Ukraine: Liberalisering af landbruget – en potentiel bombe under Zelenskij

Effektiviteten skranter i det ukrainske landbrug. Men løsningen ligger ikke lige for, da en liberalisering har mange modstandere.

Af Søren Riishøj

Det ukrainske landbrug er blevet én af de mange udfordringer for landets præsident, Volodymyr Zelenskij.

For mens både Den Internationale Valutafond (IMF) og EU kræver liberalisering og salg af landbrugsjord, har det nemlig mildt sagt vist sig svært at overbevise flertallet af befolkningen om nødvendigheden af at gøre det. At dømme efter meningsmålinger er mindst 70 procent således imod salget.

Som Oleksandra Iwaniuk skriver i en analyse for det polske ugeskrift »Polityka«, har spørgsmålet om ejendomsretten til jord da også været diskuteret – og været på dagsordenen – lige siden 1991. Før da var Ukraines frugtbare områder med såkaldt ‘sortjord’ et meget langt stykke ad vejen Sovjetunionens »kornkammer«. Og uafhængigheden var for mange i landdistrikterne netop forbundet med muligheden for at eje egen jord.

Landbruget var jo kollektiviseret i sovjet-tiden og Holodomor – sultkatastrofen i årene mellem 1932-33 – og Stalins terror er stadig et tragisk minde.

Efter uafhængigheden fik de tidligere medlemmer af kollektivbrugene (»kolkhozer«) mulighed for at købe fra to og op til fem hektar landbrugsjord. På den måde blev syv millioner ukrainere ejere af omkring 27 millioner hektar jord. Men for at forebygge jordspekulation blev der indført et midlertidigt forbud mod handel med jord. Så enten måtte ejerne selv dyrke jorden, eller alternativt leje den ud til store landbrugsenheder også kaldt »agroholdings«.

De fleste valgte at udleje jorden, da de manglede penge til at modernisere og effektivisere driften; bankerne var ikke indstillede på at yde lån.

Kamp om jorden

Siden har skiftende regeringer lovet at fjerne moratoriet på salg af landbrugsjord, uden at det er sket.

Ifølge Iwaniuk har det medført, at produktiviteten i det ukrainske landbrug er betydeligt lavere end i de vestlige lande og sågar i Rusland. Følgen er udvikling af en »grå sfære« og kæmpestore profitter for store »agroholdings«, der i praksis har været fritaget for beskatning. Så disse selskaber har som branche ivrigt – og med stor effekt – lobbyet imod frit salg af landbrugsjord.

“Der bliver slået på, at et frit salg af jord kun vil være til fordel for oligarker og udenlandske ejere, det være sig kinesere, amerikanere eller sågar russere. Eksperter fra Verdensbanken mener til gengæld, at forestillingen om udlandets store interesse i at købe jord i Ukraine er stærkt overdrevet”

Der bliver slået på, at et frit salg af jord kun vil være til fordel for oligarker og udenlandske ejere, det være sig kinesere, amerikanere eller sågar russere. Eksperter fra Verdensbanken mener til gengæld, at forestillingen om udlandets store interesse i at købe jord i Ukraine er stærkt overdrevet.

Nogle udenlandske firmaer har gennem årene har fået ret til at investere, for eksempel den amerikanske »AP Group« og det fransk-amerikanske »Argo Generation« og det overvejende nordisk ejede »Agromino«. Sidste år opkøbte det saudiarabiske »Mrja« 165.000 hektar jord.

Men udenlandske ejere står stadig kun for tre procent af den samlede landbrugsjord eller 5,2 millioner hektar. Den andel vil helt sikkert vokse i tilfælde af en liberalisering af loven. Bliver liberaliseringen af salg af jord begrænset til at omfatte ukrainere, vil det primært gavne lokale oligarker og føre til et stærkt monopoliseret marked. Men som sagt er modstanden mod liberaliseringen stor. En af kritikerne er den tidligere premierminister Julia Timosjenko, der mener, at salg af jord godt nok vil give staten store engangsindtægter, men overdrage jorden til oligarker. Modstanden findes også inden for præsidentens eget parti, »Folkets Tjener«.

Folkeafstemning om liberalisering

En liberalisering vil formentlig i første omgang kun give ukrainske statsborgere ret til frit at købe landbrugsjord, og der vil formentlig blive indført bedre lånemuligheder for mindre private brug.  

Flere gange har det være på tale at afholde en folkeafstemning – og i parlamentet er der fremsat ikke mindre end 4.018 ændringsforslag til loven, og ordet »folkeafstemning« har her været nævnt flere tusinde gange! Modstandere har endda blokeret parlamentets tilhørerpladser.

Den forrige præsident, Petro Poroshenko turde af gode grunde ikke forholde sig til emnet, før det seneste præsidentvalg, der var svært nok for ham i forvejen. At Igor Kolomoiski – oligarken, der støttede Zelenskij med penge under valgkampen – er stærkt imod en liberalisering, kan ikke overraske nogen.

Præsidenten står derfor over for svære valg, ikke alene når det gælder om at få skabt fred i Donbas-regionen i den østlige del af landet. Det gælder også salg og ejendomsret til landbrugsjorden.

Søren Riishøj er lektor i statskundskab ved Syddansk Universitet, og er tidligere medlem af Folketinget for SF (1981-1994).