stige, som kan føre til en atomkrig, hvis man ikke presser på for en løsning bag forhandlingsbordet, og tror, at man kan løse problemet gennem militær eskalation.

Fornuftens stemmer drukner i oprustnings-eufori

Der er stemmer der forstår alle disse implikationer derude, men de har ikke særlig meget medieplads i øjeblikket. De uoplyste høge, fra Enhedslisten hele vejen til DF, har læst et par briefinger og lidt flere meningsmålinger, og kæmper om, hvem der vil gøre mest mod Putin, også militært.

“Medierne skal give mere plads til den anden side, og give plads over for befolkningen til tænkere, som både er kritiske overfor Putin og Vestens eskalations-narrativer.”

De få akademikere, der ved hvad jeg snakker om, er stille, mens en voksende skare af akademiske oprustningsseksperter stiller sig skråsikkert frem, og lader sig rive med af folkestemningen. Lidt ligesom i optakten til Første Verdenskrig. Medierne skal give mere plads til den anden side, og give plads over for befolkningen til tænkere, som både er kritiske overfor Putin og Vestens eskalations-narrativer.

Det drejer sig om folk som den forhenværende græske finansminister, Yanis Varoufakis, der foreslår en forhandlet Finlandsløsning mellem Moskva og Washington, eller folk som Jeremy Corbyn, der fremhæver, at alle krige stopper ved forhandlingsbordet og at det er nemt at sende andres børn i krig.

Lige nu er det andres børn, men hvis der udvises tilstrækkelig tankeløshed og krigseufori bliver det snart dine egne. Når man har givet Putin lidt, for at redde ansigt overfor sine oligarker og andre dele af hans system, kan man fokusere på at undergrave ham internt på alle mulige måder. Når krigen i Ukraine stoppes, kan man vende tilbage til strategien om global vestlig dominans. Når fingrene er kommet lidt længere væk fra atommissilknappen, kan EU presse Kina til at kappe bånd til Putin eller andre kreative løsninger. Lige nu skal fornuften sejre, og det er vores allesammens pligt at gøre hvad vi kan, for at få Putin til forhandlingsbordet. Så hurtigt som muligt.


Om skribenten

Milos Lecic

Milos Lecic

Ph.d.-studerende i historie, forsker i korruptionshistorie og politisk propaganda i Sydøsteuropa ved Universitetet i Regensburg, Tyskland. Medlem af Enhedslisten. Læs mere