Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Search
Generic filters
Menu
19. april. 2022

Menneskeudnyttelse og slumlejre – endelig strammes loven

Så lykkedes det endelig 22. februar at få vedtaget en meget nødvendig stramning af loven om menneskeudnyttelse. Allerede for 8 år siden foreslog SF en stramning, men blev her afvist af daværende justitsminister Mette Frederiksen. Men takket være 3F og Fagbladets årelange vedholdende indsats med afsløring af groteske sager ser det nu ud til at lykkes. Kapitalisme bygger på udbytning af mennesker, og der er brug for et mere demokratisk samfund, hvor der er gjort op med udbytningen. Når mere groteske forhold kommer frem, ser vi også, at de borgerlige partier kommer på banen for at bevare systemet gennem lidt reparationsarbejde. Men vil det også effektivt sætte en stopper for slumlejre – som vi så i Padborg? 3F mener, man også skal se på EUs vejpakke, hvis det skal stoppes.

 

af John Graversgaard, medlem af Kritisk Revys redaktion

Det var et enigt Folketing som gav opbakning til den nye paragraf i Straffeloven, § 262b. Lovstramningen lyder således:

”For menneskeudnyttelse straffes med fængsel indtil 6 år den, som ved udnyttelse af en anden persons betydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold rekrutterer, transporterer, overfører, huser eller efterfølgende modtager den pågældende til arbejde under åbenlyst urimelige forhold.«i

De mange grove sager havde lagt et pres på myndigheder og lovgivere. Der var mange ofre, men bagmændene slap altid fri. Center mod Menneskehandel (CMM) kunne dokumentere, at mere end hundrede udlændinge havde været udsat for menneskehandel i Danmark - men ikke en eneste bagmand var dømt for menneskehandel til tvangsarbejde. Se også Fagbladets gennemgang af en række af disse sager. Social dumping-ordfører for Enhedslisten, Victoria Velasquez, pegede i debatten i Folketinget på 3Fs nøglerolle: ”Det her var ikke sket, uden at 3F-medlemmerne havde finansieret en opgave, som vi burde have løftet i fællesskab. Det er deres kontingentkroner, SOM har betalt for, at forbundet og ikke mindst Fagbladet 3F har løftet den her opgave. Der er brug for en stærk indsats”.

Slumlejre som i Padborg?

Men alt er ikke rosenrødt, mener 3 F, for der står en ladeport åben for arbejdslejre med usle forhold og lave chaufførlønninger, som vi har set med de underbetalte filippinske chauffører i Padborg. Formand for 3F Transport, Jan Villadsen udtaler til Fagbladet 2. marts 2022, at kun fuld implementering af EU`s vejpakke kan forhindre nye skandaler som den omstridte slumlejr i Padborg:

”Her boede filippinske chauffører i containere og kørte for en timeløn på 20-25 kroner hos Kurt Beier Transport A/S. Lejren blev afsløret i 2018, og efterfølgende var der bred politisk enighed om, at det skulle være fuldstændig slut med slumlejre og udnyttelse af chauffører.”

- Ikke desto mindre ser vi nu et stort hul i den danske implementering. Tredjelandskørsel er undtaget for krav om at overholde et dansk lønniveau, og her går Danmark enegang i EU og under-implementerer. Som det ser ud nu politisk, blåstempler Danmark arbejdslejre med underbetalte chauffører fra tredjelande. Tredjelandskørsel var netop “fidusen” bag Kurt Beier Transport-skandalen, siger Jan Villadsen. Tredjelandskørsel er for eksempel, når en filippinsk chauffør kører varer mellem Danmark og Tyskland i en østeuropæisk lastbil. Eksempelvis fra en dansk vognmands datterselskab i Polen. Chaufføren aflønnes efter det langt lavere østeuropæiske niveau.

Vejpakken blev vedtaget af Europa-Parlamentet 9. juli 2020 efter mange års debat og langstrakte forhandlinger. En af de sidste etaper af vejpakken blev implementeret 21. februar og er i slutfasen i de enkelte EU lande. MF Henning Hyllested fra Enhedslisten udtalte: ”Vi har brug for den fulde vejpakke. Vi vil ikke have en ny Padborg-sag”. ​​ 

De traditionelle linjer trækkes op i klassekampen med Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, som skam nok siger nej til slumlejre. Men ”Danmark skal ikke gå enegang med særregler. Vejpakken skal implementeres som fastlagt i EU, men vi skal heller ikke overimplementere” (Fagbladet, 2 marts 2022)ii.

