Natur, miljø og kulturarv er truet af Baltic Pipe

Energinets arrogance i etableringen af Baltic Pipe rokker ikke bare ved retsbevidstheden. Det truer også dyreliv og den omgivende natur.

Af Baltic Pipe Nej Tak

Når et projekt er på listen over EUs Project of Common Interest, kan man tilsyneladende opføre sig, som man vil og få dispensationer ad libitum. Således truer gasrørledningen både natur, miljø og kulturarv.

Stenrev ødelagt

Energinet har under gravearbejdet i Lillebælt ødelagt et større stenrev i Lillebælt med masser af dyreliv, og undladt at retablere revet. Det til trods for, at man på forhånd stillede i udsigt, at revet ville blive genskabt.

Stenrev er en beskyttet naturtype, som er levested for mange arter. Naturpark Lillebælt, der blev indviet i 2018, har etableret mindre stenrev, som bl.a. er EU-finansieret. Naturpark Lillebælt var derfor tidligt i forhandlinger med Energinet om, at selskabet kunne afslutte Baltic Pipe-arbejdet med et stenrev.

Baltic Pipe – hvad kan du gøre?

· Arrangér et debatmøde om Baltic Pipe og fremtidens energiforsyning

· Læs mere på bevægelsens hjemmeside

· Kontakt Baltic Pipe – Nej Taks nyhedsgruppe på Facebook her – og følg bevægelsens side her.

· Lyst til at støtte kampen? Bidrag kan sendes til: Konto nr. 5322 0245384

+

Normalt må man ikke ændre på tilstanden i de beskyttede naturtyper, men her var åbenbart en undtagelse. Energinet genetablerede ikke stenrevet. Undskyldningen var, at man var i tidsnød.

Materialet, der blev gravet op for at gøre plads til gasrøret, skulle placeres (klappes) et andet sted. I klaptilladelsen står der ”Klapmaterialet skal spredes jævnt på den i pkt. C beskrevne klapplads og må ikke indeholde større faste genstande.” Imidlertid kunne Fredericia Dagblad d. 24. juli vise et billede af en af de store sten fra revet, som skulle sejles til klappladsen. Det formodes, at flere opgravede sten er endt samme sted.

Giftig spredning

Arsen og arsenforbindelser anses for at være giftige for levende organismer. Leret, der former Lillebælt, er kendt for at indeholde høje koncentrationer af Arsen, og derfor indeholder drikkevandet i området også Arsen, hvilket myndighederne er meget opmærksomme på.

Arsen forandrer sig afhængigt af, om der er ilt til stede. Under iltrige forhold er stoffet ret stabilt og findes som arsenat. Under iltfattige forhold ændres det til arsenit, som er mere opløseligt og mobilt. Det kan binde sig til kolloider (små partikler som ler og bundsediment) og derved blive mere stabilt, men når der graves, vil det igen blive ustabilt.

Tænketanken, GEOhav har boret i sagen og kan fortælle, at NIRAS, som udarbejdede Miljøkonsekvensrapporten for Baltic Pipe Lillebælt, allerede i 2016, var bekendt med, at vandkvalitetskravet for Arsen i Lillebælt var overskredet. Men i Baltic Pipe-rapporten har man set helt bort fra udvaskningen af Arsen til Lillebælt som følge af anlægsarbejdet. Og tilsyneladende er der ikke taget prøver undervejs eller efter gravearbejdets afslutning, hvilket ellers er normal procedure.

At sedimentspredningen i undersøgelsesperioden 2019 under og efter gravearbejdet i juni-august var massiv – og stadig er det – er dokumenteret flere gange af lodsejere langs Lillebælt. Sedimentet lægger sig, når det bundfælder, som en hinde over bl.a. ålegræs, som er en indikatorplante for godt vandmiljø. Planten kan derved ikke lave fotosyntese og vil visne.

Marsvin i farezonen

Arsenudvaskningen er bekymrende, da Lillebælt er kerneområde for marsvin, der er en af Bilag IV arterne i EU’s Habitatsdirektiv.

Energinet undersøgte i 2019 havbunden med ultralyd i yngleperioden, hvilket forstyrrer dyrets evne til at lytte og orientere sig.

Marsvin yngler fra midt i maj til midt i  juni og parrer sig i juli-august. Forstyrrelser i disse perioder kan få indflydelse på dyrenes ynglesucces og dermed deres bevaringsstatus. Mor-kalv-parrene er særligt sårbare over for støjpåvirkninger i den første periode, hvor forstyrrelse potentielt kan skræmme mor og kalv fra hinanden eller stresse moderen, så hun ikke får nok at spise og ikke producerer nok mælk. Begge scenarier vil nedsætte ungens sandsynlighed for at overleve første vinter.

Kulturarv destrueret

Også på kulturområdet ser Baltic Pipe ud til at blive ødelæggende: Europas største, kendte arkæologiske forekomst af 3000 år gamle kogegruber fra bronzealderen bliver gennemskåret og ødelagt af Energinet, når Baltic Pipe efter planerne føres gennem markerne ved Rønningesøgaard på Fyn i det kommende år.

Energinet har afvist ejerens indvendinger mod linjeføringen og ser dermed stort på, at Danmark har underskrevet Maltakonventionen, der har til formål at beskytte kulturhistoriske værdier.