Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
EU
20. marts. 2021

Nyt EU-netværk i Enhedslisten: De grænseoverskridende problemer kan ikke løses ved udmeldelse!

Nyt EU-netværk vil ændre på Enhedslistens EU-politik. Læs deres begrundelse her.

Skal Enhedslisten ændre holdning til EU? Ja, mener en gruppe medlemmer i et nyt “EU-netværk”. Illustration: KLE-art

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.

På årsmødet i 2022 skal Enhedslisten diskutere og vedtage en ny EU-politik. Vi er en gruppe partimedlemmer, som ser anderledes på EU-politikken, og de muligheder der er for at bruge og forandre EU, end partiet har gjort indtil nu. Vi vil derfor blande os i debatten i partiet i det kommende år, frem mod årsmødet 2022, med det formål at årsmødet 2022 vedtager en forandring af partiets nuværende  EU-politik.

Vi er en broget flok, som ser forskelligt på mangt og meget – også når det gælder debatterne i og om  Enhedslisten. Vi er dog enige om én ting, nemlig at vi vil ændre partiets EU-politik. Vi ønsker at anerkende, at EU er rammen for den politiske kamp på europæisk plan, og at det ikke giver mening at stå uden for, hvis de store grænseoverskridende problemer skal løses. Derfor er vi imod udmeldelse.

Kravet om udmeldelse af EU placerer i øvrigt Enhedslisten i en naturstridig alliance med de mest nationalkonservative kræfter i Danmark og Europa. Vi ønsker et tæt samarbejde i Europa, også – og ikke mindst – med progressive bevægelser og partier i andre lande.

Men vi har ikke et forkromet og detaljeret programforslag. Vi vil derfor arrangere åbne debatmøder i den kommende tid, for at diskutere grænseoverskridende problemer – og de venstreorienterede løsninger. Vi håber at mange vil deltage.

I foråret laver vi to offentlige – digitale – debatmøder. Et om Brexit, set fra den britiske venstrefløjs side. Og et møde med die Linke om hvad man kan bruge EU til som venstrefløj. Vi vil samtidig invitere alle medlemmer af Enhedslisten, som deler vores ønske om at ændre partiets EU-politik, til at være med i netværket. Vi holder digitale møder – og planlægger at holde et fælles fysisk dagseminar, når det er muligt. Formentlig lige efter sommerferien.

Du kan henvende dig til en af os fire der står nedenunder. Vi ser frem til debatterne!

Deltag i debatten og kommenter på artiklen (kun for medlemmer)

  • […] mangeårige EU-politik, og bevæge partiet i en mere EU-positiv retning. Der er blandt andet dannet et netværk, som har optrådt i flere medier med kritik af partiets vedtagne politik, og som har skrevet en […]

  • […] i Enhedslisten er modstand mod udmeldelse af EU. Det hersker der ingen tvivl om. Den 20. marts 2021 skrev netværket f.eks. i Solidaritet: ”Vi ønsker at anerkende, at EU er rammen for den politiske kamp på europæisk plan, og at det […]

  • […] om én ting, nemlig at vi vil ændre partiets EU-politik”. Sådan skrev EU-politisk netværk i Solidaritet 20. marts 2021 i forbindelse med, at Enhedslistens EU-politik skal diskuteres på partiets kommende […]

  • Om skribenten

    EU-politisk netværk i Enhedslisten

    EU-politisk netværk i Enhedslisten

    Enhedslistens EU-netværk består af: Bjarke Friborg, Hans Lauge Hansen, John Andersen, Keld Albrechtsen, Mikkel Warming, Maja W. Albrechtsen, Martin Svendsen, Peder Meyhoff, Poul Erik Pedersen, Reinout Bosch, Søren B. Andersen og Vibeke Syppli Enrum.   Du kan rette henvendelse på mail her: Mikkel Warming, Reinout Bosch, Vibeke Syppli Enrum. Læs mere

    Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

    Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

    Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

    Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

    Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

    20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

    Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER