Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
23. november. 2019

Kurdere tvinges til valget mellem to diktatorer

Det amerikanske svigt af kurderne var forventeligt, men har ikke desto mindre stillet kurderne over for et valg mellem pest eller kolera, mener medformand i kurdisk-dansk forening.

Recep Erdogan og Bashar al-Assads forhold gik fra venskabeligt til iskoldt i kølvandet på den syriske borgerkrig. De to lederes kamp om de selvstyrede områder i Kurdistan-regionen stiller kurderne over for et valg mellem to diktatorer, mener Firaz Ciwanser. Foto: Mezies Blog

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.


Det amerikanske svigt af kurderne var forventeligt, men har ikke desto mindre stillet kurderne over for et valg mellem pest eller kolera, mener medformand i kurdisk-dansk forening.

Debatindlæg er udtryk for skribentens egen holdning. Læs mere om Solidaritets principper for debat her, og kontakt os hvis du selv har noget på hjerte.


Af Firaz Ciwanşer

I Syrien har den tyrkiske invasion resulteret i et opbrud i det, vi kender som international lov og orden. Dels har Tyrkiet fuldstændigt underkendt Syriens legitimitet ved at invadere landet – og dels har USA og Danmark ladet en allieret i stikken, og stiltiende accepteret invasionen. SDF (Syrian Democratic Forces, red.) har kaldt det en ”en kniv i ryggen” og har siden forsikret folket om, at de vil forsvare sig mod Tyrkiet og medfølgende jihadister. Selvstyret har blankt afvist at overgive sig eller blive tvunget til at lade Assad overtage kontrollen med Rojava. 

Det er præcis det valg, som kurderne presses til at vælge imellem: valget mellem to bødler. 

Da borgerkrigen i Syrien brød ud, stod kurderne over for et historisk vendepunkt. Enten kunne de alliere sig med den syriske oprørsbevægelse for på den måde at give Assad dødsstødet. Eller de kunne tage imod Assads udstrakte hånd om i ”fællesskab” at bekæmpe oprøret, for så at finde en ”fælles løsning” på, hvad der skulle være tilbage af Syrien. Valgte de fronten med oprørsgrupperne, skulle de ofre deres unge kvinder og mænd overalt på det syriske territorium velvidende, at der ingen garanti var fra det fragmenterede landskab af syriske oprørsgrupper om, at kurdernes ønske om politisk anerkendelse skulle være en del af projektet i et Syrien efter Assad. Valgte de derimod at blive Assads soldater, ville de stå med et moralsk og politisk ansvar forbundet med at skulle kæmpe side om side med Syriens diktator. 

Den tredje vej

Kurderne valgte i stedet ”den tredje vej”: en ideologisk afstandtagen fra samtlige hegemonier i regionen, og i stedet mobilisere deres folk sammen med de øvrige etniske og religiøse grupper i området omkring et selvstyremodel baseret på lighed, demokrati, feminisme og sekularisme. Borgerkrigen i Syrien udviklede sig hurtigt til stedfortrædernes krig, hvor ingen parter i dag kan se sig fri for ikke at have gjort ondt værre. Kurderne lykkedes derimod med deres projekt. Rojava er et demokratisk paradis i Mellemøsten. 

SDF har altid vidst, at dagene med støtte fra USA var talte. Det var en taktisk alliance. Amerikanerne fik ikke lov til at blande sig i det politiske projekt. Til gengæld blev SDF og PYD heller aldrig inviteret med om bordet til fredsforhandlingerne i Geneve. Kravet til kurderne var klart: Giv afkald på socialismen, vedkend jer hegemonens autoritet og stil jer tilfreds med kulturelle rettigheder i Syrien. Kurderne blev pålagt en ny Lausanne-traktat

I dag læser vi fra intellektuelle, at kurderne skulle have to valg over for Erdogans invasion: Enten at lade Tyrkiet trænge ind på deres territorium, eller at underkaste sig Assads suverænitet. Præcis som i starten af borgerkrigen afviser Selvstyret blankt at skulle være tvunget til at vælge mellem to regionale magter.

Rojava har vist, at det er muligt at omdefinere begrebet nation – og på den måde udfordre den ‘jakobinske nationalisme’. Den seneste udmelding fra SDF om, at en tilbagetrækning kun kan komme på tale, hvis det autonome Selvstyre inviteres med til at udforme den nye forfatning i Syrien, er kun starten på en ny tid. 

Den Demokratiske Kurdiske Folkeforsamling i Danmark organiserer indsamling til humanitær hjælp i Nordsyrien. Læs mere her.


Firaz Ciwanşer er medformand for Den Demokratiske Kurdiske Folkeforsamling i Danmark.


Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER