Præsidentvalg i Hviderusland til august: Større spænding denne gang!

9. august skal der efter planen afholdes præsidentvalg i Hviderusland. Det tegner til at blive mere spændende, end vi har været vant til – og afgjort også mere spændende, end Lukasjenko bryder sig om.

Af Søren Riishøj

For en gangs skyld kan der være spænding om valgresultatet i landet, der er blevet kaldt ‘Europas sidste diktatur’. I hvert fald hvis man skal tro Atyom Shraibman, der fremhæver muligheden for et reelt kampvalg i landet, i en analyse for ”Carnegie Endowment”. Normalt har Lukasjenko kunnet lokke vælgere til sig ved før valgene at hæve pensioner og lønninger, men det er umuligt at gøre i en tid med coronapandemi. Pandemien har Lukasjenko tacklet på sin egen ‘liberale’ måde: Masseparader, fodboldkampe med tilskuere på tribunerne og åbne, ydre grænser.

Det er i øvrigt første gang, et præsidentvalg i Hviderusland finder sted under økonomisk recession. Bruttonationalproduktet (BNP) ventes at falde med 4-5 pct. i år. Valutareserverne er på 7 mia. dollar, et pænt tal, så der er ikke udsigt til økonomisk kollaps. Faldet i BNP skyldes også striden mellem Rusland og Hviderusland om olieprisen. Hviderusland eksporterer forarbejdede olieprodukter, men til langt lavere priser grundet nedgangen i verdensøkonomien. Den økonomiske recession og de deraf følgende sociale problemer har affødt protester. Eksempelvis har den karismatiske video-blogger Sergei Tikhanovsk rejst rundt i landet og opfordret folk til at gå på gaden og gøre oprør. Selv kan han ikke stille op ved præsidentvalget, men det gør hans kone.

To seriøse modkandidater

Vigtigere er, at to andre, mere seriøse kandidater har meldt deres kandidatur. Det drejer sig om Valery Tsepkab, tidligere ambassadør i USA og vicechef i udenrigsministeriet, og Viktor Babariko, bankmand og filantrop. De to står grundlæggende for den samme politik – modernisering af staten, liberalisering af økonomien, en neutral og pragmatisk udenrigspolitik, og de går ind for, at præsidenten maksimalt skal kunne vælges for to perioder.

“Det store spørgsmål er, om Lukasjenko vil forhindre Babariko og Tsepkab i at stille op ved præsidentvalget… Vi har godt nok før oplevet fængslinger af politiske modstandere, men endnu ikke set, at kandidater – der har skaffet de nødvendige 100.000 underskrifter for at stille op – er blevet nægtet opstilling.”

At dømme efter uofficielle meningsmålinger er Babariko blevet populær i brede kredse af befolkningen. Både han og Tsepkab appellerer til middelklassen, der er blevet hårdt ramt af coronakrisen. Tidligere så vi kun få bæredygtige alternativer til den siddende præsident, Aleksander Lukasjenko. Mange hviderussere er bekymrede over corona-krisen og dens følger og støtter ikke Lukasjenkos linje. Det gælder også landets sundhedsminister. Inden for bureaukratiet finder vi voksende støtte til en mere liberal økonomisk politik, blandt ministre, ansatte i centralbanken og i udenrigsministeriet.

Det store spørgsmål er, om Lukasjenko vil forhindre Babariko og Tsepkab i at stille op ved præsidentvalget. Shraibman tvivler på det. Vi har godt nok før oplevet fængslinger af politiske modstandere, men endnu ikke set, at kandidater – der har skaffet de nødvendige 100.000 underskrifter for at stille op – er blevet nægtet opstilling. Skulle det ske, vil forholdet til Vesten blive forværret, og det kan Lukasjenko næppe tillade sig på et tidspunkt, hvor forholdet til Rusland er ret anstrengt. Kort sagt, valget den 9. august bliver interessant. Et ”post-Lukasjenko” Hviderusland anes i horisonten – uanset at det nok lykkes Lukasjenko at klare skærene endnu engang.

Regeringsrokade

Lukasjenko har netop gennemført en regeringsrokade kort før præsidentvalget. Ny regeringschef er Roman Golovchenko, som er tidligere leder af den industrielle militære komite. Han afløser Sergei Rumas, der vender tilbage til forretningslivet. Nikolai Snopkov, forhenværende ambassadør i Kina, bliver ny viceministerpræsident. Om den rokade kan hjælpe ham med at fastholde magten vil vise sig 9. august, hvor hviderusserne går til stemmeurnerne.

Søren Riishøj er lektor i statskundskab ved Syddansk Universitet, og er tidligere medlem af Folketinget for SF (1981-1994)..