Nyt studie: Børn af de rigeste forældre har modtaget flere velfærdsydelser end børn af de fattigste

Et nyt studie viser, at det offentlige slet ikke omfordeler så meget af samfundskagen, som man ellers kunne tro. Studiet er udført af Rockwool Fonden. Og det viser blandt andet, at personer, hvis forældre tilhører de 10 pct. rigeste i Danmark, har modtaget flere velfærdsydelser end personer, hvis forældre er blandt de 10 pct. fattigste.

”Middelklassen og de rigeste bruger velfærdsydelserne mere, end dem fra lavere kår,” forklarer forskningsprofessor Jacob Nielsen Arendt, der står bag studiet fra Rockwool Fonden.

Velfærdsydelser defineres som daginstitution, skole, hospital, sundhedsydelser og uddannelse. Forskerne kan se, at forskellige grupper benytter sig af forskellige ydelser. Fx benytter de rigeste sig i højere grad af uddannelse end de fattigste. Og det betyder, at de samlet set får en større del af velfærdsydelserne. Det på trods af, at den fattigste gruppe benytter sig mere af sundhedssektoren.

Dyr uddannelse går til børn fra gode kår

”Vi kan dokumentere, at den meruddannelse, som dem fra de velstillede hjem får, er dyrere end de merudgifter, som dem fra lavere kår får i sundhedsydelser. Så samlet set modtager dem, der selv er opvokset i bedre kår, mere støtte via velfærdsydelser over et arbejdsliv, end dem fra ringere økonomiske kår,” siger Jacob Nielsen Arendt. 

Han forklarer, at der stadig foregår en stor omfordeling i Danmark, fordi mange danskere modtager ydelser i form af folkepension, dagpenge, SU og kontanthjælp. Disse ydelser kaldes for overførselsydelser.

Overførselsydelserne medvirker stadig til at reducere indkomstafhængigheden mellem generationer, mens det omvendte er tilfældet for velfærdsydelser. De forstærker sammenhængen mellem generationer, fordi de velstilledes børn uddanner sig så meget mere.

Det offentlige omfordeler mindre

Jacob Nielsen Arendt har også forsket i udviklingen af ulighed i Danmark. Og her har resultaterne af hans seneste studie overrasket ham.

“Samlet set modtager dem, der selv er opvokset i bedre kår, mere støtte via velfærdsydelser over et arbejdsliv, end dem fra ringere økonomiske kår.”

Jacob Nielsen Arendt, forsker v. Rockwool Fonden

Det ser nemlig ud til, at det offentlige siden 1995 har været en medvirkende faktor til, at uligheden er stedet med 33 pct, efter der er betalt skat og udbetalt overførselsydelser.  

”Væksten i ulighed efter omfordeling har været en af de største i den vestlige verden,” forklarer forskeren.

Hans studie viser, at uligheden har været stort set konstant siden 1995, hvis man kun ser på indtægter før skat og fordeling af offentlige ydelser. Men hvis man ser på uligheden efter, der er betalt skat og udbetalt overførselsindkomster, så er uligheden steget markant.

”Der foregår stadig en stor omfordeling, men omfordelingen er blevet mindre, så uligheden efter omfordeling er blevet større. Men selv efter omfordeling er Danmark stadig et af de mest lige lande i verden,” siger han.

Reformer skyld i øget ulighed

Forskeren peger på, at udviklingen formentlig skyldes, at der er blevet indført mange skattereformer og reformer af overførselsindkomster.

Blandt andet er en lang række overførselsydelser blevet indekseret, så de ikke følger med lønudviklingen. På den måde mister de værdi over tid.

”Det er vores bud, at de mange reformer er kraftigt medvirkende til, at uligheden er øget, fordi man har nedsat skatterne og har mindsket overførselsindkomsterne. Det positive ved det er, at der er kommet flere i arbejde. Den anden side af den mønt er så, at der er nogle grupper, som får mere til sig selv, mod at dem, der er på overførselsindkomst, får mindre.”