Per Clausen: ”Jeg var tæt på at melde afbud. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige”
Onde tunger vil måske sige, at det er dumt at tage til et offentligt debatmøde, kort efter man har luftet interne stridigheder i pressen. Men heldigvis for tilhørerne valgte Per Clausen på en sober og respektfuld måde at dele sin analyse af, hvorfor Enhedslisten gik så meget tilbage ved valget
Det er aldrig sjovt at være ude i et stormvejr som politiker – uanset at man måske selv har været med til at skabe stormen. På trods af det havde Per Clausen fra Enhedslisten valgt at møde op til Solidaritets konference lørdag 19. november, hvor han var et af hovednavnene i debatten: Venstrefløjen efter valget – Hvad gør vi nu?
Kort inden havde han tilkendegivet, at han bestemt ikke er enig med tidligere politisk ordfører Pernilles Skippers (Ø) analyse af valgresultatet. På Twitter havde han skrevet, at det var skuffende, at hun brugte sin medieadgang til at bekræfte fordomme om Enhedslisten.
Skytsene var dog gemt væk til debatmødet, og som en slags forklaring af forløbet forsvarede Per Clausen sig med, at journalisterne normalt aldrig interesserer sig for interne uenigheder i Enhedslisten, og aldrig tidligere har omsat dem til artikler, når han har talt om dem.
Går i ét med tapetet
Per Clausen startede således med at fortælle, at han var tæt på at melde afbud til Solidaritets offentlige debatarrangement, der blev afholdt i Dansk El-forbunds lokaler ved Nørrebro Station i København.
”Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige,” forklarede han, hvorefter han dog alligevel godt kunne få en time til at gå med sin analyse af, hvorfor Enhedslisten mistede 4 mandater ved Folketingsvalget 1. november.
”Der er to grunde til, at der er færre, som stemmer på Enhedslisten. Den første er, at nogle synes, at S og SF er blevet gode nok. Den anden er, at nogle ikke stemmer på Enhedslisten, fordi vi ikke har en radikal kritik,” sagde han og konkluderede:
”Begge forklaringer kan godt være sande samtidig. Vi går for meget i ét med tapetet.”
Han undrede sig dog også over, at vælgerne stemte på Socialdemokratiet for at sikre sygeplejerskerne et lønløft, når det nu var en dagsorden, som primært Enhedslisten havde presset på for. Og så undrede det ham, at Enhedslisten kunne gå så meget tilbage ved et valg, hvor der blev talt klima hele tiden.
”Man må kunne synliggøre sine resultater, men man skal også markere kritik for alle dem, der ikke får noget. Det er bare ikke så let. Det er som om, at det forsvinder mellem fingrene på os.”
Kolleger fra Christiansborg var mødt op
Debatmødet startede klokken 10 lørdag formiddag – måske som en slags lakmustest. For der er ingen tvivl om, at man skal brænde for sagen, hvis man møder op så tidligt på en lørdag for at pille skorper af nederlagets sviende sår.
Det var der ikke desto mindre 50-60 mennesker, som havde valgt, heriblandt tre af de nyvalgte folketingsmedlemmer, Pelle Dragsted, Jette Gottlieb og Victoria Velásquez. Også folketingskandidat i Vestjylland, Maria Temponeras, var kommet. Hun havde stået i den uheldige situation, at man troede, hun var valgt. Men på grund af en optællingsfejl ved et stemmested i Nordjylland, endte mandatet med at gå til Søren Egge Rasmussen fra Sydjyllands Storkreds.
Pernille Skipper, som ugen inden havde startet en debat i Politiken om, at Enhedslisten har brug for at blive moderniseret, var dog ikke til stede.
”Partiets organisation er groft sagt stadig indrettet til et venstrefløjsparti i 1970’erne, hvor interne diskussioner og uendelige ’demokratiske’ processer er vigtigere end at komme ud over rampen,” skrev Enhedslistens mangeårige politiske ordfører.
Netop denne formulering blev til gengæld italesat af Pelle Dragsted undervejs i debatten.
”Jeg synes, at det er taget uretfærdigt ned. Det, hun snakker om, er, at der ikke er særligt demokratiske processer,” forklarede Dragsted og fortsatte:
”Vi skal se på, hvordan vi inddrager andre, også ud over partiets medlemmer.”
Vi deler ikke alle visioner
Det er svært at være uenig i, at det kan være en god idé at inddrage flere mennesker – i hvert fald i et parti som Enhedslisten.
“Enhedslistens medlemmer og folketingsgruppen deler ikke altid visioner. Jeg drømmer ikke om revolution og statseje. Jeg drømmer om, at mennesker frigøres.”
Per Clausen (Ø)
Der lød dog til at være forskel på, hvem man ønskede at inddrage. Per Clausen fokuserede mest på Enhedslistens egne medlemmer, som han gerne vil give mulighed for at snakke mere med folketingsgruppen. Det kunne for eksempel være via zoom-møder, hvor de almindelige medlemmer kan møde de mere kendte. Spørgsmålet er så, hvad ledelsen skal bruge inddragelsen til.
”En af de ting, vi skal være bedre til, er at høre, om noget folk siger, er rigtigt – også selvom vi ved, at de ikke har ret,” sagde Clausen uden at henvise til nogen specifikt.
