Peter Singer: Elon Musk vil have ytringsfrihed på Twitter. Men for hvem?

Hvordan kan en mand, der har udelukket 83 millioner mennesker fra at bruge Twitter, selv få lov til at bruge platformen som han lyster til at skrive nedladende beskeder om kvinder, eller at støtte det brutale angreb på Salman Rushdie? Jeg tænker selvfølgelig på den åndelige leder af Iran, ayatollah Ali Khamenei, hvis regering slår unge kvinder ihjel for at vise deres hår i offentligheden.

“Når Musk siger, at holdninger skal brydes på en sund måde, kan det tolkes på mange forskellige måder. Nogle af dem sætter store begrænsninger for ytringsfriheden.”

I årevis har den iransk-amerikanske aktivist Masih Alinejad opfordret Twitter til at lukke hans profil. I oktober modtog hun – sammen med den ukrainske præsident, Volodymyr Zelensky – prisen Oxi Courage Award, der bliver uddelt af United States Institute of Peace. Og det kræver ganske rigtigt courage at være Khameneis modstander, som angrebet på Rushdie i august mindede os om. Det kan spores tilbage til den fatwa, den forrige ayatollah Khomeini udstedte i 1989, hvor han dømte Rushdie til døden for blasfemi.

Så sent som i 2019 understregede Khamenei, at dødsdommen stod “urokkeligt fast og ikke blev trukket tilbage“, mens Irans udenrigsministerium ikke ville fordømme angrebet på Rushdie, og i stedet gav forfatteren skylden. Alinejad har selv levet under FBI’s beskyttelse siden august, hvor en mand blev anholdt for planer om at slå hende ihjel.

6.000 tweets i sekundet

Efter Elon Musk har købt Twitter, forsøger folk at overtale ham til at blokere Khamenei’s profil. I et brev sendt til Twitters annoncører skrev Musk, at han havde købt Twitter, fordi det er “vigtigt for fremtidens civilisation at have et fælles digitalt debatforum, hvor forskellige holdninger kan diskuteres på fornuftig vis, uden at man tyer til vold.” Ellers advarer Musk om, at muligheden for at tale sammen på de sociale medier bliver undergravet af “ekkokamre på den ekstreme højre- og venstrefløj, som kun vil skabe mere had og splittelse i samfundet.”

Jeg deler Musk’s bekymring, når det kommer til dét, han kalder woke-virussen – forstået som angreb på folk, der indtager politisk ukorrekte holdninger – og den manglende dialog på tværs af det politiske spektrum. Af samme grund har jeg været med til at stifte Journal of Controversial Ideas, der lige har udgivet sit tredje nummer. Ligesom Twitter tilbyder vi folk muligheden for at skrive under dæknavn, men på andre områder er vi hinandens modsætninger. Hvor Twitter begrænser sine brugere til at skrive 280 tegn, tillader vi artikler på op til 12.000 ord. Det er næppe tilfældigt, at 240 millioner mennesker bruger Twitter, mens vi er glade for bare 50.000 læsere i løbet af vores første år – et pænt læsertal for et akademisk tidsskrift.

Når Musk siger, at holdninger skal brydes på en “sund måde”, kan det tolkes på mange forskellige måder. Nogle af dem sætter store begrænsninger på ytringsfriheden. Hvad han end mener, må vi vente og se hvordan han har tænkt sig at handle. I The Journal of Controversial Ideas sender vi alle artikler forbi en række fagfolk, der kan vurdere dem uafhængigt af redaktionen, og på en måde der anonymiserer afsenderen. Vi gør det samme med svar på de artikler, vi udgiver. Vi vil gerne fremme gode argumenter frem for skænderier.

Siden vi startede tidsskriftet, har vi modtaget omkring 300 henvendelser. Vi optager omkring 12 %. Twitter har i den modsatte ende af skalaen 6.000 nye opslag i sekundet. Selv for et firma, der lige er blevet solgt for 325 milliarder kroner, er det urealistisk at ansætte nok mennesker til at holde øje med så mange tweets. Tværtimod har Musk meldt ud, at han vil fyre 25 % af de nuværende medarbejdere, ikke ansætte flere. Kunstig intelligens kan vise sig at være en løsning på sigt, men er det ikke i skrivende stund, hvor algoritmerne ikke er i stand til at skelne mellem fornuftige bidrag til debatten og folk, der udspyr netop det had og den splittelse, Musk siger han vil undgå.

Frihed til at opfordre til drab?

Elon Musk har beskrevet sig selv som ytringsfriheds-fundamentalist. Efter at have overtaget Twitter med den ikoniske blå fugl, skrev han: “Fuglen er befriet.” Men at fjerne alle restriktioner på, hvad man kan skrive på Twitter, er ikke en særlig smart måde at fremme “en sund debat” på, når folk står i hver deres lejr. Det blev hurtigt klart, efter at mere end 1.200 racistiske og antisemitiske tweets myldrede frem på siden i en veltilrettelagt kampagne, som faldt sammen med Musks overtagelse af Twitter.

For at opnå Musk’s prisværdige målsætning, ville man blive nødt til først at skelne mellem ytringer, der bygger på fornuft og dokumentation, eller som forsøger at udvide vores empati eller forståelse for andre i et forsøg på at ændre andres mening, og på den anden side ytringer, der kun forsøger at dæmonisere eller piske had op mod andre.

Det bliver Elon Musk også nødt til at indse. Efter at have overtaget firmaet, har han jævnligt tweetet om, hvordan han vil oprette et moderations-råd med plads til vidt forskellige synspunkter, og har også slået fast, at der ikke bliver taget nogle beslutninger om at genoprette blokerede konti før “rådet har samlet sig”. Et af problemerne med et sådan råd ser man i diskussionen om, hvorvidt Twitter skal give plads til folk, der forsvarer at kvinder skal undertrykkes, eller er fortaler for dødsstraf på baggrund af en opfattet blasfemi.

Kontrol over en platform som Twitter giver en enorm magt – og er derfor også et stort ansvar – til en enkeltperson. Meget kommer til at afhænge af Musk, og hvem han beslutter at udpege til det varslede moderationsråd. Kan de løfte den opgave?

Oversat af Morten Hammeken for Solidaritet. Bragt i samarbejde med Peter Singer. Første gang bragt i Project Syndicate.