Præsidentvalg i Rumænien: En protest hvor andre bestemmer parolerne

Ved den oprindelige første runde af det rumænske præsidentvalg, som fandt sted i november 2024, opnåede den stærkt højreradikale Câlin Georgeşcu flest stemmer (23 procent). Han var en ukendt kandidat, og meningsmålingerne havde spået ham til 2 procent.

Hele det etablerede politiske system i Rumænien gik i panik. Først og fremmest fordi han er russiskvenlig modstander af EU og NATO. Gennem et på mange måder uskønt forløb gik det rumænske retssystem ind i sagen og anklagede ham for at være betalt af Rusland gennem 25.000 ulovlige konti på TikTok, der førte kampagne for ham.

Câlin Georgescu er stadig under kriminel efterforskning for seks forbrydelser, herunder ”tilskyndelse til aktioner mod den forfatningsmæssige orden” og ”falske erklæringer om kilderne til finansiering af valgkampagnen”. Beskyldninger som man indtil nu ikke har kunnet bevise. Alligevel forbød retten ham i februar at genopstille, hvilket vakte stor harme i den rumænske befolkning.

Ved omvalget af første runde søndag 4. maj kom resultatet: George Simion, der stillede op for partiet AUR (Alliance for et forenet Rumænien) som stedfortræder for Câlin Georgeşcu, fik 41 procent af stemmerne! Anden valgrunde finder sted søndag 18. maj. Eneste tilbageværende modkandidat er Bukarests borgmester Nicuşor Dan, som i første runde kun scorede 23 procent.

De unge og migranterne

”Câlin Georgeşcu er Gud” råber unge mænd på gaden. De er forsamlet for at høre valgresultatet, men til deres skuffelse kommer gudens stedfortræder George Simion ikke ud for at tale til dem i gården ved AUR’s hovedkvarter. Hans tale forevises på en skærm. En ung forbipasserende mand råber ”Fascister” efter dem, og to muskuløse mænd tager brutalt fat i ham og sviner ham til.

Scenen er beskrevet af en avisjournalist fra det rumænsk/franske avis RFI. Her rapporterer man også fra et valgsted i Harrow London, hvor rumænske migrantarbejdere udgør 10 procent af befolkningen. Meningsmålinger siger, at 60 procent af dem har stemt på George Simion. En ung kvinde med små børn citeres:

“Jeg ønsker en forandring, i 35 år har vi været ledet af de samme mennesker, landet bliver værre og værre, intet bedre. Måske er han ikke den bedste mand, jeg stemte på Câlin Georgeşcu i november sidste år, Simion er den samme slags, med en anden hat, jeg kan ikke lide ham, men jeg stemte på ham med begge hænder.”

George Simion er Donald Trumps mand

George Simion er 38 år og har været parlamentsmedlem siden 2020, hvor han slog sig op på at være ultranationalist og vaccinemodstander. Han stillede også op i decembervalget, men denne gang er han kandidat for AUR og dermed stedfortræder for Câlin Georgeşcu.

Han er skeptisk over for Putin men modstander af at der sendes penge til Ukraine; modstander af EU og NATO, men en stor støtter af Israel og Donald Trump. Det særlige ved ham er, at han gennem flere år har ført kampagne for, at grænserne fra 1940 skal genetableres – dvs. at dele af Ukraine, Moldova og Bulgarien skal tilhøre Rumænien.

I 2015 arrangerede han f.eks. et protestmøde i den moldoviske by Bălti med budskabet om, at ”Bălti føler sig rumænsk”. Moldova har derfor givet ham indrejseforbud med den begrundelse, at han medvirker til at destabilisere staten og demokratiet.

Hvor Câlin Georgeşcu optræder belevent og med religiøse undertoner, er Simion en mere bølleagtig type. F.eks. var der en episode i parlamentet, hvor han rejste sig fra sin plads og fysisk konfronterede et andet parlamentsmedlem på talerstolen, mens han råbte, at vedkommende var en tyv og en dumrian. 

For eller imod Vesten – frem for klassekamp

Den tilbageværende modkandidat i anden runde er Nicuşor Dan. Han er uafhængig af partierne, borgmester i Bukarest, uddannet matematikprofessor og politisk aktivist imod korruption i foreningen ”Institut der tjener folket, ikke banderne” og betegnes som liberal og provestlig.

Blandt de syv opstillede præsidentkandidater var der ikke en eneste, som brugte ord som kampen mod social ulighed, klimakamp, klassekamp, socialisme eller økologi. Ikke engang en socialdemokrat kunne man stemme på. Socialdemokratiet havde denne gang valgt at undlade selvstændig opstilling for i stedet at gå i alliance med det store borgerligt liberale parti og støtte deres kandidat.

Deres argumenter for EU-medlemskabet er bl.a., at EU har støttet Rumæniens infrastruktur. Det på trods af de mange skandaler hvor østrigske firmaer har vundet licitationen af motorvejsbyggerier, videregivet dem til diverse underentreprenører, som ikke har givet arbejderne deres retmæssige løn. Derfor findes der veje i Rumænien, som pludselig stopper og ender i grus.

