Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
19. januar. 2022

Det er et politisk valg, at de superrige er stukket af under coronakrisen

Der er ikke noget magisk over, at uligheden er eksploderet, og at de superrige er stukket endnu mere af under coronakrisen. Politikerne har tjent kapitalen og erhvervslivets interesser frem for arbejderklassens, og forsøgt at låne sig ud af problemet fremfor at imødegå de riges himmelflugt, skriver chefredaktør Morten Hammeken.

Klassekamp fra oven. Mens resten af verden lider, har de allerrigeste fordoblet deres formuer under coronakrisen. Illustration: Solidaritet

De rige drukner i rigdom, mens de fattige bare drukner. Der er intet nyt under solen: Thomas Piketty dokumenterede det efter Finanskrisen i sit hovedværk, Kapitalen i Det 21. Århundrede, hvor den franske økonom påviste, at den rigeste ene procent af befolkningerne på 40 år havde fordoblet sin andel af indkomsten, som nu udgjorde 15-25 % af den samlede rigdom i lande som USA, Frankrig og Japan. Knap 10 år senere bliver vi med jævne mellemrum mindet om, at eliten støvsuger verden for alle de værdier, de kan komme i nærheden af, når de undersøgende journalister fra ICIJ lækker en stak dokumenter i Panama eller Pandora Papers, og trækker rigdoms-hamstringens hæslige ansigt ud til verdens skue.

Det vil næppe chokere mange, at uligheden også er steget under corona-pandemien. Alligevel kan facts fra tid til anden ryste selv den mest kyniske kapitalisme-kritiker. I den seneste rapport fra britiske Oxfam bliver der endnu en gang sat tørre tal på den eksploderende ulighed, denne gang med fokus på udviklingen de seneste to år i coronaens tegn.

Verdens ti rigeste mennesker har i perioden fordoblet deres rigdom, og ejer nu mere end de fattigste 3 milliarder mennesker. Deres rigdom har, som det også fremhæves i rapporten, nået så absurde højder, at de hver især kunne kaste 1 million dollars om dagen ind i et bål, og stadig være milliardærer om 400 år. Ulighed dræber, hedder rapporten, og det skal tages bogstaveligt; 21.600 mennesker anslås i Oxfam-rapporten at dø hver eneste dag som følge af ulighed.

Også i Danmark har de rigestes formuer nået nye, oligarkiske højder i corona-perioden. Der er kommet 15 nye milliardærer. LEGO-dynastiet har på tre år mere end fordoblet sin formue, og vurderes nu at have 322.500.000.000 kr. på kistebunden, mens Bestseller’s Anders Holch Povlsen i samme periode har næsten tredoblet sin værdi. Og sådan kunne man blive ved.

“Den voksende ulighed er ikke nogen naturlov, men udstiller den politiske prioritering: At tjene kapitalen og erhvervslivets interesser frem for arbejderklassens.”

Det interessante er imidlertid ikke, hvor meget rigere, de i forvejen grotesk rige er blevet, men hvordan det kan ske i en situation, hvor resten af verden lider under stigende inflation, vareknaphed og en dødelig pandemis hærgen. Er den enes død pr definition den andens brød?

Den voksende ulighed er ikke nogen naturlov, men udstiller den politiske prioritering: At tjene kapitalen og erhvervslivets interesser frem for arbejderklassens. Intet sted er det mere tydeligt end i indretningen af de økonomiske hjælpepakker, man har vedtaget på Christiansborg. Her er de mindst bemidlede blevet smidt under bussen af et samlet Folketing, der til gengæld har holdt hånden under erhvervslivet. Mens næsten halvdelen af de såkaldte ‘kombinatører’ – altså folk, som forsøger at overleve gennem et mix af forskellige jobs – fik afvist deres ansøgninger om støtte i 2020, og har måttet kæmpe sig gennem en bureaukratisk ansøgningsjungle, har de store virksomheder fået milliarder. Den klimasvinske flybranche fik tidligt i krisen hundredvis af millioner for at flyve rundt med tomme fly, et vanvid der i øvrigt fortsætter i 2022. Føromtalte Holch Povlsen’s Bestseller fik 81 millioner kr. i statsstøtte, men viste sig at tjene så godt under krisen, at han måtte give dem tilbage.

Pengene til de rigeste kommer ikke som manna fra himlen. Den store statsstøtte til erhvervslivet er blevet finansieret af kæmpe lån, og i takt med, at de superriges formuer har slået rekorder, er Danmarks gæld vokset med 130 milliarder kr. frem til november sidste år. Det tal må forventes at stige yderligere, når Nationalbanken frigiver tallene for hele 2021 senere på året. Minkavlere, milliardærer og multinationale virksomheder har scoret profitten. Resten af befolkningen må tage til takke med mere gæld og stigende priser på alting: Deres elregning er fordoblet, og dagligvarer koster nu en almindelig familie op til 1.000 kr. mere om måneden.

Coronakrisen har ramt hele verden, men har sparket hårdest til de folk, der allerede ligger ned. Som sædvanlig er det almindelige mennesker, der må holde for, når krisen kradser, mens politikerne forgylder deres venner i toppen. Man kunne have prioriteret hjælpepakker til de essentielle sektorer, i stedet for at give dem honninghjerter og utilstrækkelige vinterpakker. Man kunne have beskattet eliten, og prioriteret at hjælpe de mest udsatte. I stedet har man fra politisk hold gjort virksomheders fortsatte profit vigtigere end sundhedskrisen. “I hjertet af enhver krise ligger der en stor mulighed”, sagde Albert Einstein. Under corona-pandemien er det kapitalist-klassen, som med politisk hjælp har udnyttet dén indsigt til perfektion.


Om skribenten

Morten Hammeken

Morten Hammeken

Cand.mag. i idehistorie og Europastudier. Redaktør på Verdenspressen og tidligere ansvarshavende redaktør på Solidaritet (2019 - 2023). Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER