PET-evaluering trækker ud
Den lovede evaluering af Politiets Efterretningstjeneste (PET) er foreløbig over et år forsinket – uden Nick Hækkerup kan love noget om, hvornår den er klar.
»Umiddelbart imponeres man af justitsministerens tålmodighed,« lyder det fra formanden for Retspolitiske Forening, efter den lovede evaluering af Politiets Efterretningstjeneste (PET) foreløbig er over et år forsinket – uden Nick Hækkerup kan love noget om, hvornår den er klar.
Den skulle have ligget klar nytårsmorgen 1. januar 2019: Evalueringen af loven om Politiets Efterretningstjeneste (PET) – den såkaldte ‘PET-lov’. Om kontrollen med efterretningstjenesten med andre ord – fem år efter lovens vedtagelse – fungerer som tilsigtet.
Men nu oplyser justitsminister Nick Hækkerup (S), at ikke bare trækker evalueringen ud. I bedste fald ligger den først klar i den kommende folketingssamling, altså i efteråret 2020 eller foråret 2021.
»Arbejdet med rapporten er desværre blevet forsinket,« skriver justitsministeren i et svar til Folketingets retsudvalg. »Jeg ser meget frem til at være med til at sikre, at PET også fremover er en effektiv og tidssvarende efterretningstjeneste, og at der fortsat føres en effektiv kontrol med tjenesten. Det er min forventning, at rapporten om erfaringerne med PET-loven foreligger i tide til, at jeg i den kommende folketingssamling vil kunne fremsætte eventuelle lovforslag i lyset af rapporten«.
Det følger ellers af bemærkningerne til PET-loven, at Justitsministeriet skulle udarbejde en rapport om erfaringerne med loven fem år efter lovens ikrafttrædelse den 1. januar 2014 – og forsinkelsen kritiseres af såvel regeringens støttepartier som Retspolitisk Forening.
Hækkerups imponerende tålmodighed
»Umiddelbart imponeres man af justitsministerens tålmodighed,« siger formanden for Retspolitiske Forening, Bjørn Elmquist. »Og afslappede holdning. Der kan da ikke være noget stress på arbejdspladsen i det ministerium, hvis klare frister bare kan udskydes på den måde. Og helt uden nogen form for begrundelse. Blot skal man huske på, at det jo er på vores vegne, at ministeren indtager disse holdninger«.
PET-lov
1. januar 2014 trådte loven om PET’s virksomhed i kraft. Loven, som var resultatet af det såkaldte PET-udvalgs arbejde, ændrede ikke ved efterretningstjenestens arbejdsopgaver. Men opgaverne er nu blevet indskrevet i en lov, der giver et samlet overblik. Hovedpunkterne var:
• at PET’s behandling af personoplysninger blev underkastet en lovregulering, som bygger på de almindelig persondata-retlige principper og begreber.
• at der blev oprettet et uafhængigt tilsyn med PET, som afløste det tidligere Wamberg-udvalg. Tilsynet, der fik navnet Tilsynet med Efterretningstjenesterne, har til opgave at føre tilsyn med PET’s behandling af personoplysninger.
• at der blev etableret en adgang til indirekte indsigt i oplysninger hos PET. Reglerne indebar som noget nyt, at en person har mulighed for at anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne om at undersøge, om PET uberettiget behandler oplysninger om vedkommende. Tilsynet sikrer, at dette ikke er tilfældet, og giver herefter meddelelse herom.
Kilde: Justitsministeriet
Bjørn Elmquist henviser samtidig til, at Nick Hækkerup ikke sætter nogen deadline for, hvornår evalueringen nu skal ligge klar – og hvornår han i givet fald ville kunne være klar med det eventuelle lovforslag. For slet ikke at tale om, hvornår et sådant lovforslag efterfølgende kan blive behandlet i Folketinget, endsige blive vedtaget og træde i kraft.
»Det minder om at sælge elastik i metermål i Skotland,« siger formanden for Retspolitisk Forening. »Den manglende begrundelse for forsinkelsen åbner for allehånde gisninger om, hvorfor det tager og vil tage så lang tid at lave den lovbestemte rapport om PET-loven, som givetvis skal have et input fra PET. Måske man i PET har for travlt med at feje spørgsmålet om tjenestens tidligere agent, Samsam, ind under gulvtæppet«.
Ifølge bemærkningerne vil Justitsministeriet således til brug for rapporten indhente bidrag fra PET, Tilsynet med Efterretningstjenesterne samt en eller flere uafhængige efterretningseksperter. Sidstnævnte skal navnlig »afdække den nye lovgivnings betydning for kvaliteten og effektiviteten af PET’s opgavevaretagelse«, som det hedder.
»Forhindre et terrorangreb i Danmark«.
Senest har regeringens støttepartier – De Radikale, SF og Enhedslisten – netop krævet en skærpelse af tilsynet med PET i kølvandet på den såkaldte Ahmed Samsam-sag.
Den 30-årige danske statsborger – som 2018 blev idømt otte års fængsel i Spanien for terrorisme for under rejser til Syrien at have tilsluttet sig Daesh (Islamisk Stat) – hævder i virkeligheden at have været agent for PET og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). Ahmed Samsam har fortalt Berlingske, at han valgte at lade sig rekruttere af PET i 2012 »i håb om at kunne forhindre et terrorangreb i Danmark«.
Ifølge Ahmed Samsam forsikrede de ansatte i PET, der rekrutterede ham, at han aldrig ville blive straffet for rejserne til Syrien, som jo fandt sted efter ønske fra de danske myndigheder. Derfor regnede Ahmed Samsam med, at PET ville komme ham til undsætning i Spanien, hvilket altså ikke er sket.
Hverken justitsministeren, PET eller FE har ønsket at kommentere avisens oplysninger. I stedet henviser Nick Hækkerup til, at Folketingets kontroludvalg »som bekendt er oprettet med det formål at have indseende med efterretningstjenesterne«. Kontroludvalget består af fem folketingsmedlemmer, som er udpeget af de fem største partier i Folketinget. Medlemmerne har tavshedspligt om, hvad de erfarer i udvalget.
Problemer med PET-tilsyn
I dag har Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET), som trådte i kraft med PET-loven, alene mulighed for at kontrollere, om tjenesterne behandler personoplysninger i overensstemmelse med loven. Det betyder også, at tilsynet eksempelvis ikke har lov til at kontrollere PET’s brug af agenter. Det kritiserede flere partier allerede i forbindelse med vedtagelsen af loven – hvilket medvirkede til løftet om den efterfølgende vurdering. Én af dem var Venstres daværende retsordfører, Karsten Lauritzen, som mente, at kontroludvalget og nye tilsyn slet ikke var tilstrækkeligt.
»De nuværende tilsyn ser kun på en meget lille del af PET’s virksomhed,« lød det ved den lejlighed fra retsordføreren, som dog endte med at stemme for loven. »Der er eksempelvis ingen kontrol med, om PET overholder betingelserne i de dommerkendelser, som PET får, når de skal overvåge eller aflytte en borger. Det vil sige, at vi ikke aner, om der er proportionalitet i PET’s tvangsindgreb over for borgerne«.
Senest har tænketanken Justitia af samme grund sat spørgsmålstegn ved, om der føres tilstrækkeligt tilsyn med efterretningstjenesterne. En kortlægning af tilsynet med efterretningstjenesterne i såvel Norge som Sverige har nemlig ved flere lejligheder afsløret overtrædelser af lovgivningen i form af eksempelvis – ulovlig rumaflytning, ulovlig indhentning af chatbeskeder og manglende overholdelse af retslige tidsfrister. Problemer, som det danske tilsyn ikke har kompetence til at undersøge med de nuværende regler.
Brug for strammere regulering
Seks år efter PET-lovens ikrafttræden efterlyser regeringens støttepartier derfor den lovede evaluering.
»Jeg synes, vi har brug for en strammere regulering med mere tilsyn – og derfor kan jeg da godt ærgre mig over, at evalueringen er forsinket,« siger SF’s retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt. »Når der popper sager op i pressen – som for eksempel dem om Ahmed Samsam og Morten Storm (tidligere agent for PET i det militante islamistiske miljø, red.) – så ville jeg ønske, vi havde et tilsyn, der kunne tage disse sager op af egen drift og gennemgå dem. Så ville jeg vide, at der var nogen, som havde konstateret, at alt var ok, velvidende, at resultatet aldrig ville kunne lægges frem«.
Bag PET-loven stod den daværende S-R-SF-regering, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti – hvorimod Liberal Alliance og Enhedslisten dengang efterlyste større offentlig indsigt i efterretningstjenestens arbejde.
»Det er meget bekymrende, at evalueringen og lovændringen trækker ud, fordi vi set en meget dårlig opførsel fra PET’s side,« siger Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund, i dag.
Kim Kristensen er journalist på Solidaritet. Han har tidligere arbejdet på Information og Ritzaus Bureau, og har senest skrevet bogen Det Hærdede Stål, om Enhedslistens første 25 år i Folketinget.
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER
Deltag i debatten og kommenter på artiklen (kun for medlemmer)