Rumænien er et land, hvor en stor del af befolkningen stadig lever i fattigdom med en mindsteløn man ikke kan overleve på, et dårligt sundhedsvæsen hvor man skal betale penge under bordet for at blive behandlet, og hvor mange børn vokser op med sporadisk kontakt til deres forældre, som må agere billig arbejdskraft rundt omkring i Europa. Alligevel findes der ikke et troværdigt alternativ til venstre og slet ikke nogen revolutionær socialistisk dagsorden.

De knap 23 procent, som i november stemte på den højreradikale Câlin Georgeşcu, gjorde det nok mest, fordi han i sin kampagne satte fokus på de forringede levevilkår og mindreværdsfølelsen. De fleste gjorde det næppe for hans henvisninger til den fascistiske fortid i 1930’erne.

Hvad siger AUR og højrefløjen?

Når det højreradikale parti AUR bliver beskyldt for at være venner med Rusland, har de svar på rede hånd. De henviser til Tysklands tidligere forbundskansler Gerhard Schröder, der som leder af SPD blev betalt af Gazprom for tjenester, som var til fordel for Rusland.

”Jeg vil gerne spørge dig, om du synes, det er normalt, at Mark Rutte, der gav hånd til Vladimir Putin for Nord Stream II, er chef for NATO?” udtaler en AUR-kandidat til en journalist fra RFI. AUR er kritisk over for missilskjoldet, som NATO har opstillet i Rumænien. Det vil ifølge AUR gøre landet til bombemål for russerne.

”Gudskelov er Donald Trump USA’s præsident, for han ønsker ikke en eskalering af konflikten med Rusland, som Biden ønskede.” AUR ønsker, at Rumænien skal være neutralt: ”At det mest af alt er en bøn om fred.”

Når AUR bliver anklaget for at være antidemokratiske, giver de igen: ”AUR hævder, at vi i 2025 ikke har præsidentvalg til tiden, selv om forfatningen antager, at vi skal have frie, retfærdige valg.”

Påpeger man, at AUR er fremmedfjendske, lyder svaret:  ”Vi mener ikke, at rumænere er fremmedfjendske, da hundredtusindvis af mennesker kommer fra Asien og integreres perfekt i dette rumænske samfund. Vi mener, at Rumæniens problemer er relateret til fattigdom, de er relateret til de unges forsvinden fra landsbyerne, især mener vi, at Rumæniens problem er afindustrialisering, det er den alvorlige korruption, som vi ser, herunder i systempartierne.”

Men ét er, hvad de siger. Noget andet er, hvad de gør.

Hvad AUR og de højreradikale gør i praksis

• George Simion har medvirket til at arrangere marcher med krav om ”rumænsk land til rumænsktalende folk”, hvilket i praksis betyder at gøre krav på territorier i en nabostat.
• Angreb på foreninger som forsvarer seksuelle minoriteter
• Angreb på jøder. Angreb på romaer. Angreb på asiatiske migranter, der er importeret til landet for at erstatte de mange rumænere, som er rejst til Europa for at arbejde.
• Angreb på diverse NGO’er.
• Trusler mod journalister f.eks. med udtalelser om, at de nuværende systemer i Rumænien, herunder ubekvemme journalister, vil blive angrebet efter valget, “herunder gennem hårde love”.

Et blankt skilt hvor andre kan skrive deres slogans

I den rumænske film fra 2024 “Do not expect too much from the end of the world” (instr. Radu Judes) arbejder hovedpersonen Angela med at interviewe og filme ofre for arbejdsulykker for et østrigsk forsikringsselskab.

Et af ofrene er en mand, som sidder i kørestol. Han kom til skade en mørk aften, hvor han skulle aflevere varer til en fabrik, men bragede ind i en bom, der ikke var markeret med lovpligtigt lys. Nu må familien klare sig med en elendig pension. Manden har kun sagt ja til at medvirke i filmen, fordi han er blevet lovet en god frokost og et lille pengebeløb.

Det viser sig, at budskabet på det skilt han skal holde foran sig er, at man skal huske at bruge sikkerhedshjelm. Den famøse bom må ikke figurere i filmen, han må ikke sige, at han arbejdede over i for mange timer – og slet ikke, at det var for at færdiggøre en russisk ordre.

Offeret føler sig misforstået og kommer mod indvendinger. Det begynder at regne, og kameramanden tripper for at blive færdig. Til sidst bliver manden i kørestolen presset til at holde nogle grønne plakater op uden tekst, som firmaet så selv kan udfylde bagefter.

Hvorfor får det rumænske præsidentvalg mig til at tænke på denne filmscene? Det rumænske folk føler sig snydt af politikerne – og de har rejst sig for at protestere mod udsigtsløse liv i fattigdom. Men det er nogle ganske andre, som har bestemt, hvilke slogans der skal stå på plakaten.

Teksten er først udkommet hos Socialistisk Information.