Protester i Ukraine mod at svække indsatsen mod korruption 

Den 22. juli gik vrede borgere i Kyiv, Lviv, Dnipro og Odesa på gaden i protest mod den såkaldte Lov 12414. Den vil med ét slag fratage Det Nationale Antikorruptionsbureau (NABU) dets uafhængighed ved at placere det under kontrol af rigsadvokaten – og dermed regeringen selv. Et lignende indgreb rammer Særanklagerens kontor for antikorruption (SAPO).

Trods krig og militær undtagelsestilstand, der forbyder større udendørs forsamlinger, valgte tusindvis af ukrainske borgere at demonstrere, bl.a. med slagord som “Ukraine er ikke Rusland” og “Det er ikke det, min far er død i krigen for”. 

Demonstrationerne blev de største protester siden den russiske fuldskala-invasion i februar 2022. Budskabet var klart: Kampen mod korruption må ikke saboteres i ly af krigen.

NGO’er og EU advarer

“Zelenskyj har netop forrådt Ukraines demokrati og alle, der har kæmpet for det”. Så hård lød dommen fra det engelsksprogede Kyiv Independent på lederplads, da præsidenten trodsede opfordringerne fra demonstranterne og underskrev loven. 

Men det uafhængige medie er langt fra alene. Kritikken har især været hård fra ukrainske NGO’er som Center for Civil Liberties og Anti-Corruption Action Center (AntAC), der i forvejen har oplevet modstand fra mange af landets topfolk over for deres indsatser.

I optakten til lovens vedtagelse lød der også stærk og offentlig bekymring fra EU’s Marta Kos, der er kommissær for optagelse af nye medlemsland. Hun kaldte bl.a. loven for et alvorligt tilbageskridt, idet “uafhængige organer som NABU og SAPO er afgørende for Ukraines vej mod EU. Retsstatsprincippet er fortsat helt centralt i forhandlingerne om EU-optagelse.” 

Ukraines tidligere reformfremskridt – der blandt andet inkluderede en antikorruptionsdomstol og omfattende digitalisering af offentlige udbud – er netop kommet i stand gennem massivt pres fra civilsamfundet og udenlandske partnere. Men de reformer er skrøbelige, og eksperter advarer om, at den ny lov reelt afmonterer det vigtigste element: armslængdeprincippet.

Zelenskyj forsvarer den nye lovgivning med, at der har været problemer med institutionernes effektivitet, som ifølge han ikke har ikke opnået de forventede resultater. Han siger, at begge agenturer fortsat vil “virke” og “udføre deres arbejde”, men at de er infiltreret af Rusland, og at den “russiske indflydelse skal renses ud”.

Statsovergreb og repressiv linje

Samtidig med lovændringen er kritiske røster kommet under pres. 

9. juli blev Vitaliy Shabunin, en kendt antikorruptionsforkæmper og grundlægger af AntAC, udsat for et dramatisk og mediedækket politi-raid i sit hjem. Ifølge hans advokater fandt razziaen sted uden kendelse og blev brugt til at sende et signal om, hvem der bestemmer. 

Først to dage senere blev der rejst en formel anklage, idet Shabunin nu blev beskyldt for at have snydt med sin militærtjeneste. Det afviser Shabunin og AntAC som opspind. 

Den nye lov kommer således i en situation, hvor menneskerettighedsorganisationer har advaret om en stigende vilkårlighed i den statslige magtanvendelse. Flere aktivister og journalister er i 2024 og 2025 blevet tiltalt eller chikaneret under påskud af “fornærmelse af staten” eller “undergravende virksomhed.” En bekymrende udvikling, som i stigende grad minder om de mekanismer, Ukraine i årtier har kæmpet sig fri af.

Korruptionsbekæmpelse med folkeligt pres

Ironisk nok var det netop Zelenskyjs løfte om at rydde op i korruptionen, der bragte ham til magten i 2019. Og der er trods alt sket fremskridt. 

I 2023 lykkedes det efter stort folkeligt og internationalt pres at få udpeget en ny, uafhængig leder af SAPO – og flere højtstående embedsmænd, blandt andet i Forsvarsministeriet og Toldstyrelsen, er blevet anholdt og stillet til ansvar.

Men tilliden er skrøbelig. I krigstid har befolkninger tendens til at tåle meget, men sjældent at deres ofre bruges som dække for øget udbytning og magtkoncentration. 

Som demonstranterne råbte på gaden: “Korruption dræber – både ved fronten og i baglandet!”

En afgørende kamp mod autoritære tendenser

Hos den venstreorienterede NGO Sotsialnyi Rukh, som Enhedslisten og Alternativet har et tæt samarbejde med, opfattes vedtagelsen som ”ikke blot en reform, men et signal. Magthaverne vil bringe hele antikorruptionssektoren under deres kontrol og fjerne selv de sidste rester af ansvarlighed”.

Kritikken er helt klar: En stat i krig har brug for folkelig legitimitet og gennemsigtighed – ikke en autoritær stat. Krigen må ikke bruges som carte blanche til at afskaffe kontrol, arbejdsrettigheder og sociale standarder. Det er ikke et skridt mod EU, men et skridt mod afgrunden.

Hvis Zelenskyj og hans regering lytter, er der stadig tid til at rulle loven tilbage og styrke tilliden. Hvis ikke, risikerer Ukraine at miste det moralske overtag i kampen mod en angriber, der selv er indbegrebet af kleptokrati.