Omsorgssvigt i de øvre klasser er vores blinde vinkel
Det er en udbredt myte, at omsorgssvigt er forbeholdt de ressourcesvage. Alle undersøgelser viser, at det også er et problem blandt overklassens børn, skriver medlem af Socialudvalget i Københavns Borgerrepræsentation, Charlotte Lund.
Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.
Afsløringerne fra Herlufsholm vidner også om systemets berøringsangst overfor at tage affære, når børns mistrivsel sker på dyre adresser. Systematiske, voldelige og seksuelle overgreb på børn på en prestigefuld skole er forfærdende, men ikke decideret overraskende.
For det er ikke nyt, at autoritær opdragelse hyldes i det miljø. Vi har set det på en række lignende kostskoler i eksempelvis England. Men når vold og nedgørelse fordømmes – og indberettes – i den brede befolkning, har det en anden status i samfundets top. Her ‘bygger det karakter’.
“Vold og mistrivsel skader et barn, uanset hvilket postnummer det sker i.”
Det er er problem, hvis berøringsangst, “respekt for traditioner” og myten om at det kun sker omsorgssvigt blandt de mindrebemidlede betyder, at nogle børn i mistrivsel lades i stikken. For vold og mistrivsel skader et barn, uanset hvilket postnummer det sker i. Og noget tyder på at det kan være tilfældet. “Når jeg var ude i rabarberkvarterne, havde lederne ingen problemer med at tale om børnenes vanskeligheder, og de havde endda et meget åbent sprog omkring det. I de rigere kvarterer nægtede de simpelthen at deltage i en overgrebs-ordning. Der var det et tabu”, udtalte psykolog Niels Peter Rygaard, der er specialiseret i omsorgssvigt, til Berlingske Tidende tilbage i 2014. Her bakkes han op af blandt andre børneforsker Per Schultz Jørgensen, der ikke mener, at systemet er gearet til at håndtere ressourcestærke forældre.
Alle børn fortjener trivsel og sikkerhed
Man kan frygte, at tingene ikke har ændret sig det store siden 2014. Jeg studsede i hvert fald over, hvordan Politiken i 2020 vinklede en historie om en børneindberetning i et pænt kvarter. Artiklen havde overskriften “Når der kommer en indberetning på sådan nogle som os, er systemet blevet paranoidt”, og bruger mere tid på at beskrive familiens hjem, med “…den otte meter lange og tre meter høje sydvendte vinduesparti og lyser op i stuen, der næsten er for pæn til Solrød”.
Myten om, at omsorgssvigt udelukkende sker blandt ressourcesvage, ikke “sådan nogle som os” lever i bedste velgående. Og det burde den ikke. For det giver os en blind vinkel på børnetrivsel. Faktum er, at antallet af underretninger steg i 2020 – også i landets rigeste kommune, Gentofte. Herlufsholm-sagen bør være en påmindelse om, at alle børn fortjener trivsel og sikkerhed. Uanset klasse.
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER