Zuzana Čaputová er Slovakiets første kvindelige præsident. Det er dog langt fra et udtryk for, at landet nærmer sig ligestilling, skriver Søren Riishøj. Foto: Die Zeit.
4 min. læsetid

Slovakiet har ganske vist fået en kvindelig præsident, men slovakisk politik er stadig en herreklub.


Af Søren Riishøj

Ved præsidentvalget for et år siden fik Slovakiet en kvindelig præsident, den 46-årige Zuzana Caputova. Men det er en undtagelse. I Slovakiet indtager kun få kvinder politiske nøgleposter.

Kort før parlamentsvalget 25. februar i år, afviste et stort flertal i parlamentet endda at ratificere Istanbul-konventionen om forbud af vold mod kvinder. Mandlige politikere fra de konservative og til det yderste højre betegnede konventionerne som såkaldt kønsideologi. En udviskning af forskellene mellem kønnene er ensbetydende med en undergravning af traditionelle familieværdier, lyder det.

Den tidligere advokat, Zuzana Caputova forsøgte at få debatten til at dreje sig om det, den reelt handlede om, nemlig kønsbaseret vold, men forgæves.

Få dage efter afstemningen om Istanbul-konventionen gik slovakkerne til stemmeurnerne for at vælge et nyt parlament. Kun en femtedel af de nye parlamentsmedlemmer er kvinder, og af de 15 nye ministre er kun tre kvinder. Det – og de få kvinder på lederposter generelt – placerer Slovakiet på en 26. plads ud af 28 EU-lande i »European Institute for Genders« seneste »Gender Equality Index «, Ligestillingsindeks.

Maskulin politisk kultur

Ifølge Viera Zuborova fra tænketanken »Bratislava Policy Institute« er den politiske kultur og retorik i Slovakiet stærkt maskulin. For 100 år siden fik kvinderne i det daværende Tjekkoslovakiet ellers stemmeret, hvilket i 1920’erne gjorde landet til et af de politisk mest progressive lande i Europa. Men helt anderledes forholder det sig i dagens Slovakiet. Ved parlamentsvalget i februar opstillede 25 partier, hvoraf kun tre af dem havde kvindelige ledere.

Kvindekamp i Slovakiet

• Trods formel ligestilling halter kvindekampen stadig i Slovakiet. Kun 20 af de 150 sæder i Nationalrådet er besat af kvinder.

• Ifølge tal fra UN Women har 23 % af slovakiske kvinder oplevet at blive udsat for vold fra deres samlever.

• I februar 2020 afviste landets parlament at ratificere den såkaldte ‘Istanbul-konvention’, der skal “forebygge og bekæmpe vold mod kvinder og vold i hjemmet”

+

Partiet Olano havde ganske vist en kvinde, Maria Sotanko, placeret øverst på kandidatlisten, men hun måtte trække sig før valget på grund af sygdom. Det liberalt indstillede parti PS/Spolu havde, som det eneste parti, ligestilling for kvinder centralt placeret i sit program, men partiet klarede ikke spærregrænsen og fik derfor ikke pladser i parlamentet. Den tidligere præsident Andrej Kiskas parti »Za Ludu« (For Folket) fik dog en kvindelig leder, nemlig Veronika Remisova, da Kiska trak sig fra formandsposten på grund af hjerteproblemer. Og Veronika Remisova blev en af den ny regerings tre kvindelige ministre.

Men ingen af de kvindelige ministre fik såkaldte ’magtministerier’: finans/økonomi og indenrigspolitik. Slovakiet havde også tilbage i 2010 en kvinde som premierminister, Iveta Radicova, men kun for en kort periode.

Nogle i Slovakiet har talt til fordel for kønskvotering, men meningerne herom er delte. Vigtigst er at ændre holdningerne og især det stadig udbredte synspunkt, at kvinder har hovedansvaret for børnepasning og familien.

Under hver anden kvinde har selvstændig indkomst

Kun 45 procent af kvinderne i Slovakiet har egen indkomst, hvorimod tallet i Sverige for eksempel er 70. Mangel på børnepasningsordninger gør heller ikke ligestillingen lettere. Mange er eneforsørgere, og af dem – hvor langt de fleste er kvinder – lever 40 procent omkring eller under fattigdomsgrænsen. Som i de fleste andre lande tjener kvinder mindre i løn end mænd – også selv om de udfører det samme arbejde. At kvinder i gennemsnit er bedre uddannede end mænd, skaber ikke i sig selv ligeløn.

Når kvinder bliver ministre, fokuserer journalisterne typisk på familie og børn – og hvordan de kvindelige ministre klarer hjemmearbejdet. I den ny regering er Veronika Remisova minister for investeringer og information, Maria Kolikova for retsforhold og Natalia Milanova for kulturen. Trods disse enlige svaler er der stadig lang vej til ligestilling i Slovakiet.


Søren Riishøj er lektor i statskundskab ved Syddansk Universitet, og er tidligere medlem af Folketinget for SF (1981-1994).