Orange fangedragter, waterboarding og tortur uden rettergang. Guantánamo-lejren fylder 20 år i dag

I dag tirsdag 11. januar er det 20 år siden, at USA åbnede det siden så berygtede torturfængsel Guantánamo på flådebasen i Cuba. Fangelejren blev oprettet i kølvandet på terrorangrebet i USA 11. september 2001, og den blev hurtigt et symbol på de omfattende menneskerettigheds-brud, som kendetegner USA’s erklærede ”krig mod terror”. Lejren er blevet brugt til at kunne afhøre og torturere vilkårligt fængslede personer – uden nogen juridisk beskyttelse fra det amerikanske retssystem. Tværtimod. Water-boarding og andre bestialske torturmetoder har sammen med manglende adgang til medicinsk behandling siden hørt til dagens orden på Guantánamo.

Uønsket amerikansk lejemål

Den amerikanske flådestation Guantánamo Bay, som udgør 116 km², blev etableret i 1898, da USA overtog kontrollen med Cuba fra Spanien ved afslutningen af den amerikansk – spanske krig. I 1902  blev det nyoprettede amerikanske protektorat indskrevet i den nye cubanske forfatning – USA fik retten over Guantanamo Bay og betingede sig, at Cuba ikke overdrog noget cubansk territorium til nogen anden fremmed magt end USA.

“USA’s regering har hævdet, at folk tilbageholdt på Guantánamo juridisk er uden for USA og derfor ikke er beskyttet af de samme forfatningssikrede rettigheder som folk, der opholder sig i USA.”

I 1903 underskrev Cubas præsident den cubansk-amerikanske traktat, hvori USA fik et evigt lejemål af Guantánamo Bay. Traktaten slår blandt andet fast, at USA har komplet juridisk kontrol over området, så længe Cuba er anerkendt som en selvstændig republik. Siden den cubanske revolution nytåret 1958-59 har Cuba kun indløst én amerikansk lejerate for Guantánamo Bay, og nægter at indløse flere, da man mener, lejekontrakten er ulovlig, fordi den blevet underskrevet under trusler eller ved brug af magt.

Den omstridte suverænitet over området udnytter USA ved at mene, at suveræniteten over området til syvende og sidst ligger hos Cuba. Derfor har USA’s regering hævdet, at folk tilbageholdt på Guantánamo juridisk er uden for USA og derfor ikke er beskyttet af de samme forfatningssikrede rettigheder som folk, der opholder sig i USA.

Præsident Biden fanget ind af Guantanamo

Om få dage er det ét år siden, at Joe Biden blev indsat som præsident. Som vicepræsident udtalte Joe Biden i 2009: ”Vi vil lukke fangelejren ved Guantánamo Bay.” Men siden har Biden skruet ned for forventningerne til en lukning. Biden-administrationen løslod i juli 2021 den første fange i fem år – og bragte antallet af fanger ned på 39. Samtidig bebudede han, at man planlægger at lukke det berygtede fængsel inden udgangen af 2024. Sporene fra præsident Barack Obama viser, at løfter bestemt ikke altid holdes. Obama lovede ved sin tiltræden at lukke Guantánamo-lejren inden for ét år. Det skete som bekendt ikke. 

Guantánamo har internationalt gennem årene udløst skarp kritik, senest af Amnesty International, der i en rapport sidste år dokumenterede de fortsatte brud på menneskerettighederne.  Krikken har ført til protester internationalt, heriblandt også – om end afdæmpet – fra danske regeringer. Men nu er tidligere dansk kritik af Guantánamo helt forstummet og blevet afløst af rungende tavshed. Siden regeringsskiftet i 2019 har både statsminister Mette Frederiksen og udenrigsminister Jeppe Kofod været helt tavse om Guantánamo. Derfor er der god grund til at opfordre den danske regering til – ved 20-året for Guantánamo – at bryde tavsheden og kræve, at USA straks lukker torturlejren.

Danmark bør række USA en hjælpende hånd med at afvikle Guantánamo

Men Danmark bør også række USA en hjælpende hånd med afviklingen af Guantánamo ved om nødvendigt at modtage nogle af 39 fanger, der uden rettergang fortsat opholder sig på Guantánamo. Danmark har om noget land årelang ekspertise i tværfaglig rehabilitering af torturofre. Allerede for 40 siden åbnede læge Inge Genefke Rehabiliteringscentret for Torturofre som et af de første centre i verden mod tortur. Samtidig førte en dansk diplomatisk indsats til vedtagelsen af FN’s konvention mod tortur i 1984.

“Man må håbe, at udenrigsminister Jeppe Kofod og Danmark – som en del af det internationale samfund – vil leve op til sin opfordring om at bekæmpe straffrihed for tortur og vilkårlige fængsling.”

FN’s konvention mod tortur pålægger de lande, der har ratificeret konventionen – heriblandt USA – at retsforfølge tortur. Derfor bør Danmark samtidig opfordre USA til at få undersøgt anklagerne mod Bush-administrationen for dens ansvar for tortur på Guantánamo. Det haster med et retsopgør. I juli døde Donald Rumsfeld uden at være blevet retsforfulgt for sit ansvar for brug af de såkaldte ”udvidede afhøringsteknikker” – en omskrivning og hvidvaskning for systematisk brug af tortur på Guantánamo.

Men tilsyneladende er den danske regering – noget overraskende – nu indstillet på, at det internationale samfund skal bekæmpe straffrihed for grove menneskerettighedskrænkelser. I et nyligt debatindlæg skrev udenrigsminister Jeppe Kofod(S) sammen med Rasmus Grue Christensen fra ‘Dignity’:

”I de seneste femten år er der hvert år blevet mindre demokrati og mere autoritær undertrykkelse rundt om i verden. Vilkårlige anholdelser og fængslinger finder systematisk sted i flere dele af verden – og de ledsages ofte af tortur eller anden umenneskelig behandling. Alt for mange af disse grove menneskerettighedskrænkelser dokumenteres eller efterforskes aldrig” og fortsatte: ”Denne straffrihed er ødelæggende for både ofrene, retsstaten og folkestyret. Krænkelserne gemmes ofte væk, med henvisning til at det er ’interne anliggender’, som det internationale samfund ikke skal blande sig i… Når repressive stater afviser at efterforske og retsforfølge forbrydelser på eget territorium, må det internationale samfund træde til. Det er en vigtig forudsætning for at kunne bekæmpe straffrihed i fraværet af effektive retsstater.”

Ordene kunne for så vidt være en rammende beskrivelse af netop Guantánamo. Man må håbe, at udenrigsminister Jeppe Kofod og Danmark – som en del af det internationale samfund – vil leve op til sin opfordring om at bekæmpe straffrihed for tortur og vilkårlige fængsling. Lukning af Guantánamo, hjælp til torturofrene og retsforfølgning af de ansvarlige for torturen på Guantánamo vil være en flot markering af 20-året for den historiske skamplet, som Guantánamo er. Danmark bør yde sit bidrag dertil.