I dokumentarfilmen "A Good Amarican" fortæller William Binney historien om en amerikansk efterretningstjeneste præget af løgne og korruption. Foto: CC
6 min. læsetid

Efterretningstjenesterne indsamler ufattelige mængder information om borgerne, men forhindrer ingen terrorangreb. Det mener William Binney, der efter mange år som teknisk chef i NSA har taget bladet fra munden og kommer med en nådesløs kritik af et inkompetent og korrupt system.


Af Jeppe Rohde

NSA – National Security Agency – blev for alvor verdenskendte, da Edward Snowden i 2013 lækkede en lang række interne dokumenter, der dokumenterede, at tjenesten systematisk overtrådte deres beføjelser og lavede omfattende overvågning af bl.a. private telefoner og mails på hele kloden. Systemet er både dybt krænkende og håbløst ineffektivt, lyder den hårde kritik fra Binney, som arbejdede for NSA i mere end tredive år.

»NSA burde følge dem, der reelt er en trussel, i stedet for at masseovervåge. Næsten alle terrorister har været kendt af myndighederne, men er ikke blevet fulgt, fordi NSA har travlt med at følge flere milliarder almindelige mennesker«, siger Binney i november 2015 til et debatmøde i København i forbindelse med verdenspremieren på dokumentarfilmen, A Good American, hvor han spiller en hovedrolle.

Den tynde tråd

William Binney blev ansat hos NSA i 1970 og er selvlært ekspert i metadata og det, man i dag kalder Big data. Den matematisk højtbegavede Binney så strukturer og mønstre, hvor andre kun så kaos og en uoverskuelig mængde data. Han forudså bl.a. Sovjets invasioner af Tjekkoslovakiet og Afghanistan og blev senere teknisk chef for organisationen.

Binney og hans gruppe udviklede i halvfemserne et effektivt computersystem, Thin Thread, der kunne behandle de enorme mængder data, som den digitale revolution gjorde til den nye slagmark.

»Når du arbejder med så store mængder af data, er du nødt til at lede efter mønstre, ellers er det som at finde en nål i en høstak«, fortæller Binney.

Deres system var netop designet til at lede efter mistænkelige mønstre, uden at overvåge det konkrete indhold af kommunikation. Kun i tilfælde af begrundet mistanke kunne indholdet dekrypteres.

Økonomisk sammenfald

Men NSAs ledelse ønskede ikke at implementere Thin Thread. De ville hellere satse alt på at udvikle et dyrt og meget mere omfattende program, Trailblazer. Et håbløst forældet system, som var fremstillet af firmaer, som sjovt nok havde økonomisk sammenfaldende interesser med topfolkene i NSA, lyder anklagen fra Binney.

Binneys projekt blev lukket endegyldigt ned i august 2001, og de ansvarlige politikere fik intet at vide om dets eksistens. Efter terrorangrebet 11. september sagde NSA farvel til både Binney og enhver tanke om beskyttelse af privatlivet.

Da William Binney og hans hold nogle år senere fik en mulighed for at analysere den massive mængde data, som Trailblazer havde tygget sig igennem i månederne op til 11. september uden at finde noget, blev deres værste mistanker bekræftet. For da man så det hele ovenfra gennem Thin Thread, stod hele terrorangrebets struktur lysende klart. Både de angreb, der blev gennemført, og dem, der gik i vasken. Det hele var lige til at fremkalde. I 2006 blev Trailblazer skrottet som den dyreste dundrende fiasko i NSA’s historie.

NSA-whistleblower Thomas Drake fortæller om, hvordan efterretningstjenesterne forsøger at bruge lovgivning til at give journalister mundkurv på.

En syg kultur

De seneste ti år er masseovervågningen af borgere over hele verden taget til, gennem bl.a.  sociale medier og Google-søgninger. NSA har desuden adgang til alle data på din smartphone.

»NSA har for få år siden bygget et gigantisk computeranlæg i Utah, men de skal nok snart bygge et nyt, fordi serverne bliver fyldte. Mængden af data, der indsamles, er eksploderet«, fortæller Binney. Han mener ikke der er noget fagligt grundlag for den masseovervågning, der foregår i dag.

»Når dit privatliv forsvinder, gør demokratiet også. En stat har selvfølgelig pligt til at beskytte sig selv mod terror og organiseret kriminalitet. Men den slags foregår næsten altid i grupper, og der er ingen objektive grunde til at forsøge at indsamle al kommunikation i verden. Tjenesterne burde være meget smartere i deres tilgang, siger Binney.

I stedet har efterretningsverdenen i årevis brugt frygt til hele tiden at udvide deres programmer, mener Binney.  En direktør i NSA udtalte efter 11. september, at angrebet var »en gave til NSA«, for nu kunne de få alle de penge, de ønskede.

»Det er et fint billede på en syg kultur i tjenesterne, hvor der aldrig bliver rokket grundlæggende ved indsamlingsstrategierne, og hvor det altid er de dyreste projekter, som ender med at blive finansieret«

NSA
National Security Agency har til formål at aflytte, indsamle og analysere alle former for kommunikation med henblik på at beskytte den ­amerikanske stats informations­systemer og opfange udenlandske, elektroniske efterretningsoplysninger. ­

Tjenesten har et årligt budget på 75 milliarder kroner.

Opfordrede til undersøgelse

I årene efter sin fyring opfordrede han og en række tidligere kolleger gentagne gange Kongressen og det amerikanske forsvarsministerium til at iværksætte en gennemgribende undersøgelse af NSA, som efter deres opfattelse ødslede millioner skattekroner bort på ineffektive programmer og forbrød sig mod borgernes ret til privatliv og retssikkerhed.

I stedet for at lytte, anklagede regeringen dog William Binney og hans kolleger for at lække statshemmeligheder og for at ligge inde med klassificerede dokumenter. Deres hjem blev i 2007 ransaget af bevæbnede FBI-agenter, og deres ejendele konfiskeret, men beskyldningerne førte aldrig til domfældelse, og da undersøgelsen af NSA endelig blev foretaget og offentliggjort, var 90 procent af den censureret.

NSA
Lækkede dokumenter fra Snowden peger på, at NSA har aflyttet og overvåget de danske fiberkabler, sandsynligvis efter aftale med danske myndigheder.

I et andet papir beskriver NSA det danske forsvars efterretningstjeneste som »en vigtig samarbejdspartner«

Tredje dokument viser, at der var planlagt betydelig overvågning under klimatopmødet i København i 2009. En lang række toppolitikere har afvist beskyldningerne med stort set enslydende formuleringer. I deres seneste årsrapport kritiserer Amnesty International, at den danske regering har afvist at undersøge, om efterretningstjenester som NSA har opereret på dansk territorium, og at man desuden »har afvist at fremlægge et overblik over lovgivningen«.

»Så jeg besluttede til sidst at fortælle hele historien til offentligheden«, fortæller Binney, der første gang stod frem i 2012. Han og folkene omkring ham havde forberedt sig godt, for de vidste godt, at man ikke bare sådan kunne udfordre hele det amerikanske efterretningsvæsen.

»Helt ærligt frygtede jeg for mit liv«, fortæller han.

»Det lyder utroligt, at dette har kunnet finde sted i så mange år, uden at nogen har skrevet om det, men jeg tror de fleste journalister er bange. Kun ganske få uafhængige medier har prøvet at bore i det. Derfor har det også været vigtigt at lave denne film«, slutter den tidligere NSA-chef.

Oprindeligt bragt i magasinet Solidaritet nr. 5, december 2015


De bedste artikler fra magasinet Solidaritet gennem tiderne.