Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Search
Generic filters
Menu
27. maj. 2022

#MeToo-bevægelsens relevans afhænger heldigvis ikke af Amber Heard

Retssagen mellem Johnny Depp og Amber Heard er nogle steder blevet udråbt som en prøve for #MeToo-bevægelsens holdbarhed. Det er farligt, fordi det reducerer den strukturelle kamp mod sexisme til et spørgsmål om individuel moral, mener redaktør Morten Hammeken.

Amber Heard er blevet sagsøgt af sin eksmand Johnny Depp for bagvaskelse. Foto: Steve Helber.

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.

Midt i Ukraine-krig, klimakatastrofe og nu også abekopper, kan det være tiltrængt med et pusterum. Luft giver den absurde retssag mellem Johnny Depp og Amber Heard i disse dage millioner af mennesker, som følger med i det live-transmitterede drama fra Fairfax, Virginia.

Retssagen er en klassisk bagvaskelses-sag mellem et tidligere ægtepar, og den har det hele for det underholdnings-hungrende publikum. Fra bizarre karaktervidner til beretninger om kokain- og alkoholorgier med alle de kendte. Depp beskylder sin ekskone for at have lagt en lort i deres seng som hævn, og hele affæren bliver uploadet til Tik-Tok og Twitter døgnet rundt.

At begge parter har misbrugt hinanden psykisk og fysisk, skal man ikke høre mange minutters båndoptagelser fra retssagen for at fastslå. Amber Heard indrømmer at have slået og sparket Johnny Depp, og hun bliver gentagne gange fanget i selvmodsigelser og løgne. Depp tabte for år tilbage en retssag om, hvorvidt man måtte kalde ham wife beater da dommeren vurderede, at der var tilstrækkeligt med beviser for voldelig adfærd. Begrebet toxic forhold har sjældent været mere velvalgt.

Det mest interessante ved retssagen er dog ikke de to skuespilleres offentlige udhængning af hinanden, men snarere de konklusioner, der bliver draget om sagen. I Femina argumenterer livsstilsredaktør Rita Gunnarsdóttir Dam for, at der er opstået en “kvindehadsk folkedomstol” på nettet, og at sagen puster liv i “det fortærskede narrativ om, at kvinder er manipulerende og løgnagtige.” Et lignende synspunkt møder man i The Guardian, hvor den liberale klummeskribent Martha Gill påstår, at #MeToo-bevægelsen er slut, hvis der ikke lyttes til ‘uperfekte ofre’ som Amber Heard.

“Det ville være vanvittigt at underkende dén feministiske bølge, som har fået tusinder af modige kvinder til at stå frem, og konfrontere samfundets gennemgribende sexisme, alene fordi én kvinde viste sig at have misbrugt den.”

Slut ligefrem? Skulle #MeToo-bevægelsens legitimitet hvile på, om en enkelt kvinde lyver? Hvad så hvis Amber Heard hypotetisk set indrømmede at have løjet i fremtiden? Så ville den logiske konsekvens jo være, at #MeToo var en fejltagelse! Selvfølgelig hænger det ikke sådan sammen.

Det ville være vanvittigt at underkende dén feministiske bølge, som har fået tusinder af modige kvinder til at stå frem, og konfrontere samfundets gennemgribende sexisme, alene fordi én kvinde viste sig at have misbrugt den. Selvfølgelig lyver kvinder – ligesom mænd, nonbinære, pensionister, studerende, pakistanere, walisere, statsministre og ornitologer. Nogle af disse endda på daglig basis! Det er en del af det menneskelige vilkår.

Og selv om det formentlig er et forsvindende fåtal, der ville lyve om noget så alvorligt som ægteskabsvold, er der utvivlsomt nogle, som på kynisk vis bruger vigtige sager som #MeToo til at fremme deres dagsorden. Det gør ikke de problemer, bevægelsen har afdækket mindre graverende. Det ville være en stor fejl at binde #MeToo-bevægelsens relevans op på enkeltpersoner, og dermed gøre dens legitimitet afhængig af noget så svagt som individuel moral.

For nyligt blev det afsløret, at Patrisse Cullors, som er én af frontfigurerne i Black Lives Matter, har givet rundhåndet af bevægelsens penge til sin familie. Skulle det være et bevis for, at BLM var ligegyldigt? Har den største antiracistiske globale bevægelse i nyere tid udspillet sin rolle, fordi én person blev fanget af grådighed? Selvfølgelig ikke. Det er et udtryk for samtidens moralske individualisme, at enkeltsager som Amber Heard eller Patrisse Cullors skulle kunne bruges til at drage den slags konklusioner.

Tror du på Johnny Depp? Mener du Amber Heard har ret? Eller ser du bare to priviligerede røvhuller med for mange penge mellem ørerne og for meget coke i næseborene? I sidste ende spiller vores holdning til underholdnings-dramaet ikke nogen rolle. For når vi anerkender, at problemet er strukturelt, kan vi med sindsro afvise, at enkeltsagers udfald skulle have nogen betydning for den sociale kamps betydning. #MeToo har startet en lavine mod sexisme og patriarkalske samfundsstrukturer, som uanset udfaldet fortsætter med at rulle på den anden side af retssagen i Virginia. Heldigvis.


Om skribenten

Morten Hammeken

Morten Hammeken

Cand.mag. i idehistorie og europastudier. Ansvarshavende redaktør på Solidaritet. Læs mere