Tegn på menneskehandel

Center mod menneskehandel, (CMM) er en offentlig myndighed, som overvåger og vejleder om menneskehandel. Men de går også ind og interviewer ofre og vurderer, om der er tale om menneskehandel. Samt hjælper ofrene på forskellig vis. Men det er politiet og anklagemyndigheden, som skal rejse en eventuel straffesag. Alle kan imidlertid bidrage tilmed at holde øje med evt. tvangsarbejde. Tvangsarbejde er den hyppigste form, der ses - ​​ når vi her ser bort fra prostitution, som CMM også overvåger. Det er et globalt problem, og International Labour Organization (ILO) vurderer, at næsten 25 millioner mennesker på verdensplan årligt er ofre for tvangsarbejde, herunder menneskehandel.

 

CMM nævner bl.a.:

”Viden om tegn og signaler på menneskehandel kan øge muligheden for, at ofre for menneskehandel identificeres og får hjælp og støtte. Menneskehandel er et komplekst fænomen med mange forskellige udnyttelsesformer. Portrætter af ofre for menneskehandel kan let blive karikerede eksempelvis som personer, der er låst inde og udsat for vold. Virkelighedens menneskehandel er ofte mere nuanceret og fastholdelsen af ofrene mere subtil. Ofrene befinder sig ofte på arbejdspladser og i private hjem, hvor udnyttelsen ikke er synlig.

Indikatorer på menneskehandel: Viden om tegn og signaler på menneskehandel -, også kaldet indikatorer -, kan skærpe opmærksomheden på menneskehandel i mødet med potentielle ofre. Ved at have kendskab til indikatorerne øges muligheden betydeligt for, at personer, der er udsat for menneskehandel, identificeres og kan få hjælp og støtte.

Fællestræk på tværs af sager om menneskehandel: Alle historier om menneskehandel er forskellige, men der er nogle fællestræk, som der ofte går igen hos personer, der er ofre for menneskehandel:

Personen har et stort ønske om at tjene penge for at kunne forbedre sine egne og familiens levevilkår. Personen virker truet og bange. Personen oplever ikke at have et alternativ til den situation, han/hun står i, eller at have andre muligheder for at tilbagebetale den gæld, vedkommende ofte har til bagmanden. Personen har mistillid til hjælpeinstanser og myndigheder og frygter at komme i kontakt med dem. Personen mangler viden om, hvor man kan få hjælp”.

Det var et enigt Folketing som støttede stramningen

Her nogle klip fra debatten i Folketinget. Ordfører Bjørn Brandenborg (S) nævnte bl.a.:

”Vi vil have et ordentligt arbejdsmarked i Danmark med ordentlige vilkår og forhold både for danske og udenlandske arbejdstagere. Det er desværre bare ikke altid tilfældet. Vi har set triste eksempler, hvor sårbare udenlandske arbejdstagere udnyttes groft og i værste tilfælde bliver handlet til tvangsarbejde. Og det har desværre vist sig vanskeligt at ramme bagmændene med den nuværende lovgivning. Det skal vi gøre noget ved.

Regeringen besluttede, da den tiltrådte, at videreføre arbejdsgruppen om beskyttelse af sårbare udenlandske arbejdstagere, og den har bl.a. haft til opgave at se på, hvordan vi får bedre muligheder for at retsforfølge bagmændene. Anbefalingen er, at vi indsætter en ny bestemmelse i straffeloven, som selvstændigt kriminaliserer det at udnytte andre til arbejde under forhold, der er åbenlyst urimelige. Den anbefaling følger vi med det her lovforslag.

Samtidig indfører vi en række andre tiltag, som gerne skulle gøre en forskel i forhold til menneskeudnyttelse. Først og fremmest indfører vi en ny § 262 b om menneskeudnyttelse i straffeloven. De nuværende regler om menneskehandel har vist sig svære at anvende på denne type sager om udnyttelse, fordi det har været vanskeligt at bevise selve tvangselementet. De andre regler, som vi har i kataloget, har ikke rigtig kunnet rumme eller afspejle, hvor alvorlig en type kriminalitet det er at udnytte andre mennesker til arbejde under helt åbenlyst urimelige forhold. Det gør den nye bestemmelse op med. Det gør det muligt at straffe bagmændene, også selv om der ikke er anvendt tvangsmidler.

Lovforslaget sikrer også en række andre ting. Det sikres, at ofre for menneskeudnyttelse ligesom ofre for menneskehandel får ret til en bistandsadvokat, som kan støtte dem under sagsbehandlingen. Og vi giver politiet samme muligheder for at foretage indgreb i meddelelses-hemmeligheden og hemmelige ransagninger som i sager med bl.a. menneskehandel”.

Ordfører Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) nævnte bl.a.:

 

”I Danmark gælder danske løn- og arbejdsvilkår, og det betyder, at bare fordi man er udenlandsk arbejdstager og ikke kender sine rettigheder, skal der jo ikke være fri bane for at udnytte hans eller hendes sårbarhed i forhold til at være afhængig af at få et arbejde og tjene penge. Det er derfor en stor glæde for mig, at vi endelig når i land med denne sag.

Jeg fremsatte i 2014 forslag om præcis det, som forslaget i dag handler om: at paragrafferne om menneskehandel skal ændres, så det vil være lettere at komme efter de arbejdsgivere, som udnytter udenlandske arbejdstagere med åbenlyst urimelige arbejdsforhold, som indebærer grov udnyttelse og umenneskelig behandling. Dengang i 2014 skete det på baggrund af nogle meget grove sager. I den ene sag, altansagen, blev to rumænere aflønnet med 3.000 - 4.000 kr. om måneden for 10 timers dagligt arbejde. De boede på arbejdsgiverens altan i 3½ år. I den anden sag, garagesagen, boede op til 12 rumænere ad gangen i en garage uden varme og toilet i Helsingør, mens de slavede med rengøringsarbejde i op til 20 timer i døgnet for en ussel løn på mellem 2.500 kr. og 5.000 kr. om måneden. I en tredje sag, kældersagen, boede andre rumænere i en kælder, mens de knoklede med rengøring 18 timer i døgnet. De blev snydt for lønnen, og de blev faktisk fundet udsultede, fordi de havde skullet finde deres mad i skraldespande. Kælderen var uden vand, el, varme og toilet, så de måtte besørge i haven.

I ingen af sagerne dengang blevet der dømt for menneskehandel, for der var hverken blevet brugt trusler, vold eller tvang, og det var baggrunden for, at jeg fremsatte forslaget. Dengang sagde den daværende justitsminister – det var Mette Frederiksen – til mig, at vi ikke skulle udtynde begrebet menneskehandel, men at vi skulle sikre os, at bestemmelserne i straffeloven om åger og tvang skulle bruges mere. Det ærgrede os naturligvis en del, og herefter kom der jo nye sager. Flere af dem er jo nævnt allerede: Kurt Beier-sagen, hvor lastbilchauffører boede under de vildeste slumforhold i Padborg; de mange sager om ukrainske landbrugspraktikanter, som bor under usle forhold, eller hvor der bliver fiflet med deres i forvejen meget lave lønninger; og nu også forlydender om, at et andet transportfirma, Contrans, betaler ned til 25 kr. i timen og lader chaufførerne bo på en parkeringsplads. Så problemet er der jo stadig væk, og det fik faktisk SF til også at genfremsætte forslaget fra 2014 i 2019.

For antallet af bagmænd -, som er dømt for menneskehandel til tvangsarbejde i Danmark - er i 2022 fortsat nul, og det er, selv om Center mod Menneskehandel har konkluderet, at de faktisk finder en del personer. I alt har 102 personer været ofre for menneskehandel til tvangsarbejde i perioden 2009-2019, og det duer jo selvfølgelig ikke. Handel med og udnyttelse af mennesker er noget af det mest ækle, der findes, og derfor kan det selvfølgelig også undre, at der skulle gå 7 år, fra at vi første gang havde et forslag, til der rigtig sker noget, men jeg er rigtig glad for, at regeringen lytter”.

Ordfører Victoria Velasquez (EL) nævnte bl.a.:

 

”I dag har ofre for menneskehandel en horribel retssikkerhed, og gerningspersonerne går nærmest fri og kan fortsætte med groft at udnytte sårbare mennesker igen og igen. Det er uretfærdigt, det er sygt – hvad siger det ikke om et samfund, at arbejdsgivere gentagne gange kan udsætte mennesker for menneskehandel og grov udnyttelse. Flere sager er blevet nævnt i salen her i dag, og flere sager kan desværre føjes til listen. Hver eneste sag har været med til at afsløre manglen på konsekvens over for dem, der står bag menneskehandel i Danmark.

Lad os tage et eksempel, for der er noget ravruskende galt med systemet, når chauffører fra Filippinerne og Sri Lanka bliver groft udnyttet med lave lønninger og usle forhold, men at arbejdsgiveren nærmest går straffri. For mange har det været en øjenåbner, hvordan der stadig i dagens Danmark kan eksistere en grov udbytning af fattige mennesker. Det viser kapitalismen, når den er rå og barsk – en grov udbytning – og når EU er et slaraffenland for smarte arbejdsgivere på bekostning af menneskers liv.

Padborgsagen er en giftig kombination af usle boligvilkår og grov udnyttelse af mennesker i sårbare situationer og viser også, hvordan straffelovens § 262 a om menneskehandel i praksis stort set er uanvendelig, når det kommer til situationer med tvangsarbejde. Og derfor er der brug for en ny straffelovsparagraf, der sikrer rettigheder og retssikkerhed for ofre for menneskeudnyttelse. Det er afgørende, at vi lovmæssigt sætter arbejdsgivere en stol for døren, i forhold til at de udnytter en anden persons økonomiske eller personlige vanskeligheder, afhængighedsforhold eller lignende.

I lyset af Padborgsagen er det vigtigt, at forslaget indeholder et klart og sikkert hjemmelsgrundlag til strafferetligt at sanktionere enhver part, som på dansk grund uden selv at være arbejdsgiver eller være i et direkte aftaleforhold til lønmodtagere medvirker eller på anden vis bistår til menneskeudnyttelse. Der skriver ministeren, at det er konkretiseret i bemærkningerne efter høringssvarene, og det vil vi gerne se nærmere på. Og vi synes, det er positivt, at man har reageret på det, og det vil vi gerne følge op på. Derudover er vi også åbne for at se på strafferammen. Arbejdsgivere -, der kalkuleret groft udnytter mennesker i de her situationer -, skal straffes, og de skal straffes hårdt.

I den såkaldte Thyborønfiskersag, hvor mennesker blev udsat for slavelignende forhold – de blev låst inde, groft underbetalt, fik frataget deres pas m.m. – vil straffen formentlig kun blive på 2 års fængsel, skriver 3F. En tredjedel-faktoren forekommer mild, ligesom en strafferamme på op til 11 år bør overvejes, sådan at baggrunden for strafudmåling også iagttages i varigheden af udnyttelsen og omfanget af personer, der har været udnyttet. Her refererer ministeren så til, at sager om menneskehandel vil omfattes efter straffelovens § 262 a med en strafferamme på op til 10 år. Men nogle af de her sager om menneskeudnyttelse er af så grov en karakter, at strafferammen bør genbesøges. Det håber vi, at ministeren er åben over for”.

Noter

ii

Fagbladet. 2. marts 2022: Danmark blåstempler arbejdslejre. 3F advarer: Danmark blåstempler arbejdslejre | Fagbladet 3F

 

Center mod menneskehandel(CMM): www.cmm.dk

 

Ny paragraf § 262 b i Straffeloven ; Lovstramningen

Regeringen får bred opbakning til nye regler imod udnyttelse af arbejdere. 1. marts 2022, Fagbladet,

Regeringen får bred opbakning til nye regler imod udnyttelse af arbejdere | Fagbladet 3F 1.3.2022

 

Om skribenten

John Graversgaard

John Graversgaard

Aktiv i Enhedslisten, og beskæftiger sig med arbejdsmiljø, antiracisme, international solidaritet og boligpolitik. Er cand.psyk, forfatter og skribent, og tidligere tilsynsførende i Arbejdstilsynet gennem 29 år. Læs mere