Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
26. oktober. 2022

Ny rapport: EU-landene har sparet 80 milliarder kr. på grøn omstilling siden Putins invasion

Efter Ruslands invasion af Ukraine er der for alvor kommet skub på den grønne omstilling i det europæiske energimarked, viser en ny rapport fra klimatænketanken E3G. Miljøorganisationen NOAH påpeger dog, at EU’s definition på grøn energi er problematisk.

Foto: Wiki Commons

Imens olie- og gaspriserne det seneste halve år er tordnet mod skyerne, viser en ny rapport fra E3G en rekordmæssig vækst inden for grøn energi i Europa fra marts til september i år. Væksten har samlet set sparet europæiske lande for 11 milliarder Euro (ca. 82 mia. kr.) i alt, imens priserne på fossile brændstoffer fortsat skyder i vejret, viser rapporten.

En opgørelse fra klimatænketanken Ember – som i samarbejde med E3G har udarbejdet rapporten – viser også, at sol- og vindproduktionen samlet har oplevet den største vækst i denne periode ud af alle former for energiproduktion.

En fjerdedel af al elektricitet i EU bliver nu produceret ved hjælp af enten vind- eller sol-energi, hvilket er den højeste andel nogensinde. Det står i kontrast til Storbritannien, hvis forbrug af fossile brændstoffer steg fra 73 til 77 milliarder kubikmeter i løbet af selvsamme periode marts-september. Alligevel brugte EU-landene stadig omkring 82 milliarder euro på fossile brændstoffer i samme periode, mens produktionen af sortkul og brunkul også er steget i samme periode.

Danmark med i front på papiret

Ifølge E3G viser tallene både potentialet i – og især vigtigheden af – at fortsætte den grønne omstilling af det europæiske energimarked. EU-landene har generelt fremsat langt mere ambitiøse mål for produktionen af vedvarende energi end før invasionen.

Hvor lande som Portugal, Østrig, Danmark og Nederlandene nærmer sig uafhængighed af fossile brændstoffer til deres energiproduktion, halter det andre steder. Især de østeuropæiske lande har været afhængige af importen af russisk gas, og her er klimaambitionerne også mere beskedne. Samlet vil over 60% af EU’s energi dog i 2030 blive produceret af vedvarende energi. 

Målene bliver sat af de enkelte lande, og trods fremgang på energiområdet, er EU’s overordnede klimaambition stadig kun 45 % vedvarende energi i 2030. Der er dog stadig væsentlige problemer med den måde, EU har valgt at tackle energikrisen på, mener Jacob Sørensen fra klimaorganisationen NOAH. Han forholder sig skeptisk til målene, særligt når det kommer til EU’s ‘taksonomi’ for vedvarende energi – altså hvad man regner med som bæredygtig energi.

Atomkraft og bioenergi med i regnestykket

”Den nye taksonomi er ikke særligt god, og betyder, at atomkraft og blå brint (brint produceret fra fossilgas, red.) vil blive betragtet som grøn energi”, siger Jacob Sørensen.

Han peger også pået andet problem, nemlig den omfattende brug af bioenergi i EU’s planer for den grønne omstilling. Og Danmark er ét af de lande, som er storforbrugere af netop bioenergi, der omfatter træpiller, træflis og andet bionedbrydeligt affald.

”I Danmark har vi en strategi om, at al den gas, der flyder igennem danske rør, enten skal være biogas eller brint i 2030”, forklarer Jacob Sørensen. Problemet er her, at biogassen f.eks. vil blive produceret af gylle fra landbrugssektoren. Så selvom biogassen officielt er en grøn vedvarende energikilde er produktionen af den problematisk, da dens input klimabelastende. Og hvis man ikke får styr på udsivningen fra ventiler og revner i biogasanlæggene, så forbliver biogas. end det gas, det skal erstatte.

”Der er en del af den bioenergi, som bliver produceret, hvor det reelt set ville have været bedre at brænde fossilgas i stedet, fordi udledningen med alt inklusive simpelthen er større”, siger Jacob Sørensen.

Biobrændsel fra fx rapsmarker bliver regnet med som grøn energi i EU-regi. Problematisk, mener Jacob Sørensen fra klimaorganisationen NOAH. Foto: Boillot/Shutterstock

Gas fortsat vigtig for EU-landene

Trods den positive udvikling i den grønne omstilling, vil Europas afhængighed af naturgas fortsætte. Her har kampen handlet om at finde nye leverandører af naturgas, som kan erstatte importen af russisk naturgas. Og det er et problem, at EU-landene i årevis har brugt naturgas som et ‘brohoved’ i ambitionen om at opnå en energisektor baseret på vedvarende energi, mener Jacob Sørensen.

“Det er godt, at mange EU-lande får øjnene op for, at nu er det tid til at producere mere reel vedvarende energi.”

Jacob Sørensen, NOAH

”Det har lige fra starten været en fejlbeslutning, både politisk og økonomisk”, siger NOAH-talsmanden og uddyber: ”Argumentet har været, at det var en form for ‘overgangsbrændsel’, da gas udleder mindre end kul. Her har man selvfølgelig ikke medregnet lækage og lignende problematikker. Det er en halv løsning, man har fundet, det har reduceret lidt, men den kapital, der er blevet brugt på at udbygge gasnettet, er så ikke blevet brugt på nødvendige investeringer i vedvarende energi.”

Billig russisk naturgas skulle gøre overgangen fra kul, olie og atomkraft nemt for Europa. I stedet har den russiske afhængighed ført til en af de værste energikriser i europæisk historie, og potentielt en ny økonomisk krise. E3G’s rapport viser også, at importen af russisk gas steg efter Ruslands ulovlige annektering af Krim-halvøen.

Det er derfor positivt – men måske ikke overraskende – at der efter den russiske invasion for alvor er kommet skub på udbygningen af vedvarende energi i EU, siger Jacob Sørensen til Solidaritet.

”Det er godt, at mange EU-lande får øjnene op for, at nu er det tid til at producere mere reel vedvarende energi”, siger han og understreger, at der dog stadig er et gab mellem EU’s klimaambitioner og de metoder, man tager i brug for at nå dem.

‘Vindenergiens Saudi Arabien’ ligger langt ude i fremtiden

Ifølge E3G-rapporten kan afhængigheden af gas risikere at sende et forkert signal til resten af verden, både på grund af satsningen på bioenergi, biogas og blå brint, men også det fornyede fokus på ‘LNG’ – Liquified Natural Gas – der skal erstatte den russiske gas.

I forhold til Danmarks ambitioner om at blive storeksportør af grøn energi – en slags vindenergiens Saudi Arabien – kan man ifølge Jacob Sørensen med fordel sænke sine forventninger lidt.

”Det er ikke realistisk, at vi kan producere meget mere vedvarende energi end vi selv forbruger. Det er begrænset, hvor mange vindmøller og solpaneler vi kan stille op, både når det gælder på land og med havvindmøller. Blandt andet fordi, der er en biodiversitetskonvention, som vi skal overholde både på land og til havs.”


Om skribenten

Nikolaj Ferguson Nielsen

Nikolaj Ferguson Nielsen

Bachelor i historie fra Aalborg Universitet. Læser analytisk journalistik (cand.public) på Aarhus Universitet/DMJX. Praktikant hos Solidaritet. Læs mere