Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
6. oktober. 2021

Ny kæmpe afsløring af elitens skattely

Den seneste afsløring fra Internationalt Consortium of Investigative Journalists bugner med navne fra den politiske top og en lang række kendte mennesker. Det store læk af 12 millioner nye dokumenter bekræfter, at meget lidt har ændret sig siden Panama Papers i 2016.

This time for… penge i skattely. Sangerinden Shakira står allerede over for en sag om manglende skattebetaling i Spanien. Hun mangler angiveligt at betale 15 millioner € i skat. Nu er hendes navn også at finde i Pandora Papers, hvor hun sammen med en lang række andre kendte er blevet afsløret i at have gemt penge i skattely. Foto: Avis de Miranda / Shutterstock

Søndag 3. oktober, breakede International Consortium of Investigative Journalists (ICIJ) nyheden om, at de havde modtaget endnu en stor portion lækkede dokumenter. Ligesom de tidligere Panama-papirer fra 2016, og Paradise-papirerne fra 2019, kommer de nye ”Pandora-papirer” med oplysninger om firmaer og mere eller mindre offentligt kendte personers finansielle forhold. I særdeleshed drejer det sig om penge, der er blevet sendt til udlandet, og som særligt er blevet opbevaret i lande og områder med meget lempelige skatteforhold.

Politikere i fokus

De hemmelige dokumenter afslører blandt andet Jordans Kong Abdullah, som skulle eje ejendomme i Malibu (Californien), Washington, London og andre steder for op mod 100 millioner dollars. Også den Tjekkiske premierminister, Andrej Babis, skulle ifølge Pandora-lækket eje ejendomme ved den franske riviera. Tilbage i 2009 har han angiveligt skudt 22 mio. dollars ind i en række skuffeselskaber, som efterfølgende havde købt et mindre slot ved navn ”Chateau Bigaud”, i nærheden af Cannes. Dermed var han ikke selv officiel ejer, og skulle ikke oplyse det som sine personlige aktiver. Herefter har han I 2018, uden den store opmærksomhed, personligt opkøbt de skuffeselskaber som ejede ejendommen.

Det er særligt en sprængfarlig sag for Andrej Babis, eftersom der er valg i Tjekkiet på fredag d. 8. oktober. Da han blev valgt i 2011, var det på løfter om at stramme op overfor skattely, og under parolen om et Tjekkiet, hvor: ”Entreprenører vil lave forretninger, og med glæde betale deres skat.” Det ser derfor særligt skidt ud, når han selv har været indblandet i tvivlsomme opkøb af udenlandske ejendomme.

Sangere, oligarker og racerkørere

Udover politikere som Andrej Babis, den tidligere britiske premierminister, Tony Blair og Kenyas siddende præsident Uhuru Kenyatta, er der en lang række rige og kendte, som også er kommet i søgelyset i forbindelse med afsløringerne. Det gælder blandt andet den tidligere Formel 1-verdensmester, Jacques Villeneuve, kendte popikoner som , og den tidligere top-model Claudia Schiffer. Både Elton John, Ringo Starr og Julio Iglesias ser også ud til at have manglet lidt ekstra på kistebunden, da de sammen med bl.a. musiker-kollegerne Swedish House Mafia og Shakira optræder i Pandora Papers.

Pandora Papers

• For tredje gang på fem år, afslører International Consortium of Investigative Journalists udbredelsen af skattely.

• Næsten 12 millioner dokumenter afslører igen massiv svindel i toppen af verdenssamfundet. Det anslås, at mellem 36.000.000.000.000 – 205.000.000.000.000 kroner er gemt i skattely.

Læs mere om Pandora Papers her

+

Foruden politikere og celebrities er en lang række forretningsmænd at finde på listen. I Rusland er flere af præsident Vladimir Putins nærmeste rådgivere og samarbejdspartnere blevet navngivet, mens også AirAsia’s grundlægger, Tony Fernandes og den ukrainske oligark, Ihor Kolomoyskyi er at finde på listen. Samlet er op mod 130 milliardærer fra bl.a. Rusland, USA og Tyrkiet nævnt i dokumenterne.

Den seneste afsløring fra den journalistiske sammenslutning bekræfter, at den superrige elite blot har fortsat sine tidligere praksisser, med at skjule deres aktiver og reelle indkomst. ICIJ har modtager millioner af dokumenter fra 14 forskellige kilder fra hele verden. Det står i kontrast til det tidligere Panama Papers-læk, som kun kom fra ét firma, det panamanske advokatfirma Mossack Fonseca. Der er tale om det største læk af hemmelige dokumenter nogensinde. Over 11,9 mio. dokumenter samlet, som over 600 journalister fra hele verden har arbejdet 2 år på at gennemlæse og faktatjekke.

Samtidig med Pandora afsløringerne, har ICIJ også undersøgt hvordan disse super rige opsøger nye firmaer, som kan hjælpe dem med at gemme deres aktiver. ICIJ har lavet en undersøgelse, hvor de finder at hundredvis af firmaer, stoppede deres samarbejde med Mossack Fonseca efter Panama papirerne, men som nu har fundet andre samarbejdspartnere. Der er altså tale om, at når en udenlandsk partner bliver fanget, står der straks en masse andre klar. Spørgsmålet bliver derfor, om Pandora papirerne bliver de sidste, eller blot de seneste i en lang række af afsløringer.


Deltag i debatten og kommenter på artiklen (kun for medlemmer)

  • […] nærheden af, når de undersøgende journalister fra ICIJ lækker en stak dokumenter i Panama eller Pandora Papers, og trækker rigdoms-hamstringens hæslige ansigt ud til verdens […]

  • Om skribenten

    Mikkel Lau Kristensen

    Mikkel Lau Kristensen

    Bachelor i Politik og Administration fra Aalborg Universitet. Studerer Analytisk Journalistik på Aarhus Universitet, og er i universitetspraktik hos  Solidaritet. Læs mere

    Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

    Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

    Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

    Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

    Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

    20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

    Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER