Når Irans frihedskamp bliver et våben for den yderste højrefløj

Den yderste højrefløj i Danmark udnytter frihedskampen i Iran til endnu en gang at bortforklare folkedrabet i Gaza og retfærdiggøre deres støtte til Israel. De forsøger at bruge iranske kvinders og mænds kamp mod præstestyret – en kamp der har stor sympati i store dele af verden – som et våben mod venstrefløjen og alle de grupper, der stod på palæstinensernes side under folkedrabet i Gaza.

Samtidig støtter de mange steder i Europa den ultrahøjreorienterede iranske opposition, monarkisterne, den tidligere diktator og hans søn Reza Pahlavi. Netop disse kræfter modtager støtte fra Israel og Mossad, den israelske efterretningstjeneste.

Det er ikke en påstand. Det er dokumenteret, blandt andet i det israelske medie Haaretz.

Højrefløjens “støtte” til kampen i Iran er i virkeligheden med til at svække bevægelsen og styrke de udemokratiske kræfter, som let kan ødelægge drømmen om et frit Iran efter et regimefald.

Angreb på venstrefløjen

På den anden side kører den ekstreme, iranske højrefløj, monarkisterne massiv propaganda gennem de udenlandske medier. De forsøger at bilde folk i Iran ind, at regimet kun kan væltes med hjælp fra krigsforbrydere som Netanyahu og hans regime samt gennem Trumps indblanding. Målet er klart – at de selv kan ride med på bølgen og komme til magten.

Pahlavis team består blandt andet af folk fra den gamle konges efterretningstjeneste SAVAK. Det kan tyde på, at Pahlavi og hans hold vil bruge de samme undertrykkelsesapparater efter et regimefald. Allerede nu råber de “død over venstrefløjen” og andre oppositionsgrupper og truer dem med henrettelse og fængsling.

På de europæiske gader angriber de demonstranter, der ikke vil råbe “længe leve kongen”. Deres opførsel over for anderledes tænkende er ofte aggressiv og intimiderende, både til demonstrationer og i medier.

Der findes mange eksempler på dette, også i Danmark. Blandt andet deltog en gruppe monarkister i Amnestys demonstration i København 19. januar og forsøgte at afbryde talerne med deres slagord for kongen. På trods af gentagne opfordringer fra arrangørerne og talerne om at respektere programmet og lade dem gennemføre det, fortsatte de med at afbryde.

47 års kamp for et frit Iran

Det er netop disse kræfter, der får støtte fra Israel og højrekræfter i USA og Europa. Som bekendt bekymrer hverken Israel eller USA sig om befolkningen og deres rettigheder i Iran. De blander sig udelukkende af geopolitiske interesser og magtpolitik – og det sker på bekostning af befolkningens frihed, fremtid og drømmen om et frit Iran.

På den anden side har Israels indblanding i frihedskampen i Iran, og Trumps tilbagevendende trusler om militært angreb på landet, givet det islamiske regime en gave: En undskyldning for at retfærdiggøre sin omfattende brutalitet og massakre mod befolkningen. Regimet beskylder nu også arresterede for at være “Israels og USA’s agenter”, hvilket kan betyde, at mange fængslede risikerer dødsstraf.

Nogle frihedselskende mennesker i verden begynder at tvivle på, om frihedskampen i Iran stadig anses for legitim. Det skyldes blandt andet, at iranske monarkister deltager i demonstrationer i europæiske lande med Israels og USA’s flag, samt den generelle udenlandsk indblanding. Dette står i kontrast til den lange og hårde kamp, som kvinder, mænd og unge har kæmpet i Iran i de sidste 47 år.

Denne tvivl kan svække deres blodige kamp mod undertrykkelse, henrettelser og kønsapartheid, som har kostet tusinder og atter tusinder af ofre.

Frihedskampen i Iran kan kun styrkes gennem støtte og opbakning fra de kræfter, som altid står på folkets side og imod uretfærdigheder, undertrykkelse og ulighed. De samme kræfter, som i dag står imod folkedrabet i Gaza og undertrykkelsen af palæstinenserne – og som kræver, at Netanyahu og hans regering stilles for en international domstol for forbrydelser mod tusindvis af civile i Palæstina.

Det er netop de kræfter, der kan kræve, at det islamiske regimes topfolk stilles for en international domstol for deres forbrydelser og massakrer mod befolkningen i Iran.