Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens stemme i debatten
Search
Generic filters
Menu
24. august. 2021

Leder: Kommunalvalget er hvidt, velbjerget og gammelt – lad os gøre noget ved det

Tallene taler deres tydelige sprog: Den sociale ulighed kan aflæses i valgurnerne. Derfor sætter Solidaritet gang i en valgkampsdækning, hvor vi vil fokusere på dem, som ellers ikke plejer at stemme.

Foto: BBC
Denne artikel tager cirka 4 minutter at læse.

Blandt de politisk aktive er opvarmningen til kommunalvalgkampen så småt i gang. Flyers bliver trykt, strategier lagt, og de første debatindlæg er allerede skrevet. Alt er som det plejer, og på nogle punkter det også godt. Men på mindst et punkt bør vi ruske op i os selv og skrige på forandring. For indtil videre er der intet, som tyder på, at uligheden i hvem, der deltager i valget, bliver mindre denne gang. Og det er ærgerligt, for ser man på tallene er der plads til forbedring.

Forskel på vælgergrupper

Ifølge en undersøgelse for Center for Valg og Partier ved Københavns Universitetet afspejler faktorer som alder, løn, uddannelse, tilknytning til arbejdet og etnicitet sig på en allerhelvedes ærgerlig måde i valgdeltagelsen. Er du mellem 60 -79 år gammel, tilhører du en gruppe, hvor over 80 procent har stemt ved sidste kommunalvalg. Det er selvfølgelig godt. Ærgerligt bliver det, når man sammenligner med man ser på de 19-29-årige, hvor kun 50-60 procent stemte ved sidste kommunalvalg. Undersøger man vælgergrupperne fra et uddannelsesmæssigt perspektiv, er der ingen overraskelser i sigte. Desto højere uddannet desto højere stemmeprocent. 80 procent af vælgerne med en lang eller mellemlang videregående uddannelse stemte ved sidste kommunalvalg mod 61 procent af de vælgere, som kun havde færdiggjort grundskolen.

Det er ikke svært at forestille sig, hvordan social ulighed i valgdeltagelsen kan medføre social ulighed i den politik, som bliver ført. Derfor er tallene frustrerende.

Nogenlunde samme mønster går igen i forhold til indkomst, hvor valgdeltagelsen stiger i takt med, at lønkronerne tikker ind på kontoen, indtil den rammer vælgergruppen med 700.000 – 800.000 kroner i årsindkomst, hvorefter den falder en anelse. Det er ikke svært at forestille sig, hvordan social ulighed i valgdeltagelsen kan medføre social ulighed i den politik, som bliver ført. Derfor er tallene frustrerende. Vælgere uden for arbejdsmarkedet har i langt højere grad tendens til at blive hjemme på valgdagen, hvilket betyder, at kun omkring 40 procent af kontanthjælpsmodtagere får sat deres kryds i stemmeboksen. Det samme gælder efterkommere af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, hvor stemmeprocenten ligger på henholdsvis cirka 40 og 50 procent, mens 70 procent af etniske danskere stemmer.
Det er ikke svært at forestille sig, hvordan social ulighed i valgdeltagelsen kan medføre social ulighed i den politik, som bliver ført. Derfor er tallene frustrerende.

En anderledes valgkampsdækning


Der er selvfølgelig mange årsager til dette mønster, men en ting er sikkert: Medierne har et ansvar. Vi bliver nødt til at gøre en indsats for at skabe engagement og lyst til at blande sig hos alle dem, som ikke er the usual suspects. Vi kan jo passende begynde med at interessere os for deres hverdag og skrive artikler, som handler om, hvordan de oplever verdenen og hvilke problemer, de støder på.   

Vi bliver nødt til at gøre en indsats for at skabe engagement og lyst til at blande sig hos alle dem, som ikke er the usual suspects.


Det er ikke uden stolthed i stemmen, at vi kan sige, at det netop er, hvad Solidaritet har tænkt sig at gøre. I løbet af de næste par måneder vil vi med støtte fra Kulturstyrelsen sætte godt blus under en valgkampsdækning, som vil rette spotlightet mod unge, etniske minoriteter og unge uden for arbejdsmarkedet. Det betyder, at vi kommer til at give ekstra plads til kommunalvalgkampsartikler, som fokuserer på de problemer, de pågældende grupper oplever, og den sociale ulighed der eksisterer vælgergrupperne imellem. Vi er helt på det rene med, at Solidaritet ikke kan ændre hele det danske mediebillede, og at der også er plads til forbedring, når det kommer til vores egne artikler. Vi håber dog på at kunne sætte gang i udviklingen og ryste vælgerposen godt og grundigt.

Hvem ved, måske kan dette blive den første valgkamp, hvor alle dem som har lange uddannelser, er inden for arbejdsmarkedet, oppe i årene og tilhører den etniske majoritet får selskab af folk, som ikke ligner dem, når de tropper op for at stemme i november til kommunalvalget. Solidaritet vil i hvert fald gøre vores til, at det sker.   

Om skribenten

Emma Inge Hansen

Emma Inge Hansen

Cand.mag i analytisk journalistik. Nyhedskoordinator og organisationsmedarbejder i Solidaritet. Læs mere