Opråb fra bestyrelsesmedlem i Danmarks Naturfredningsforening: Dansk landbrug er et beskyttet værksted

Debatindlæg er udtryk for skribentens egen holdning. Læs mere om Solidaritets principper for debat her, og kontakt os hvis du selv har noget på hjerte.

Niels Bünger har fisket ved Skive på Limfjorden, siden han var tre år gammel. Der er ikke længere lige så meget at fange, som da han var barn. I sommeren 2020 havde han ved sensommertide en dag 122 døde ål i sine ruser. De var døde af iltmangel indsvøbt i et hvidt lig-lagen – som man kalder det lag af forrådnede alger på havbunden.

Lars Hast er en af de få erhvervsfiskere, der er tilbage i Lillebælt.  ”Normalvis om sommeren kunne vi fange op til 70 – 80 kilo fisk på en god dag. I dag er du heldig, hvis du fanger så mange, som du selv kan spise,” siger Lars Hast.

Kun 2 af 119 kystnære områder lever op til EU’s vandkrav

Kun to ud af 119 danske kystnære områder lever op til kravene for EU’s vandkrav. Det viser tal fra Miljøstyrelsen.

“Regeringen taler helst ikke om koen i rummet. Skal der tales om den, så skal venstrefløjen hive kreaturet og svinet ind i forhandlingslokalet. Det opfordres I hermed kraftigt til at gøre!”

Samtidig viser nye målinger fra Miljøstyrelsen, at iltsvindene starter tidligere end foregående år, hvilket nok skyldes klimaændringernes tendens til mere regnvejr. På trods af vandmiljøplaner i årevis, kan man således ikke se noget resultat hos fiskerne, og iltsvind-områderne udvider sig hele tiden. Biodiversiteten er således i frit fald også i vores havmiljø.  Årsagen er udsivning af kvælstof og fosfor fra landbruget.

Tal fra Miljøstyrelsen viser også, at landbruget står for omkring 60-70 procent af kvælstofudledningen, mens renseanlæggene står for cirka fem procent. Yderligere fem procent kommer fra havbrug, dambrug, industri, overløb, mens naturlig udvaskning fra jorden står for cirka 20 procent.

Svineindustrien hærger

Men hvorfor er det så svært at få formindsket iltsvindet i vores have? Det skyldes vores kødproduktion af svin og kvæg.  Landbruget fylder ca. 62 % af landet, og på ca. 80 % af denne jord dyrkes der foder til kødproducenterne.  Det kræver kunstgødning og gyllespredning – og noget af den siver ud i havmiljøet!
Vi producerer fx ca. 42 mio. svin om året. Knap 10 mio. af dem dør inden for de første uger. 26.000 pattegrise dør således dagligt i svineindustrien. De dør af sult eller ligges ihjel af tremmesoen.  Sjovt nok, er det ikke noget, pruhestefolket er så optaget af, de er mere optaget af, at man sætter vildheste ud i helårsafgræsning i visse naturområder!

I Danmark er vi nr. 1 og producerer 215 svin pr. 100 danskere. Holland er nr. 2 og producerer 70 svin pr. 100 hollændere, men deres tal er faldende. Billigt svinekød til kineserne – og gylle med tilhørende lig-lagen til danskerne. Samlet set står landbruget for ca. 1/3 af Danmarks udledning af metan, lattergas, (dyrenes prutter og bøvser) og CO₂ udledning fra jorden.

Iltfattig landbrugspakke

Men det vil regeringen vel så tage fat på at ændre, så vi når reduktionsmålene, ikke sandt? Nej, ikke det, der ligner. De siger godt nok, de vil reducere med 7 mio. tons CO₂, men kun 1.6 mio. af de tons stammer fra teknologier vi kender. Resten tilskrives teknologier, der ikke er opfundet endnu, såsom ‘pyrolyse’, der muligvis kan omdanne gylle til flybrændstof.

Regeringen vil nemlig udvikle, ikke afvikle dansk landbrug, lyder dens monotone spindoktor-omkvæd. Regeringen vil ikke nedbringe kødforbruget overhovedet, og der skal jo også sikres arbejdspladser. Selv om meget tyder på, at omlægning til mere vegetabilsk fødevareproduktion vil kunne skabe mange job.

Det var så regeringens mistrøstige budskab til de 2 millioner danskere under 30 år, som fik smækket dette budskab i hovedet om deres fremtid! Regeringen taler helst ikke om koen i rummet. Skal der tales om den, så skal venstrefløjen hive kreaturet og svinet ind i forhandlingslokalet. Det opfordres I hermed kraftigt til at gøre!

Regeringens tyrkertro på teknologiske fix

Regeringen siger alle de rigtige varmluftsord, men det kniber med handling. Den bilder folk ind, at vi kan fortsætte som hidtil – hvis vi bare er lidt innovative med nogle tekniske småjusteringer. Vi vil jo så gerne tro det, når de talende jakkesæt siger det, for så er vi jo dejligt fri for selv at ændre adfærd. Det kunne jo kræve noget af os, som ikke er så lystbetonet? Uha da. Selvpisk på egne rygstykker? Næ, så hellere købe lidt stribet flæsk nede i Netto.

Men det er selvbedrag. Som bioetikeren Mickey Gjerris sagde forleden i en samtale med Theresa Scavenius: Det svarer fuldstændigt til, at regeringen i 2005 havde sagt, at drejeskive-telefonen vil vi fastholde og udvikle på, for det er der arbejdspladser i! Kødproduktion er so much yesterday!

Legitime krav til landbruget

Landbruget og den enkelte landmand er forgældet til op over begge skorstene. Det kan kun lige løbe rundt, fordi det får offentlige tilskud. Faktisk er landbruget en slags beskyttet værksted, som Mickey Gjerris udtrykker det. Vi må derfor som skatteydere have et berettiget krav om en bæredygtig landbrugsproduktion, der fremover skal foregå på et mindre areal, fordi naturen skal have mere plads af hensyn til biodiversiteten.

Hvilket minder mig om, at vi slet ikke har været inde på giftlandbrugets forurening af vores grundvand, som lukker den ene vandværksboring efter den anden. Hvis ikke regeringen forstår, at vi må kræve en grundlæggende omlægning af vores landbrugsproduktion, så må den bringes til at forstå det. Foreløbig tyder alt på, at Axelborg har haft maksimal indflydelse på regeringsudspillet, og forleden holdt Mette Frederiksen frokostmøde med Jakob Ellemann.

Laver regeringen et landbrugsforlig med højrefløjen, så beviser den endegyldigt, at dens påstand om at være ‘Danmarkshistoriens grønneste regering’ bare var konventionelt valgflæsk – og miljømålene vil dermed være smidt på møddingen.