Politikerleden er reel – kuren ligger til venstre

Der er en bitter ironi i vores tid: Den klassiske arbejderklasse – de der engang fandt et politisk hjemsted på venstrefløjen – søger i stigende grad mod højrepopulister. Politikerleden er ægte. Men den bliver kanaliseret derhen, hvor løsningerne er lige så simple, som de er skadelige: byg mure, peg på syndebukke, skær i de fællesskaber, som holder almindelige liv sammen.

Vi har set det i USA med Trump og i Storbritannien med Brexit. Og vi kender varianterne herhjemme: højrefløjspartier, der taler om at “hjælpe de glemte” – men ender med at svække faglig organisering, udhule velfærd og forære mest til dem, der har i forvejen. Resultatet er et tyndslidt demokrati og en økonomi, der bevæger sig mod et aristokrati af meget få, meget rige. Prisen betales af dem, der står tidligt op og får hverdagen til at fungere.

Venstrefløjen bærer også et ansvar. Vi er blevet for pæne, for akademiske – for langt fra værkstedet, hjemmeplejen og kassebåndet. For mange floskler, for lidt hverdag. Hvis vi vil genvinde tilliden, kræver det en tilbagevenden til de problemer, folk faktisk mærker mandag morgen.

Hvad virker?

1. Omfordeling, der kan mærkes: Højere bundfradrag, fair skat i toppen, stærke overenskomster og realløn der følger med.
2. Fællesskaber der fungerer: Daginstitutioner, folkeskoler, fritidsklubber, biblioteker og foreningsliv – tæt på, åbent og ordentligt finansieret.
3. Tryghed i hverdagen: Stabilt arbejde, sunde arbejdspladser, et sundhedsvæsen der ikke svigter, offentlig transport der kører, og boliger man har råd til.

Det kræver mindre moralsk pegefinger og mere lytten. Mindre seminar, mere skurvogn. Mindre “strategi”, mere konkret forbedring i lønpose og fritid.

Politikerlede forsvinder ikke af slogans. Den forsvinder, når mennesker igen kan se, at politik gør deres liv bedre – ikke om 10 år, men i næste vagtplan og næste budget.

Venstrefløjen skal tage sig sammen, række hånden ud til de vælgere, vi har mistet, og levere det, der altid har virket for flest: omfordeling, fællesskab og ordentlighed. Det er ikke raketvidenskab. Det er bare god, gammeldags klassepolitik.