Undervejs spurgte en deltager i salen, hvorfor SUF i Vejle var blevet bedt om at tage valgplakater ned, som talte for en socialistisk revolution. Det blev der ikke svaret direkte på, men Per Clausen gav dog et slags svar:
”Enhedslistens medlemmer og folketingsgruppen deler ikke altid visioner. Jeg drømmer ikke om revolution og statseje. Jeg drømmer om, at mennesker frigøres. Vi diskuterer altid revolutionens form, men den er der ingen, som drømmer om. Vi drømmer om noget andet ud over det. Tænk engang hvor meget bedre diskussion vi ville få, hvis vi tænkte på hinandens præmisser.”
Mere mangfoldig i ord end handling
Undervejs var deltagerne til debatmødet gode til at komme med deres egne forklaringer på, hvorfor Enhedslisten var gået tilbage ved valget. En enkelt havde talt med flere medlemmer, der havde meldt sig ud, men han fortalte aldrig, hvad de havde sagt til ham.
Flere var dog inde på, at partiet ikke rigtigt var til stede ude blandt almindelige mennesker. Blandt andet blev det efterspurgt, at partiet engagerede sig mere i de sager, som knytter sig til almennyttige boliger og ghettopakken, som især rammer minoriteter og udsatte borgere.
Per Clausen erkendte efterfølgende, at partiets arbejde for minoriteter stadig lod noget tilbage at ønske.
”Der er vælgere i dette land, som der bliver talt skidt til, fordi de tilhører en etnisk minoritet. For dem er det vigtigste spørgsmål racisme.”
”Det handler også om vores parti. Vi er mere mangfoldige i ord end i handling,” uddybede han.
På den anden side var der også deltagere til debatmødet, som vurderede, at mange af Enhedslistens tidligere vælgere havde stemt på partiet i protest, og at det derfor var naturligt, at de var gået tilbage til SF og S, efter partierne var begyndt at reparere på velfærdsstaten. Den analyse delte Pelle Dragsted også til dels.
”Mange af vores vælgere har været forbandede på Socialdemokratiet og SF,” sagde han. Ved det bord, journalisten sad ved, var der dog også folk som mente, at netop den analyse af valgresultatet kunne lyde som en slags accept af, at der bare ikke er flere danskere, som deler Enhedslistens værdier.
Visioner for små samfund
Skal Enhedslisten stå stærkere ved næste valg, vurderede Per Clausen, at partiet så bør være langt mere tydelig omkring de sejre, som Enhedslisten har skabt. For eksempel, at grøn omstilling har skabt mange arbejdspladser. Og at debatten om klima og miljø tages langt mere alvorligt i hele Folketinget.
Han vurderede også, at Enhedslisten skal blive bedre til at skabe visioner for udvikling uden for byerne.
”Vi mangler en konkret plan for, hvordan vi vil genrejse livet i de små samfund. Der skal være institutioner, skoler og butikker. Der er masser af eksempler på fællesejede butikker. Og man skal også kunne leve der uden bil. Vi må finde alternative løsninger,” sagde Per Clausen.
Hvad de andre transportløsninger kunne være, blev dog ikke afsløret. Til gengæld følte folketingskandidat i Vestjylland, Maria Temponeras, sig kaldet til at kommentere på netop den del af analysen.
”Valgkampen i Vestjyllands Storkreds har handlet om landbrug, arbejdspladser og kollektiv trafik, men der var andet fokus i flyers og pjecer centralt fra, hvor det ikke rigtigt var med,” forklarede Maria Temponeras.
”Det var helt ekstremt svært at komme igennem i medierne, når der er tre Venstre-partier, som dominerer hos os.”
Netop den pointe var Per Clausen enig i. ”Det handler meget om, hvordan vores profil opleves nationalt, for der er ingen, der opdager vores kampagne i Vestjylland,” understregede han.
Uenighed om NATO
Undervejs blev NATO også nævnt ganske kort. Og det viste sig, at det var et område, som Pelle Dragsted og Per Clausen var uenige omkring.
Per Clausen mente ikke, at NATO-spørgsmålet og krigen i Ukraine spillede en afgørende rolle i valgkampen; men samtidig medgav han, at partiet endnu ikke har helt klare svar på de sikkerhedspolitiske spørgsmål, og at det nok betyder, at man skal bruge tid på at snakke mere med hinanden.
“Jeg vil gerne snakke socialisme, men jeg tror ikke, at vi får flere stemmer på Mors af det”
Pelle Dragsted (Ø)
Pelle Dragsted, som var hurtig til at tage ansvaret på sine skuldre for det dårlige valg, mente dog også, at spørgsmålet om NATO kan have været en afgørende faktor:
”Jeg er ikke enig i, at Nato ikke har fyldt. Det tror jeg, det har,” sagde han, men understregede samtidig, at han var enig med Per Clausen i, at alle har deres egne analyser af, hvorfor valget gik galt.
At det skulle handle om, at partiet ikke taler nok om socialisme, som en anden deltager på mødet foreslog, var Dragsted ikke enig i.
”Jeg har svært ved at genkende det. Jeg har udgivet en bog og holdt over 60 oplæg. Jeg har aldrig snakket så meget om socialisme før. Vi foreslog en engangsskat på 30 mia. kroner på overnormale profitter og CO2-afgift på 50 procent. Jeg vil gerne snakke socialisme, men jeg tror ikke, at vi får flere stemmer på Mors af det,” sagde Pelle Dragsted.
Debatten blev rundet af med, at Per Clausen opfordrede til flere konkrete handlinger, som kan samle folk. Og så opfordrede han til, at alle er venlige og taler pænt til hinanden. ”Bag alle frustrationerne har vi jo alle en drøm,” sagde han.
Det er dog en drøm, som det måske kan tage nogen tid at komme igennem med. Per Clausen vurderede nemlig til sidst, at vi snart får en regering hen over midten i dansk politik.
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER